Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Elever på Virum Skole hører fra en bankdirektør, hvordan de skal styre privatøkonomien.
Foto: Emma Sejersen

Elever på Virum Skole hører fra en bankdirektør, hvordan de skal styre privatøkonomien.

Unge ikke vilde med at tage lån: Generation snusfornuft har styr på økonomien

Stop myten om de gældstyngede unge, der fester løs i et lånefinansieret overforbrug. De unge har styr på økonomien, færre bliver registreret i RKI, og så vil de unge hellere selv tjene deres penge end låne dem i banken.

Forbrug og liv

Jo, der er unge, der sviner med pengene, optager dyre kviklån uden at tænke sig om, storshopper for lånte midler og forkæler sig selv med hyppige cafébesøg og byture, selv om kassen er larmende tom.

Jo, der er unge, der formår at gældsætte sig selv så bundløst, at de bliver registeret som dårlige betalere i RKI og derfor ikke længere kan få lån og kreditter.

Men antallet af håbløst forgældede unge ser ud til at falde for syvende år i træk, viser nye tal fra RKI.

Og samtidig fortrækker unge i stigende grad at arbejde frem for at optage lån – også selvom lånerenten er rekordlav.

Opgør med sejlivet myte

Nutidens unge er i stigende grad besjælet af en privatøkonomisk snusfornuft, der er vokset ud af mange års kampagner – og efterdønningerne af en finanskrise, der har gjort mange unges forældre til bedre rollemodeller.

Det er meldingen fra flere eksperter, der nu gør op med den sejlivede myte om en ungdomsgeneration præget af forkælede, impulskøbende privatøkonomiske analfabeter.

»Det er faktisk en solstrålehistorie, for langt de fleste unge har rigtig godt styr på privatøkonomien, også selv om de konstant bliver bombarderet med tilbud om hurtige lån på nettet«, siger Louise Skjødsholm, specialkonsulent i den statslige oplysningstjeneste Penge- og Pensionspanelet, der har til formål at hjælpe danskerne med at forstå og styre privatøkonomien.

Nye tal fra RKI viser, at antallet af registrerede dårlige unge betalere også ser ud til at falde i 2019.

Ved udgangen af maj var det kun 3,5 procent af de 18-25 årige, eller helt præcist 21.500 unge, der var registreret med en eller flere betalingsanmærkninger i det berygtede RKI-register.

Og tager men hele gruppen af 18-30-årige, så er antallet af registrerede dårlige betalere nu faldet til 46.000 personer. Det er ny bundrekord.

»Jeg kan godt blive lidt stram i masken, når vi skal blive ved med at høre om de uansvarlige unge, der ikke kan styre deres økonomi. For de klarer sig ganske godt på næsten alle parametre, selv om de jo typisk ikke har ret mange penge at leve for«, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i finansgiganten Nordea.

Hellere selv tjene end at låne

Så sent som sidste år undersøgte Nordea selv lånelysten hos de unge danskere og kunne konstatere, at snusfornuften også her har vundet indpas.

»Unge er ikke særlig vilde med at låne penge. Og slet ikke, hvis det bare er til sjov og ballade«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Det er kun fire procent af alle unge, der låner eller kan finde på at låne, selv om de ikke har brug for pengene. Hos hver fjerde af de unge, der optager lån eller overvejer at gøre, er pengene nødvendige for at få økonomien til at hænge sammen.

To ud af tre unge nægter at låne penge. De foretrækker ifølge Nordeas undersøgelse selv at tjene pengene. Og tallene gælder for alle unge i alderen 18-29 år, uanset om de er studerende eller ej. Den begrænsede lånelyst er ifølge Nordea med til at forklare, hvorfor danske unge optager færre studielån end studerende i andre nordiske lande.

Samlet set er det en ud af tre danske studerende, der optager studielån, mens tallet i Sverige er 75 procent, i Norge 98 procent og i Finland 53 procent.

»Der er ikke noget belæg for at påstå, at unge danskere vader rundt i et lånefinansieret overforbrug. De fleste unge har altså en rigtig fornuftig indgang til deres privatøkonomi; alligevel har vi en sær tendens til at fokusere på de forholdsvis få unge, der kæmper med en håbløs gæld. Det er altså et fåtal« siger Ann Lehmann Erichsen, der også peger på, at de unge har et overraskende stort fokus på opsparing.

Privatøkonomisk oprustning

Forklaringen på den udtalte snusfornuft kan meget vel være, at de unge er vokset op hos forældre, der har oplevet finanskrisen og dens konsekvenser.

Det mener blandt andre Anders Hede, forskningschef i Trygfonden, der gennem flere år – og i et samarbejde med Forbrugerrådet Tænk – har forsket i unges gældsproblemer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er sket en tydelig privatøkonomisk oprustning blandt de unge, og jeg tror, forklaringerne er mange. Masser af oplysning og kampagner har gjort deres. Men der er også en masse bevægelser i tiden, der bidrager til udviklingen. Mange unge tager afstand fra kviklån og overforbrug. De tænker i klima og bæredygtighed, de køber genbrugstøj og bor i kollektiver«.

Anders Hede bliver bakket op af Ann Lehmann Erichsen:

»Det, vi kan se, er jo, at de unges forældre også er blevet mere fornuftige. De har skruet kraftig ned for forbruget og op for opsparingen i kølvandet på finanskrisen. Og den fornuft smitter af på børnene. Forældrene bliver mere fornuftige rollemodeller«, siger hun.

Netop forældrenes privatøkonomiske vaner og adfærd er afgørende, mener Louise Skjødsholm fra Penge- og Pensionspanelet:

»Når det går galt, og det gør det for nogle, så er det meget ofte på grund af impulskøb og det, vi kalder selvforkælelseskøb, hvor de unge ikke kan finde ud af at udsætte deres behov, men bare må have den nye mobiltelefon, selv om de ikke har råd«.

»Har du set dine forældre fyre den af med masser af lån og impulskøb, jamen så er det også et eller andet sted den adfærd, man giver videre til næste generation. Det er helt afgørende, hvad de unge har lært derhjemme om privatøkonomi; at man ikke kan få alting med det samme, at man skal passe på sine penge og bruge dem med omtanke«.

Hjælp fra mor og far

Netop impulskøb og fristelsen til at forkæle sig selv med en ny mobiltelefon eller en tur i byen kan vælte ethvert skrøbeligt budget.

Og det er lige her, det går galt for mange af de unge, der ender i håbløs gæld, og det er især, når de unge flytter hjemmefra og skal stå på egne ben for første gang, at de dårlige privatøkonomiske vaner kan sætte sig i ungdomskulturen, mener Louise Skjødsholm.

»Det er jo fint, at der er kommet en større ansvarlighed ind i de unges privatøkonomi, men det er vigtigt, at vi ikke bruger fremskridtene som en sovepude, men bliver ved med at pushe budskabet om den privatøkonomiske fornuft«, siger hun.

Selv om det ser ud, som om generation snusfornuftig har styr på finanserne, har de fleste unge en sidste nødudgang i budgettet: telefonnummeret hjem til mor og far.

Halvdelen af alle unge i alderen 18-29 år får hjælp af deres forældre, selv om de er flyttet hjemmefra. For studerende er det 60 procent, der får hjælp hjemmefra, mens det er 36 procent af de unge, der ikke læser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hjælp til tandlægebesøg

Og hjælpen går først og fremmest til uforudsete sundhedsudgifter som medicin, tandlægebesøg og nye briller, viser en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Nordea i september 2018.

Teleabonnementer, nye telefoner og computere ligger nummer to på listen over udgifter, der bliver betalt af forældrene. Og så er der transport eller et fast beløb hver måned. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor store beløb de unge får sendt hjemmefra.

»Forældrene hjælper igennem, men det er også værd at bemærke, at halvdelen af de unge ikke får nogen hjælp, de klarer altså sig selv«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden