Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN

I de offentligt ansattes forbund, FOA, lyder vurderingen, at kun ganske få vil kunne arbejde ud over folkepensionsalderen og dermed hæve den nye seniorpræmie

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Velstillede ældre får tusindvis af kroner for at gøre det, de alligevel ville have gjort

Raske og ressourcestærke ældre belønnes med op til 67.000 skattefri kroner for at forlænge arbejdslivet – selv om de alligevel havde tænkt sig at gøre det. En omvendt Robin Hood, mener ekspert. Beskæftigelsesministeren siger, at der er balance i tingene.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 65-årige Stefan Bjerregaard bukker og takker. Nu får han og fruen råd til at realisere drømmen om en tur til USA.

Pengene er doneret af den danske stat, der nu belønner de seniorer, der er villige til at forlænge arbejdslivet med op til 2 år, selv om de har nået den alder, hvor de har ret til folkepension.

»Jeg havde jo tænkt mig at arbejde videre alligevel mange år endnu, så på den måde er det her lidt af en uventet julegave«, siger Stefan Bjerregaard, der arbejder som statsautoriseret revisor.

Med en fødselsattest fra 1954 tilhører han den første årgang, der kan benytte den nye seniorpræmie. Det betyder, at han kan hæve 67.000 skattefri kroner oven i den almindelige arbejdsløn, hvis han arbejder 2 år længere.

Tager man kun et enkelt ekstra år, lyder checken på 42.000 kroner.

Selv om en af regeringens mærkesager er at mindske ulighed, viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, at det i høj grad bliver de velstillede, ressourcestærke og fysisk friske ældre, der løber med præmiepengene. Og mange af dem havde alligevel tænkt sig at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Af samme grund vil ordningen, der netto koster 170 millioner kroner årligt, kun i begrænset omfang fremme beskæftigelsen. Ministeriet anslår selv, at 5.600 personer vil få præmien i 2020, men de 5.000 ville under alle omstændigheder have arbejdet efter folkepensionsalderen.

»I årevis har vi set, at folk frivilligt vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de har fysikken til det. Derfor er der ikke ret mange jobs i denne seniorpræmie,« siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet.

Det er jo ikke de nedslidte, der får glæde af denne seniorpræmie

Han kalder seniorpræmien en »omvendt Robin Hood«, der tager fra de almindelige lønmodtagere og giver til de rige seniorer.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen enig.

»Det er jo ikke de nedslidte, der får glæde af denne seniorpræmie. Præmien kommer i høj grad til at berige dem, der i forvejen har besluttet sig for at arbejde videre, nemlig de veluddannede og de velstillede«, siger han.

»Derfor er der både slagside og dødvægt i denne ordning, og den gør det endnu mere tydeligt, at der også skal gøres noget for de lønmodtagere, der har problemer. Det ville se rigtig skidt ud med denne præmiering, hvis ikke regeringen havde lovet at hjælpe de mest nedslidte lønmodtagere til næste år«.

Senere på måneden fremlægger regeringens Seniortænketank sine bud på, hvordan flere ældre kan blive længere på arbejdsmarkedet. Tænketankens formand, tidligere LO-formand Harald Børsting, er overbevist om, at den nye seniorpræmie vil blive brugt af langt flere end forventet.

»Alle vore undersøgelser viser, at kontante tilskud er den bedste måde at få flere ældre til at arbejde længere«, siger han.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder det »helt legitimt« at diskutere, hvem der får mest glæde af seniorpræmien, men understreger, at regeringen ikke ser noget forkert i at hjælpe ældres beslutning om at arbejde efter pensionsalderen på vej økonomisk.

Præmien var en del af den aftale om seniorpension til nedslidte, som den forrige regering indgik med Radikale og Dansk Folkeparti kort før valget i juni. Heri indgik en forhøjelse af præmien, som blev stemt igennem for to uger siden. Også med Socialdemokratiets stemmer.

»Vi havde lagt snittet anderledes, hvis vi havde været med i aftalen. Men den indeholder også forbedringer for pensionister, hvis ægtefælle har lav indkomst. Når man vejer det sammen, er der balance«, siger Peter Hummelgaard.

Hvad vil du sige til de nedslidte ældre, der ikke kommer i nærheden af seniorpræmien på 67.000 kroner?

»Jeg vil sige, at vi til foråret fremlægger en model, så man kan trække sig tidligt tilbage med værdighed, før man skal bæres direkte fra jobbet til en sygeseng«.







Annonce

    Se om du er ligesom de andre

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden