Lyt til artiklen
For et par uger siden tænkte jeg, at jeg nok skulle dø snart. Jeg er, bevares, noget melodramatisk anlagt, og da jeg i et par uger havde haft sære armhuler, der kløede, tænkte jeg straks, at det nok var brystkræft, der havde spredt sig til lymferne.
Det var så det, tænkte jeg, mens jeg gik rundt og kiggede på mit hjem. 43 er vel også okay. Det er en pæn alder. En god bid liv. Og jeg har haft det sjovt. Jeg har elsket og er blevet elsket. Jeg har grinet og grædt og tudet og råbt og set ’Matador’ mindst 15 gange.
