Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Skat, gæld, eftergivelse, julegave, juleaften, affære, utroskab,
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Skat, gæld, eftergivelse, julegave, juleaften, affære, utroskab,

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De skatteansattes formand: Gældsbreve er dårligt for skattemoralen

De 485.000 breve, som meddeler eftergivelse af borgernes gæld til de offentlige kasser, fortæller ikke hele sandheden. Gælden kan meget vel være en regulær fejlopgørelse fra det syge EFI-system.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skattemyndighedernes eftergivelse af gæld til hundredtusinder danskere har udviklet sig til et klumpet selvmål, der udfordrer god skattemoral og princippet om, at enhver betaler sit.

Sådan lyder meldingen nu fra Dansk Told- og Skatteforbunds formand, Jørn Rise, der repræsenterer hovedparten af de godt 7.000 medarbejdere i skattevæsenets syv nye styrelser.

»Det højner ikke ligefrem tilliden til skattesystemet, hvis nogen for enhver pris må betale deres gæld, mens andre får den eftergivet«, siger Jørn Rise.

Han peger samtidig på, at en stor del af den gæld, der nu bliver slettet, er hentet i den syge del af det digitale inddrivelsessystem EFI, der netop blev lukket ned i efteråret 2015, fordi det viste sig, at systemets opkrævninger var fulde af fejl og forældelser.

»Folk tror, at de har glemt at betale deres gæld, og det giver dem selvfølgelig dårlig samvittighed, især hvis de har penge nok. Sagen er bare, at der i flere tilfælde kan være tale om en fejlopgørelse«, siger formanden.

Han forstår godt, at nogle borgere reagerer med forundring, skepsis og irritation, når de får eftergivet en gæld, de ikke anede, at de havde, og som er umulig at identificere. Men de bør også vide, at der kan være tale om en regulær fejl – og dermed en gæld, som ikke findes, mener forbundsformanden.

Folk tror, at de har glemt at betale deres gæld, og det giver dem selvfølgelig dårlig samvittighed, især hvis de har penge nok. Sagen er bare, at der i flere tilfælde kan være tale om en fejlopgørelse

Det fremgår bare ikke af de mange udsendte gældsbreve, at gælden er tvivlsom og i værste fald en fejl. I brevene skriver Gældsstyrelsen, at et enigt Folketing har besluttet ekstraordinært at »afskrive en større mængde af danskernes gæld til det offentlige«. Og at »det drejer sig om ældre gældsposter med relativt lav værdi, hvor det vurderes, at omkostningerne ved at forsøge at inddrive gælden vil overstige gældens reelle værdi«.

»Det er altid nemt at være bagklog, men hvorfor skriver man ikke lige ud i brevene, at man har identificeret en gæld, som muligvis kan være en fejl, men hvis borgerne så selv mener, at de har en gæld, er de hjertelig velkomne til at betale«, siger Jørn Rise og tilføjer: »Nu har vi fået denne eftergivelse håndteret så klumpet, at folk igen ryster på hovedet og mister den tillid, der er så vigtig for vores arbejde som skattemyndigheder«.

Midt i forvirringen udsendte Skatteministeriet mandag aften en længere redegørelse om baggrunden for beslutningen om at eftergive offentlige gældsposter for næsten 6 milliarder kroner.

Her skriver ministeriet selv direkte, at brevene i stort omfang vedrører de gældsposter fra det forurenede EFI-system, der er tvivlsomme og fejlbehæftede, men at det vil koste milliarder af kroner i sagsbehandling og mandskabstimer at få undersøgt, om myndighederne overhovedet lovligt kan inddrive denne gæld hos borgerne.

Breve målrettet lave indkomster

Fremfor at bruge milliarder på at få afklaret gældens karakter har skattemyndigheder og politikere derfor valgt at eftergive en del af den tvivlsomme gæld. På spørgsmålet, hvorfor Gældsstyrelsen slet ikke nævner muligheden for fejl i brevet til de mange borgere, har styrelsen sendt dette skriftlige svar:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Gældsstyrelsen har i brevene valgt at henvise til en hjemmeside, hvor man kan læse mere om baggrunden for den ekstraordinære afskrivning. Her kan du blandt andet læse om, at det er bredt politisk vedtaget at afskrive visse gældsposter, hvor der kan være tvivl om retskraften«.

Selv om eftergivelsen af offentlig gæld hovedsagelig er målrettet borgere med små indtægter og lav betalingsevne, er brevene også nået frem til offentlige profiler som erhvervskvinden Stine Bosse, erhvervsmanden Martin Thorborg, skuespilleren Iben Hjejle og tv-værten Signe Lindkvist, der også fået strøget en gæld til det offentlige, som de ikke selv kendte til.

Det er en gæld, som de gerne vil betale, men det fremgår ikke af gældsbrevene, hvordan man i givet fald kan betale den gæld, man ikke vidste, at man havde.

Spørgsmålet er, om lysten til at betale ville være den samme, hvis det fremgik af brevene, at gælden kunne være en fejlopgørelse i et sygt inddrivelsessystem.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden