0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Danskerne spiser fortsat kød i mere end 3 ud af 4 aftenmåltider, viser en ny undersøgelse fra organisationen Madkulturen.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne sender en langefinger til klimaet

Kød optræder lige så hyppigt i danskernes aftensmad i 2019 som i 2016, viser ny undersøgelse. Der er brug for nye vaner og bedre færdigheder ud i alternative madretter, mener organisationen Madkulturen.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi vil så gerne være bæredygtige og klimakorrekte.

Men når det kommer til stykket, kniber det gevaldigt med at sætte handling bag de gode intentioner. I hvert fald når det gælder vores forbrug af kød.

Selv om der aldrig har været større fokus på klimaforandringer og bæredygtighed, tilbereder vi vores aftensmad, som vi altid har gjort. Med kød i mere end 3 ud af 4 aftenmåltider.

Ja, faktisk spiser vi mere kød nu end i de foregående år.

Rutinen vinder - linsetatar taber

Det viser den årlige undersøgelse af befolkningens madvaner udarbejdet af den selvejende institution Madkulturen, der er nedsat af Fødevareministeriet for at styrke madkulturen i Danmark.

Ifølge undersøgelsen indeholder 79 procent af danskerens aftensmåltider fortsat kød – i 2016 var det 75 procent; og i 2018 var der kød i 73 procent af danskernes aftensmåltider.

»Det går utrolig langsomt, når vi skal ændre vore madvaner – det er en virkelig en supertanker, der skal vendes. Og det handler helt grundlæggende om vores basale færdigheder og vores madvaner, der er meget fokuseret om et traditionelt gennemsnits-sortiment uden de store afstikkere i alternative køkkener«, siger Madkulturens direktør Judith Kyst.

»Det betyder altså at en ganske almindelig gennemsnitsfamilie i Danmark på en ganske almindelig tirsdag aften ikke går ned og køber ind til rødbede- eller linsetatar. Der kører vi hellere på rutinen og køber det, vi plejer – med mindre vi får bragt en måltidskasse, men det er stadig så få, at det ikke rigtig batter noget«.

Takeaway med mere kød

Når vi køber takeaway er vores kødforbrug også steget. I 2016 indeholdt 75 procent af vores takeaway-aftenmåltider kød – i 2019 er det steget til hele 92 procent, viser undersøgelsen, der er baseret på svar fra godt 2.100 danskere.

I det hele taget har mange danskere svært ved at forholde sig til bæredygtighed i køkkenet. Hele 65 procent tænker i lav grad eller slet ikke over bæredygtighed, når de sammensætter aftensmåltidet.

Madkulturen viser også, at mange – især kvinder - gerne vil skære ned på kødet og leve mere bæredygtigt, men at især de ældre har svært ved at se alternativer til kødet.

Det har de yngre generationer nemmere ved.

For eksempel svarede 15 procent af de unge, at de spiser kikærter, linser eller bønner minimum én gang om ugen. Kun 3 procent af de ældre gør det. Også kendskabsgraden til bælgfrugter, som linser, kikærter og bønner kaldes, er markant højere blandt de unge end blandt de ældre.

Undersøgelsen viser, at danskerne tænker mere over bæredygtighed og i højere grad vurderer aftensmåltidet som klimavenligt, når maden er hjemmelavet, end når menuen står på færdigretter og takeaway.

Masser af vilje uden handling

Mere end tre gange så mange mener, at deres aftensmad var klimavenlig i de måltider, der var helt eller delvist tilberedt hjemme på køkkenbordet, sammenlignet med de måltider hvor alt kom udefra, skriver Ritzau.

Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt mængden af kød i de enkelte måltider er blevet mindre.

»Det vi kan se er jo, at danskeren rigtig gerne vil ændre deres madbaner i mere klimarigtig retning, men når det bliver hverdag, så sker det ikke, fordi vi ikke har værktøjer til at ændre de gamle vaner«, siger Judith Kyst.

»Derfor er der brug for mange flere initiativer, aftenkurser, kokkeskoler og madfællesskaber hvor vi kan lære at lave andre madretter«, siger hun.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener også, at danskerne skal have flere værktøjer til at tænke i grønnere vaner, når aftensmaden skal på bordet.

Derfor har han i samarbejde med klimaminister Dan Jørgensen (S) bedt Madkulturen om at sætte gang i et projekt, der skal munde ud i konkrete tips til, hvordan man kan spise mere kødfattigt og klimavenligt.

»Vi står som samfund foran en stor opgave, hvis vi skal i mål med vores høje klimaambitioner. Og vi kan som borgere også være en del af løsningen, eksempelvis ved at gøre vores forbrug mere klimavenligt«, udtaler Morgens Jensen i en skriftlig kommentar.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden