Ophavsmanden til metoden er den japanske universitetslektor dr. Qing Li, som med sin forskning siden 1980’erne har dokumenteret, hvordan ophold i japanske skove med flere tusind år gamle træer blandt andet kan sænke menneskers niveau af stresshormonet kortisol og påvirke det parasympatiske nervesystem, som får os til at slappe af.
Hans bog ’Ind i skoven – skovbadets kunst og videnskab’ er for nylig blevet oversat til dansk og formidler letforståeligt videnskaben bag den nu udbredte asiatiske praksis.
I dag findes der alene i Japan 62 officielle skovbadesteder, hvor man flere af stederne kan få vejledning om skovbadning og medicinske undersøgelser og behandlinger før og efter turene i skoven. Flere steder i Asien er forskning i naturens effekt på mennesker integreret på universiteterne og i sundhedssystemet, og også flere steder i Europa ses en spirende anerkendelse af naturens helbredende egenskaber. I både Skotland og Sverige kan man få natur på recept, og i Danmark har vi anlagt terapihaver flere steder, og forlagene trykker i disse år bøger i rigt mål om naturens gavnlige effekter.
Skovbadning er barn af samme familie som yoga, qigong, åndedrætstræning, naturterapi og mindfulness og har nogle af de samme dokumenterede effekter. Skovbadning kan sænke blodtrykket, reducere stress, gavne hjerte-kar-systemet og stofskiftet, få blodsukkeret til at falde, forbedre hukommelse og koncentrationsevne, øge kreativitet, lette depression, øge smertetærsklen, give mere energi, hjælpe med vægttab, styrke immunforsvaret ved at øge antallet af kroppens dræberceller og øge mængden af de proteiner, der modarbejder kræft.
