0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

485.000 borgere får slettet gæld til det offentlige omkring jul

Breve i titusindvis sendes ud til borgere med lave indkomster, der nu får eftergivet gæld til det offentlige for 5,8 milliarder kroner.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den er god nok.

Midt i juletiden sender skattemyndighedernes nyoprettede Gældsstyrelsen omkring 485.000 breve ud med det glade budskab om, at de har besluttet at stryge hele eller dele af hundredtusindvis af borgeres gæld til det offentlige.

»Gældsstyrelsen har ekstraordinært afskrevet 6.147,94 kroner af din gæld. Det betyder, at du ikke længere skylder beløbet«, skriver Gældsstyrelsen i et af de mange breve, der med Folketingets velsignelse sendes ud i disse uger.

På den konto afskriver styrelsen gæld for rundt regnet 5,8 milliarder kroner som et led i det enorme oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet. Inddrivelsen har været underdrejet af dataproblemer og fejlopkrævninger siden september 2015, hvor skattemyndighederne måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI.

Det erfolk med lave indkomster, blandt andet dagpengemodtagere og førtidspensionister, der får strøget deres gæld i en erkendelse af, at de under alle omstændigheder ville have svært ved at få betalt deres regninger. Ordningen omfatter ældre gældsposter med lav værdi, hvor myndighederne vurderer, at omkostningerne ved at inddrive gæld vil overstige gældens reelle værdi.

Forældelsesfrist forlænget

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har ikke haft mulighed for at give interview, men direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, mener ikke, at gældseftergivelsen vil få andre til at droppe betalingen af ubetalte togbøder, licens, skatteregninger og anden gæld til det offentlige.

»Forældelsesfristen er forlænget til 2021, så gælden forsvinder ikke. Der løber tværtimod renter på. Det er et ret vigtigt budskab, hvis nogen tror, at de kan unddrage sig gælden«, siger han.

En erfaren revisor gør opmærksom på, at der er ringe udsigt til at få den eftergivne gæld kradset ind.

»Så at eftergive den del af gælden er efter min vurdering en fornuftig måde at rydde op på«, siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO. Han oplever dog, at det er svært at forstå de beløb, der bliver nævnt i brevene fra Gældsstyrelsen.

Det bliver et langt sejt træk at få genoprettet borgernes tillid til skattemyndighederne

»Desværre er der borgere, der oplever, at det er svært at finde ud af, hvad det præcist er for et beløb og en gæld, der bliver eftergivet. Og det er et stort arbejde at få tallene efterkontrolleret, hvis man vil det«, siger han.

Statsrevisor: Tillid på spil

Næstformanden for de folkevalgte statsrevisorer, Klaus Frandsen (R), frygter, at borgerne kan spekulere i et skattesystem, der eftergiver gæld hos det store mindretal, som ikke betaler deres regninger.

»Der kommer en ’går den, så går den’-tankegang, som ikke er god for skattemoralen«, siger Klaus Frandsen, der bakkes op af en skatteadvokat.

»Jeg tror desværre, at der er mange borgere, der tænker: Hvorfor skal jeg så bidrage til fællesskabet? Der er jo alligevel ikke den stor fare for, at man bliver opdaget, hvis man snyder en lille smule«, siger Torben Bagge, der også er ekstern lektor i skatteret og offentlig ret på Aarhus Universitet.

På tre år er gælden til det offentlige vokset fra 78 til 116 milliarder kroner. Direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, har »ingen planer om« en ny omgang gældseftergivelse.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden