Ida Burchardi, 34, bor på fjerde sal midt i København med sin mand og deres to drenge på 2 og 3 år. Lejligheden er billig og central, men den er også lille og har trafikken lige uden for hoveddøren.
Sidste år købte parret derfor et rummeligt sommerhus på en stor grund med have i Liseleje i Nordsjælland, hvor de nu tilbringer en eller to weekender om måneden.
»Den følelse, når vi sidder i bilen fredag eftermiddag på vej derop – det er et fedt skifte«, siger Ida Burchardi.
Mange andre yngre mennesker i hovedstadsområdet gør som Idas familie:
I stedet for at flytte ud i forstæderne, når de bliver forældre, kombinerer de livet som børnefamilie i en mindre bybolig med mere plads og luft i en fritidsbolig.
Mellemstation før parcelhus
Tal fra Danmarks største realkreditinstitut, Totalkredit, viser, at andelen af sommerhuskøbere under 40 år er 50 procent højere i Region Hovedstaden end i landet som helhed.
I 2018 blev 26 procent af lånene til sommerhuskøb blandt kunder i hovedstadsområdet udbetalt til unge.
»De sidder ofte i en ejerlejlighed med friværdi og vil gerne have adgang til have og græs, når de får børn«, siger Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit, der ejer Totalkredit.
»Et sommerhuskøb kan erstatte et parcelhuskøb. Men det kan også være en mellemstation, fordi de først flytter i hus senere«, siger hun.
Udviklingen bakkes op af tal fra Realkredit Danmark: I de store sommerhuskommuner Frederikssund og Gribskov, der kan nås på en times kørsel fra København, finder man i 6 ud af 100 fritidshuse ejere under 40 år. Det gør andelen af unge ejere mere end dobbelt så høj som for eksempel i sommerhusområderne langs den jyske vestkyst.
Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, er enig i, at nogle unge bruger sommerhuset som en langsom løsrivelse fra storbyen.
De drømmer nemlig stadig om at få noget grønt omkring sig, når de får børn. Både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune oplever i øjeblikket nettofraflytning af indbyggere, påpeger han.
»Så kan sommerhuset være et skridt på vejen fra lejlighed til parcelhus – for at se, hvordan det er. Samtidig er det igen blevet moderne at have sommerhus«.
Beherskede prisstigninger
Både i 2017 og 2018 steg priserne på fritidsboliger, båret frem af politiske håndsrækninger i form af højere realkreditbelåning, større skattefradrag ved udlejning samt muligheden for at bo i huset hele året som pensionist efter et års ejerskab.
Priserne er dog stadig omkring 15 procent lavere på landsplan end i 2007 før finanskrisen.
Men interessen for at købe bolig nummer to er stor. Og i takt med højere løn og faldende rente er der også flere familier, der rent faktisk har råd til at købe.
Alligevel spår både Nykredit og Realkredit Danmark om beherskede prisstigninger i 2019 på mellem 1,5 og 3 procent i landet under et. Køberne har nemlig 11.000 huse at vælge i mellem.
»I områderne tættest på de største byer er priserne øget pænt de senere år, og udbuddet faldet. Det vil skubbe køberne mod områder, hvor priserne er lavere, og udbuddet højere. Derfor forventer vi en lidt lavere prisvækst i de kommende år trods et fortsat stort antal handler«, siger Mira Lie Nielsen fra Nykredit.
For Ida Burchardi er sommerhuskøbet et forsøg på at forene to sider af sig selv: Den ene elsker bylivet og den korte afstand til jobbet. Den anden drømmer om en have og god plads til hverdag.
»Men vi kommer aldrig i nærheden af København igen, hvis vi siger farvel til vores andel«.
fortsæt med at læse
