Den er god nok.
Midt i juletiden sender skattemyndighedernes nyoprettede Gældsstyrelsen omkring 485.000 breve ud med det glade budskab om, at de har besluttet at stryge hele eller dele af hundredtusindvis af borgeres gæld til det offentlige.
»Gældsstyrelsen har ekstraordinært afskrevet 6.147,94 kroner af din gæld. Det betyder, at du ikke længere skylder beløbet«, skriver Gældsstyrelsen i et af de mange breve, der med Folketingets velsignelse sendes ud i disse uger.
På den konto afskriver styrelsen gæld for rundt regnet 5,8 milliarder kroner som et led i det enorme oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet. Inddrivelsen har været underdrejet af dataproblemer og fejlopkrævninger siden september 2015, hvor skattemyndighederne måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI.
Det erfolk med lave indkomster, blandt andet dagpengemodtagere og førtidspensionister, der får strøget deres gæld i en erkendelse af, at de under alle omstændigheder ville have svært ved at få betalt deres regninger. Ordningen omfatter ældre gældsposter med lav værdi, hvor myndighederne vurderer, at omkostningerne ved at inddrive gæld vil overstige gældens reelle værdi.
Forældelsesfrist forlænget
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har ikke haft mulighed for at give interview, men direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, mener ikke, at gældseftergivelsen vil få andre til at droppe betalingen af ubetalte togbøder, licens, skatteregninger og anden gæld til det offentlige.
»Forældelsesfristen er forlænget til 2021, så gælden forsvinder ikke. Der løber tværtimod renter på. Det er et ret vigtigt budskab, hvis nogen tror, at de kan unddrage sig gælden«, siger han.
En erfaren revisor gør opmærksom på, at der er ringe udsigt til at få den eftergivne gæld kradset ind.
»Så at eftergive den del af gælden er efter min vurdering en fornuftig måde at rydde op på«, siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO. Han oplever dog, at det er svært at forstå de beløb, der bliver nævnt i brevene fra Gældsstyrelsen.
Det bliver et langt sejt træk at få genoprettet borgernes tillid til skattemyndighederne
Henning Boye Hansen, BDO
»Desværre er der borgere, der oplever, at det er svært at finde ud af, hvad det præcist er for et beløb og en gæld, der bliver eftergivet. Og det er et stort arbejde at få tallene efterkontrolleret, hvis man vil det«, siger han.
Statsrevisor: Tillid på spil
Næstformanden for de folkevalgte statsrevisorer, Klaus Frandsen (R), frygter, at borgerne kan spekulere i et skattesystem, der eftergiver gæld hos det store mindretal, som ikke betaler deres regninger.
»Der kommer en ’går den, så går den’-tankegang, som ikke er god for skattemoralen«, siger Klaus Frandsen, der bakkes op af en skatteadvokat.
»Jeg tror desværre, at der er mange borgere, der tænker: Hvorfor skal jeg så bidrage til fællesskabet? Der er jo alligevel ikke den stor fare for, at man bliver opdaget, hvis man snyder en lille smule«, siger Torben Bagge, der også er ekstern lektor i skatteret og offentlig ret på Aarhus Universitet.
På tre år er gælden til det offentlige vokset fra 78 til 116 milliarder kroner. Direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, har »ingen planer om« en ny omgang gældseftergivelse.
