Det bør ikke komme som en overraskelse for ret mange, at denne skribent er mere end almindeligt glad for musik i almindelighed og jazz i særdeleshed. Jeg lever efter det husråd, den afdøde livskunstner Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, Tykke, Bobby Ewing samt Frank of Denmark med mere, promoverede ivrigt: Jazz er godt, tag jazz hver dag.
Og der går – med meget få undtagelser – ikke en dag, hvor Bill Evans, Cannonball Adderley, Louis Armstrong, Miles Davis, Charlie Parker, Pernille Bévort, Stan Getz eller andre ikke rammer mine trommehinder og forsøder eksistensen. Det er så dejligt nemt at smide en plade på grammofonen og så tulle rytmisk omkring på kosmiske strømpefødder, mens man forsøger at få en idé eller folder håndklæder og T-shirts. Eller fylder blæk på fyldepenne eller drikker te.
