Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

På 15 år er andelen af danskere bosat i Thailand med dansk pension hjemmefra til knap 600 personer, viser tal fra ATP.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu får næsten 60.000 dansk pension i udlandet, og nej, de fleste bor IKKE i Spanien

Antallet er blevet fordoblet i løbet 15 år, hvor Thailand og USA er blevet populære pensionistlande.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man ser dem for sig: Solbrunede pensionister, der spiller golf eller bridge på den spanske solkyst, mens de overvejer, hvilken restaurant de skal vælge næste gang.

Men det er slet ikke den type livsnydere, der har fået antallet af udlandspensionister til at eksplodere.

Det er heller ikke indvandrere, der i en sen alder rejser hjem til oprindelseslandet, hvor folkepensionen rækker meget længere end i Danmark.

Til gengæld sender Danmark i stærkt stigende grad danske pensioner til de allernærmeste nabolande som Sverige, Tyskland og Norge. Sverige topper suverænt listen; her havner 25 procent af de pensionspenge, staten sender ud af Danmark.

Et stigende antal danskere vælger nemlig at arbejde og bo i et af de nære nabolande. På samme måde tager et stigende antal borgere herfra til Danmark for at bo og arbejde, og derfor optjener de ret til en større eller mindre dansk folkepension.

På 15 år er antallet af pensionister, der bor i udlandet og modtager dansk pension, mere end fordoblet til nu 57.500 personer, viser en ny analyse fra ATP.

I 2003 fik knap 25.000 personer overført deres danske folkepension eller førtidspension til en fast adresse i udlandet. I 2018 var antallet mere end fordoblet til 57.500 personer. Heraf er 54 procent danske statsborgere.

Udviklingen vil fortsætte

»Når vi ser en stigning i antallet af udlandspensionister, så hænger det i høj grad sammen med en mere globaliseret økonomi og et mere åbent arbejdsmarked. Mobiliteten er ganske enkelt langt større end tidligere«, siger Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen:

»Både vores arbejdsliv og vores øvrige liv er blevet mere internationalt. Det er blevet mere almindeligt at flytte over grænser – både før og efter at man har forladt arbejdsmarkedet. Derfor ser vi også en stigning i udvekslingen af pensioner landene imellem, og det er en udvikling, vi må forvente fortsætter i fremtiden«, siger han.

Og mens Sverige, Tyskland og Norge topper listen over populære lande for udlandspensionister, kommer Spanien først ind på listens fjerdeplads.

Her modtager godt 4.500 pensionister hver måned pension fra Danmark. Det svarer til 7,8 pct. af den samlede gruppe udlandspensionister. Frankrig ligger på sjettepladsen med kun 2.335 modtagere.

USA er blevet populært

Betragter man tallene fra henholdsvis 2003 og 2018, er der især to lande, der springer i øjnene på grund af deres øgede popularitet som pensionistparadis: Thailand og USA.

For 15 år siden modtog 46 personer dansk pension i Thailand, i dag er det 572. I USA er tallet steget fra 274 til 2.122 personer.

I gennemsnit får udlandspensionisterne en årlig check på 48.810 kroner fra Danmark, men det dækker over store forskelle.

De største beløb sendes til såkaldte tredjelande som Thailand, Brasilien og Sydafrika – her er gennemsnittet oppe på knap 80.000 kroner om året.

Forklaringen er blandt andet, at de pensionister, der har slået sig ned i tredjelande, typisk er danske statsborgere, der forinden har boet mange år i Danmark og derfor har optjent ret til større pension.

Samtidig er der flere førtidspensionister i disse lande, og en førtidspension er større end en folkepension. Siden 2013 har man dog ikke kunnet tage hele sin førtidspension med til et tredjeland, bemærker ATP.



Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden