0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danske Bank er en af de banker, der beder kunderne tegne en livsforsikring, som banken kan på pant i.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker kræver, at kunder køber en livsforsikring for at låne penge

Er der tvivl om kreditværdigheden, kræver flere banker, at kunderne tegner en livsforsikring, som banken har pant i.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du går ind i banken for at få et lån. Når du komme ud igen, kan du meget vel være ejer af en livsforsikring, også selv om du har én i forvejen.

Er der tvivl om kundens kreditværdighed, kan både store og små banker finde på at forlange, at kunden tegner en gruppelivsforsikring. Vel at mærke en gruppelivsforsikring, som banken har pant i, og som kan dække bankens tilgodehavende, når kunden dør.

»Jeg kan godt forstå, at bankerne gør, hvad de kan, for at sikre deres udlån, men når kunderne i forvejen har en passende livsforsikring typisk via deres arbejdsmarkedspension, så synes jeg, at det her lugter mere af salg end af kreditvurdering«, siger Brian Stjernholm, direktør i det privatøkonomiske rådgivningsfirma Uvildige.dk.

Også Forbrugerrådet Tænk ser med skepsis på bankernes adfærd.

»Hvis banken er så usikker på, om kunden kan betale lånet tilbage, mener vi ikke, at løsningen er at sælge ham eller hende et produkt mere – ovenikøbet et produkt, som gavner banken mere end kunden. Så hellere sige nej til kunden«, siger seniorøkonom, Morten Bruun Pedersen.

En livsforsikring kan koste fra få hundrede til flere tusinde kroner om året, alt efter dækningen størrelse og omfang. Men Forbrugerrådet er også bekymret for håndteringen af de detaljerede spørgsmål om kundernes sundhed og helbred, som altid følger med en livsforsikring.

»Vi ved jo ikke med sikkerhed, om den slags oplysninger kører rundt mellem afdelingerne i de store finanskoncerner, der både sælger banklån, boliglån og forsikringer«, siger Morten Bruun Pedersen.

Men der er ingen grund til panik, mener bankernes brancheorganisation, Finans Danmark. Det er kun forsikringsselskaberne, der kan og må håndtere de personfølsomme oplysninger om kundernes sundhedstilstand.

»Og så skal man jo lige huske, at kunderne altid er i deres gode ret til at finde en anden långiver«, siger Finans Danmarks juridiske direktør, Kjeld Gosvig-Jensen. Han bekræfter, at stort set alle pengeinstitutter bruger gruppelivsforsikringer som en ekstra sikkerhed i blandt andet de tilfælde, hvor der ikke er andre former for sikkerhed.

Og det er ikke kun til bankernes fordel, mener han.

»Er der tegnet en gruppelivsforsikring med banken som panthaver, jamen så bliver bankgælden jo automatisk betalt den vej rundt, hvis kunden dør, og så hænger arvingerne ikke på den gæld, når boet gøres op. På samme måde kan man jo også sikre en samlever eller ægtefælle«, siger han.

Danske Bank er en af de banker, der beder om pant i kundernes livsforsikringer. Rådgivningschef Stina Kring Andersen forstår godt, »at det kan provokere«, men kravet fra banken kommer kun i særlige tilfælde, siger hun.

»Er der ikke andre former for sikkerhed, så er det jo den mulighed, der er«.

Andre banker har dog valgt metoden fra, eksempelvis Arbejdernes Landsbank.

29-årige Louise Wium Gotthardt havde også selv tegnet en livsforsikring, da hendes bank bad hende tegne endnu en som en betingelse for et lån på 200.000 kroner til renovering af hendes nye hus.

»Så kom hele den der byge af nærgående spørgsmål om mit helbred, og da de så også bad om at få lov at se min lægejournal, så blev det for meget. Nu har jeg skiftet bank«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden