Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finanstilsynet frikender sig selv i skandalen om hvidvask i Danske Bank

Bedre beskyttelse af whistleblowere og et nyt bødesystem – sådan lyder et par af Finanstilsynets 23 nye bud på en skærpet dansk hvidvaskkontrol.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statens finansielle vagthund, Finanstilsynet, kunne ikke have gjort det meget bedre i sagen om hvidvask i Danske Banks etiske filial.

Det er hovedkonklusionen i en 69 sider lang redegørelse fra Finanstilsynet, som blev offentliggjort kort før klokken 18 tirsdag aften.

I årene fra 2007 til 2015 blev Danske Banks estiske filial brugt som pengevaskeri for kriminelle russere i en hvidvaskskandale, hvor der passerede mindst 1.500 milliarder kroner gennem den beskedne filial – uden at Finanstilsynet for alvor greb ind.

Det har udløst massiv kritik af tilsynets arbejde, en kritik, tilsynet nu tilbageviser nærmest fra ende til anden.

Kritikken har især kredset om, at Finanstilsynet allerede i 2007 blev advaret af den russisk centralbank om, at der foregik mystiske ting i Danske Banks afdeling i Estland.

Estland-sagen har været dybt skadelig for befolkningens tillid til det finansielle system og for Danmarks internationale omdømme

Men ifølge redegørelsen reagerede Finanstilsynet, som det skulle, men de stolede i høj grad på de oplysninger, der kom fra det estiske finanstilsyn EFSA, og de oplysninger, der kom fra Danske Bank:

»Danske Banks egne undersøgelser har efterfølgende afdækket, at ansatte i den estiske filial efter alt at dømme over en længere årrække aktivt har udført og dækket over overtrædelserne både i forhold til bankens overordnede ledelse i København og i forhold til EFSA«, skriver Finanstilsynet, der peger på, at ti tidligere ansatte i filialen efterfølgende er anholdt i Estland.

Finanstilsyn vil udskrive bøder

Finanstilsynet er også blevet beskyldt for at være i lommen på Danske Bank, der først lukkede filialen i 2016.

»Det kan imidlertid konstateres, at banken ikke i alle tilfælde gav Finanstilsynet retvisende oplysninger, og at dette i flere tilfælde skyldtes, at banken ikke var tilstrækkelig grundig i sin afdækning af de faktiske forhold forud for besvarelsen til Finanstilsynet«, lyder forklaring fra tilsynet, der tilføjer:

»Finanstilsynet stolede således ikke ukritisk på oplysningerne fra banken«.

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, lægger ikke skjul på, at »Estland-sagen har været dybt skadelig for befolkningens tillid til det finansielle system og for Danmarks internationale omdømme«.

Derfor har Finanstilsynet i tilgift til redegørelsen udarbejdet et idekatalog med 23 forslag, der alle kan bidrage til at styrke kontrollen og gøre det danske hvidvasktilsyn til et af Europas bedste, sådan som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har krævet:

Ifølge rapporten vil Finanstilsynet blandt andet have mandat til selv at udskrive bøder i sager om hvidvask af penge, sådan som det sker i andre lande.

På den måde kan mange hvidvasksager i fremtiden afgøres hurtigere og mere konsekvent med hårde og kontante bøder, som Folketinget allerede har besluttet at mangedoble.

Og så skal der selvsagt investeres massivt i it-systemer, der kan styrke tilsynets digitale overvågning og kontrol og hjælpe de finansielle virksomheder med indberetninger om formodet hvidvask.

Whistleblowere skal beskyttes

Samtidig anbefaler Finanstilsynet nu en langt bedre beskyttelse af de ansatte, der vover karrieren og fortæller deres chefer eller myndighederne om mulige lovovertrædelser på deres arbejdspladser: de såkaldte whistleblowere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her foreslår Finanstilsynet blandt andet et forbud mod de udbredte tavshedsklausuler, der begrænser ansattes mulighed for at fortælle, hvad der foregår inde bag virksomhedens mure.

Samtidig peger tilsynet på muligheden for at indføre en omvendt bevisbyrde, der beskytter de ansatte mod en fyreseddel, hvis de drister sig til at ’sladre’ om mistænkelige forhold.

Dermed får ledelsen i banken, forsikringsselskabet eller andre finansielle virksomheder pligt til at bevise, at en fyring »ikke er begrundet i den ansattes indberetning til en whistleblowerordning«, som det bliver udtrykt i Finanstilsynets redegørelse.

Ifølge redegørelsen har finanskrisen med al ønskelig tydelighed dokumenteret, at det kan være svært for myndighederne at drage bankledelser til ansvar, selv når åbenlyse fejl fører til store tab, lovbrud eller deciderede krak.

Derfor foreslår tilsynet nu, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der undersøger behovet for nye lovregler, der skærper ledelsernes ansvar både i og uden for den finansielle sektor.

»Jeg vil nærstudere Finanstilsynets forslag til styrket hvidvaskbekæmpelse, og indenfor kort tid vil regeringen derefter fremsætte forslag for den finansielle forligskreds i Folketinget«, skriver Rasmus Jarlov på Facebook.

»Jeg har i de seneste dage læst selvstændige forslag til styrket hvidvaskbekæmpelse fra Radikale, SF og Socialdemokratiet. Det virker konstruktivt og seriøst, og vi står ikke langt fra hinanden«, skriver ministeren, der håber, at han kan samle partierne bag en effektiv hvidvask-pakke, selvom der er valgkamp.

Skærpet kontrol koster millioner

Med redegørelsen har Finanstilsynet samtidig fremlagt sine bud på den økonomiske oprustning, der skal bane vejen for et styrket indsats mod hvidvask:

  • Finanstilsynets indsats mod blandt andet hvidvask styrkes med en ekstra bevilling på 30 millioner kroner i 2019 og i de følgende år med 20 millioner kroner årligt.
  • IT-investeringer fremskyndes og udbygges derudover med en øget permanent bevilling på ca. 20 millioner kroner årligt.
  • Der afsættes herudover ca. 10 millioner kroner årligt som en permanent forøgelse af bevillingen til at styrke og udvikle de nødvendige kerne-IT-systemer, der blandt andet skal sikre en bedre udveksling af data med EU-myndighederne.
  • Der afsættes ca. 6 millioner kroner årligt til dækning af udgifter, som Finanstilsynet skal afholde i forbindelse med blandt andet den nationale IT-sikkerhedsstrategi.
  • Og sidst, men ikke mindst vil Finanstilsynet have mulighed for større »lønfleksibilitet for at kunne fastholde og rekruttere medarbejdere i et stærkt konkurrencepræget marked«. Sagt kort: Højere løn til de bedste finansielle hjerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce




Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden