Selv om året endnu ikke er slut, kan bankerne allerede nu melde, at 2019 bliver et historisk lukrativt år for digitale bankrøvere.
Mens it-kriminelle i hele 2018 stjal 14 millioner kroner fra danskernes netbanker, så er der alene i dette års første ni måneder stjålet 24 millioner kroner fra vores private bankkonti.
Det fremgår af en ny opgørelse fra bankernes brancheorganisation, Finans Danmark. De seneste tal viser, at der i alt er afdækket knapt 700 sager om indbrud og svindel med danskernes netbanker i årets første tre kvartaler. I hele 2018 var der dobbelt så mange sager.
Men selv om antallet af sager falder, slipper svindlerne afsted med flere penge end tidligere, når de har held med at lænse en danskers bankkonto. Derfor kan bankerne notere sig et rekordstort tab som følge af netbankmisbrug.
De digitale bankrøvere formår ved simple telefonopkald at lokke personlige oplysninger ud af autoritetstro borgere, og særligt en gruppe går i fælden.
»Vi kan se, at det især er kvinder over 60 år, de kriminelle går efter, når de forsøger at få adgang til folks netbanker«, siger Finans Danmarks digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen til Politiken.
»Det er åbenbart vurderingen blandt de kriminelle, at der i denne gruppe af kunder er personer, som er så tilpas sårbare eller så tilpas uerfarne it-brugere, at det er her, man har de bedste muligheder for at svindle«, siger han.
Tendensen bliver bekræftet af politiet, der ser det samme mønster i sagerne.
»Vi ved ikke præcis, hvorfor de ældre borgere er mere udsatte, men det kan skyldes, at de har flere penge og mere tiltro til autoriteter. Det kan gerningsmændene udnytte, når de ringer og udgiver sig fra at være fra banken eller en myndighed«, siger Anders-Emil Kelbæk, der er sektionsleder i politiets landsdækkende center mod it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK.
Han fortæller, at svindlerne taler dansk, og at det formentlig både er organiserede grupper, mindre grupper og enkeltpersoner i Danmark, der står bag svindlen.
Svindlere læser dødsannoncer
Torsdag morgen har politiet anholdt to mænd på 17 og 19 år, som er sigtet for at have svindlet enker og ældre handicappede kvinder ved at udgive sig for at være fra Skat eller skifteretten — og på den måde har de franarret dem NemID og bankoplysninger.
Sagerne er en del af en ny tendens i det digitale svindelmønster, hvor de kriminelle i stigende grad går efter ofre, der netop har mistet et familiemedlem.
I flere af de lignende sager, hvor enker er blevet ramt, har de kriminelle høfligt, men bestemt bedt om at få overført penge, der skal dække udgifter, der knytter sig til det netop afdøde familiemedlem.
»Og så får du typisk at vide, at din konto er blevet hacket, og at du står til at miste et anseeligt beløb, hvis ikke de kriminelle bliver stoppet prompte. Og så overlader du trygt konto og koder til de rare redningsfolk, der så kvitterer med at tømme kontoen, for de var jo selv kriminelle«, fortæller Michael Busk-Jepsen.Langt størstedelen af sagerne om indbrud i netbank er dog de mere velkendte svindelforsøg, hvor kriminelle ringer almindelige borgere op og udgiver sig for at være fra deres bank, it-leverandøren, skattemyndighederne eller Dankort-selskabet Nets.
»Vi kan ikke gentage det nok, at en vigtig huskeregel er, at det kun er forbrydere, der beder om at få oplyst NemID-koder. Bliver man bedt om det, er det svindel«, siger han.
Hos politiet er opfordringen også, at man skal være meget skeptisk, hvis man bliver ringet op af bank eller myndighed uden selv at have bedt om kontakt.
»Det bedste råd er aldrig at videregive sine personlige oplysninger til nogen og lægge på, hvis et opkald virker mistænkeligt, lige meget hvad personen i den anden ende af røret siger. Efterfølgende kan man selv kontakte sin bank eller den myndighed, der angiveligt har ringet, for at få bekræftet opkaldet. Det kan virke uhøfligt og grænseoverskridende, men det er den bedste løsning«, siger Anders-Emil Kelbæk.
fortsæt med at læse
