Danske kontanter, pengesedler, mønter, penge, sedler.
Foto: Lærke Posselt

Danske kontanter, pengesedler, mønter, penge, sedler.

Forbrug og liv

Ubetalte togbøder, tv-licens, parkeringsafgifter og skatter: Vores gæld til det offentlige vokser med foruroligende fart

Borgere og virksomheders gæld til de offentlige kasser har nu passeret 116 mia. kroner. Skatteeksperter, Rigsrevisionen og statsrevisorerne, der tvivler på, om gælden nogensinde kan kradses ind.

Forbrug og liv

Ubetalte togbøder, tv-licens, parkeringsafgifter og skatter.

Gælden til de offentlige kasser vokser med foruroligende fart, selv om skattemyndighederne nu i tre år har arbejdet på højtryk for at udvikle et nyt, effektivt digitalt inddrivelsessystem, der kan kradse gælden ind fra de borgere og virksomheder, der ikke har betalt, hvad de skylder.

Det nye inddrivelsessystem skal erstatte det kuldsejlede it-flagskib EFI, der kollapsede i en sky af fejl og ulovlige opkrævninger og måtte lukkes ned i 2015.

På det tidspunkt opgjorde Skat selv den samlede offentlige gæld til 78 milliarder kroner. Siden september 2015 er gælden vokset med godt 1 milliard om måneden, så den har passeret 116 milliarder i seneste opgørelse fra juni 2018. Dermed er gælden steget yderligere 38 milliarder kroner på tre år, og det bekymrer både skatteeksperter, Rigsrevisionen og de politiske valgte statsrevisorer.

Formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), fortæller, at statsrevisorerne i begyndelsen af det nye år får en mundtlig og skriftlig orientering fra Rigsrevisoren om, hvor galt det står til.

»Det virker fuldstændig usandsynligt, hvor meget der rodes rundt i skatteministeriet, og det er ikke bare for nogle hundrede kroner, men for milliarder. Vi statsrevisorer har ikke bestilt andet end at kritisere, og kritikken er langt ude over den skala for kritik, som vi normalt bruger«, siger Henrik Thorup.

Gældstyrelsen sender for tiden breve til omkring 485.000 skyldnere, hvor der bliver eftergivet gæld for næsten seks milliarder kroner med Folketingets velsignelse. Baggrunden for gældseftergivelsen er, at det bliver for dyrt at finde ud af, om gælden er lovlig at opkræve.

»Det er ikke troværdigt over for de almindelige borgere, der ikke får eftergivet gæld, men sidder med en opkrævning fra det offentlige til betaling«, siger Henrik Thorup, der understreger, at eftergivelse af gæld er et politisk spørgsmål.

Hanne fik eftergivet

Hanne Bach troede ikke sine egne øjne, da hun modtog brevet 5. december. Her kunne skattemyndighederne meddele, at hun havde fået eftergivet en rentegæld på 1.489 kroner og 18 øre:

»Jeg var helt paf, troede første, det var en af de der snydemails, som er i omløb. Selvfølgelig er det da dejligt at få slettet sin gæld, men jeg anede ikke, at jeg skyldte pengene. Og så fremgik det også lige af brevet, at jeg havde mere gæld, som bare ikke blev eftergivet: et beløb på 10.000 kroner, som jeg heller ikke anede, at jeg skyldte«.

»Så det kan man vel næppe kalde en julegave«, fortæller Hanne Bach, der er pensionist og bor et sted i Jylland.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er mindre beløb, som Gældsstyrelsen eftergiver, men alligevel er skatteadvokat og lektor i skatteret på Aarhus Universitet, Torben Bagge, bekymret.

»Det virker ikke, som om skattemyndighederne har fået styr på gældsinddrivelsen. Og jo længere tid der går, inden det sker, jo mere mister skatteborgernes tilliden til systemets retfærdighed, når de, der ikke betaler, slipper af sted med det«, siger han.

Rigsrevisorerne konstaterer, at der i øjeblikket stort set kun kræves penge ind ved at tilbageholde overskydende skat fra borgere, som skylder det offentlige penge, og så gennem frivillige tilbagebetalingsaftaler. Det er også muligt at inddrage en del af en borgers løn, hvis vedkommende har gæld til det offentlige, men den mulighed benyttes ikke ret meget.

»Det er ærgerligt, at den mulighed ikke benyttes mere«, siger formanden for Statsrevisionen, Henrik Thorup (DF).

Det lykkes i øjeblikket Gældsstyrelsen at inddrive cirka 635 millioner kroner ind om måneden, men der kommer altså ny gæld til det offentlige til for en milliard hver måned. Det gør skatteadvokat Eduardo Vistisen urolig.

»Jeg er simpelthen i tvivl, om man har fået sat en prop i hullet, for milliarderne fosser jo stadig ud af statskassen; der bliver hele tiden sat nye rekorder i offentlig gæld, uden at nogen rigtig lægger mærke til det, men det er en kæmpe skandale – måske den største i Skats historie«, siger han.

Netop skattemyndighedernes forsøg på at genoprette gældsinddrivelsen var et af de helt store kritikpunkter, da Rigsrevisionen og statsrevisorerne gennemgik statens regnskaber i august. Her konstaterer Rigsrevisionen blandt andet, at der er »væsentlige risici for forsinkelser og for yderligere provenutab, inden inddrivelsen kan forventes at være normaliseret«.

Samtidig udtrykker Rigsrevisionen tvivl om, hvorvidt skattemyndighederne når at inddrive gælden, inden en stor del af den forældes og forsvinder i 2021. Skattemyndighedernes vurderer selv, at størstedelen af gælden er tabt for altid, og at det i øjeblikket ’kun’ er realistisk at hente 27 af de 116 milliarder kroner tilbage til de offentlige kasser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så sent som i sidste uge erkendte skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et svar til Rigsrevisionen, at der har været og fortsat er problemer med at genoprette inddrivelsen, men at der trods alt bliver kradset flere penge ind til statskassen nu, end der gjorde, da EFI-systemet var i drift.

I sin kommentar til skatteministerens svar slår rigets revisorer fast, at 70 procent af al den gæld, staten og andre offentlige myndigheder har til gode hos borgerne, er låst og dermed umulig at inddrive på grund af »fortsatte dataproblemer« hos skattemyndighederne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce