Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Luftoto over parcelhuskvarter
Foto: Finn Frandsen

Luftoto over parcelhuskvarter

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De blev bygget til børnefamilier: Nu er parcelhuset vor tids ældrebolig

Store parcelhuskvarterer bliver i stigende grad beboet af enlige, ældre og par uden børn i et boligøkonomisk mis-match, der både gør parcelhusejerne ensomme og samfundet fattigere, viser kortlægning.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Haven virker pludselig stor og uoverskuelig, huset underlig tomt og tavst.

Det er slut med høj musik fra børneværelserne, ikke flere fodboldturneringer i tulipanbedet eller fredagshygge i hjørnesofaen.

Der er dømt garanteret nedtur, når børnene flyver fra reden og efterlader forældrene i alt for store parcelhuse, hvor minderne klæber til tapeter og gulvbrædder.

Vi har ikke som tidligere den familiestereotype drøm om far, mor, to børn, villa, vovse og Volvo

Alligevel vælger de fleste at blive i familieboligen, selv om de selv risikerer at blive ensomme og isolerede – og selv om det dybest set er en skidt forretning for samfundet.

Sådan lyder analysen fra to førende forskere i byggerier og boligformer, Mette Mechlenborg og Jesper Ole Jensen, der har kortlagt udviklingen på parcelhusmarkedet på vegne af Statens Byggeforskningsinstitut.

På den baggrund efterlyser de nu et opgør med et af tidens boligkulturelle paradokser: at mere end halvdelen af de 1,3 millioner parcelhuse, der blev bygget til børnefamilier, nu i stærkt stigende grad fungerer som ældreboliger.

»Hele parcelhuskvarterer har udviklet sig til boliger for ældre, enlige og par uden børn, selv om den boligform ikke længere passer til deres liv. Af en eller anden grund slår vi rødder i halvtomme parcelhuse frem for at komme videre, når børnene er væk«, siger Mette Mechlenborg.

Det er først og fremmest en dramatisk stigning i antallet af ældre borgere, der har ændret beboersammensætningen i Parcelhusdanmark markant. Og det påvirker både beboerne og boligkvartererne.

»Det er svært at holde fast i de sociale relationer, når først børnene er flyttet hjemmefra. Så er det slut med at tage til fodbold eller badminton i weekenden sammen med børnene og alle de andre børns forældre«, siger Jesper Ole Jensen:

»Det kan nemt føre til ensomhed og isolation ude i parcelhuskvartererne, der også langsomt går lidt i stå og forfalder, i takt med at beboerne bliver ældre og ikke i samme grad får vedligeholdt og forbedret boligerne«.

Mange ældre parcelhuse har typisk dårligt energimærke og et alt højt varmeforbrug. Og når beboerne på et tidspunkt bliver plejekrævende, må kommunerne rykke ud med bekostelig ældrepleje i mange og spredte bebyggelser og kvarterer.

Det er både dyrt og besværligt, konkluderer forskerne, der også peger på, at kommunerne mister indtægt og skattegrundlag, når de, der bor i parcelhusene, ikke længere arbejder.

»Så der er også en række samfundsøkonomiske problemer i denne meget tydelige udvikling«, siger Mette Mechlenborg.

Kun omkring 20 procent af samtlige boliger i Danmark, fra parcelhuse til lejligheder, huser i dag familier med børn. Til sammenligning var der i 1960’erne børnefamilier i op mod 60 procent af alle boligtyper, viser statistikken.

Et uundgåeligt mis-match

Det giver et uundgåeligt mis-match mellem boligmassen og de mennesker, der skal bo i boligerne, lyder analysen fra Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

»Boligmassen er jo nogenlunde stabil over tid, men befolkningen har ændret sig dramatisk de seneste årtier; væk fra de mange børnefamilier og over til store årgange af ældre«, siger han og tilføjer:

»Derfor ser vi først og fremmest i yderområderne og i landdistrikterne, at parcelhusene bliver boliger for ældre og enlige, mens de yngre årgange søger ind til byerne. Og den udvikling bliver yderligere forstærket af de ændrede familiemønstre, hvor vi i dag ser mange flere singler og par, der vælger at bo hver for sig. Vi har ikke som tidligere den familiestereotype drøm om far, mor, to børn, villa, vovse og Volvo«.

Det er dog ikke alle ældre, der vælger i at blive i parcelhuset, når de har sendt børnene ud i livet. Det er også en af tidens tydelige tendenser, at flere ældre drømmer om at bytte det tomme parcelhus ud med et bofællesskab for seniorer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men når det komme til stykket, er det de færreste, der får realiseret drømmen. Udbuddet af ældrelækre ’olde-koller’ er stadig begrænset, og dem, der findes, fremstår først og fremmest som tilbud til de mere velstillede ældre.

»Det her handler også om, at ældre i dag ikke ser sig selv som ældre. Det, de ønsker, er nogle boliger, som ikke stigmatiserer dem som ældre, men som alligevel er ældrevenlige, gerne med mindre haver, i et plan uden trapper og med mindre vedligeholdelse«, siger Curt Liliegreen.

Landets kommuner bør i højere grad gentænkte deres boligstrategi på baggrund af befolkningsprognoserne, mener Mette Mechlenborg og Jesper Ole Jensen:

»Måske skulle man bruge flere kræfter på at tilpasse den eksisterende boligmasse til dens beboere frem for hele tiden at bygge nyt og rive ned«, lyder anbefalingen fra de to forskere.

Står det til Curt Liliegreen, bør det offentlige overveje i højere grad at målrette en eller anden form for økonomisk støtte til ombygning og renovering af de gamle parcelhuskvarterer.

»Måske er tiden kommet til at holde op med at give tilskud til folks luksuskøkkener. Måske skal det offentlige give tilskuddene til ombygning af eksisterende boliger, så de ældre kan få en bedre velfærd i de huse, de bor i, og som gør dem trygge«.

En beholder af minder

Ifølge Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser er der ikke noget, der tyder på, at ældre har et brændende ønske om at flytte ud af familieboligen, når de bliver alene.

»Men for mange ældre handler det simpelthen om, at de ikke kan overskue en flytning. Og mange af dem, der gerne vil flytte over i mere ældrevenlige boliger, kan ikke finde den type bolig i deres lokalområde. For de vil selvfølgelig gerne blive der, hvor de har deres rødder og deres venner«, siger Curt Liliegreen.

I en undersøgelse, der efterhånden har nogle år på bagen, blev det slået fast, at danskerne er mere bundet til deres mursten end til deres ægtefæller. Selv om det er lidt af en påstand, har vi svært ved at forlade den trygge matrikel, der også er blevet en »beholder af minder«, som forskerne udtrykker det.

»Det er så dybt forankret i vores folkesjæl, at vi skal blive længst muligt i egen bolig. Men vælger vi den løsning, så skal vi måske havde noget hjælp til at gøre vore lidt triste parcelhuskvarterer mere ældrevenlige og mere sociale, måske med et fælleshus eller nogle sociale arrangementer«, siger Mette Mechlenborg og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og helt ærligt: Har vi svært ved at finde glæden i det gamle hus, når børnene er smuttet, jamen hvorfor så blive der? Hvis muligheden er til stede, skulle vi måske sluge forsigtigheden og se at komme videre, livet er jo ikke slut, bare fordi børnene er kommet godt af sted – det er også en ny fase i tilværelsen, en ny start«.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden