Telefonen ringede den sidste fredag i juni hos 80-årige Bodil Jensen i Aalborg. Det var først på aftenen, men efter bankernes lukketid.
»Det er fra banken. Du er ved at blive hacket fra udlandet«, blev der sagt.
Bodil Jensen blev skræmt og lyttede til den venlige mand, der lovede at hjælpe.
»Han lød meget troværdig, og jeg fik også en mail, hvor der stod, at der var ved at blive overført 15.000 kroner til udlandet fra min konto«, fortæller Bodil Jensen om begivenhederne for godt en uge siden.
»Jeg var så dum, at jeg gav ham mit kortnummer, kontonummer, NemID og nøglekortnummer. Jeg kunne se, at han ringede fra et dansk nummer, og han talte pænt, så jeg var ikke skeptisk nok«, siger Bodil Jensen.
Da samtalen var slut, var Bodil Jensen klar over, at hun havde dummet sig. Og da hun tjekkede sin netbank, kunne hun se, at der var hævet 30.000 kroner fra en opsparingskonto og 12.000 kroner fra lønkontoen.
»Jeg havde lige fået pension, så der var mange penge på kontoen. Jeg er virkelig sur på mig selv og har valgt at fortælle min historie for at advare andre«, siger Bodil Jensen, der straks spærrede sin konto og meldte sagen til politiet.
Både mail og telefonnumret, der blev ringet fra, blev efterfølgende slettet, så Bodil Jensen ikke kan genfinde dem. De 42.000 kroner, der blev lænset fra hendes konto, blev ført ind på en konto i en anden bank. Her er pengene blevet hævet i forskellige bankautomater, og kontoen er blevet lukket.
»Jeg fik pengene tilbage per kulance fra Nordjyske Bank, så jeg bliver mere og mere glad for dem«, siger Bodil Jensen og understreger: »Jeg kommer aldrig mere til at udlevere bankoplysninger til andre«.
Nogle kedelige sager
Den nordjyske pensionist er ikke den eneste, der har oplevet at blive taget ved næsen af telefonsvindlere, der ringer til borgere og udgiver sig for at ringe fra banken, sikkerhedsafdelinger eller Nets.
I årets første kvartal var der 256 sager med et samlet tab på 7,8 millioner kroner, viser en opgørelse fra pengeinstitutternes organisation Finans Danmark. I 1. kvartal 2018 var der 153 sager med et samlet tab for kunderne på 3 millioner kroner.
»Det er nogle rigtig kedelige historier, hvor folks tillid til andre mennesker bliver misbrugt. Det ligger i den menneskelige natur, at vi gerne vil tage mod hjælp fra andre, så det er en meget ubehagelig oplevelse, når den tillid bliver brudt«, siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen fra Finans Danmark, der har et godt råd til kunderne.
»NemID-nøglekortet er strengt personligt, og der må aldrig må udleveres koder herfra til andre. Du afleverer jo heller ikke dankort og pinkode til en anden på gaden. Hvis nogen ringer og siger, at de er fra banken eller Nets, så husk på, at de allerede har de nødvendige systemadgange til at kunne hjælpe, hvis der er problemer«, siger Busk-Jepsen, der understreger, at en rigtig bank aldrig vil bede om at få oplyst koder fra NemID-nøglekort.
Bodil i farezonen
Bankkunder, som frivilligt udleverer adgangskoder til en anden, står juridisk dårligt. Mens bankerne erstatter svindel med betalingskort, så har kunder, der selv har givet adgangskoder væk, ikke krav på at få det franarrede beløb refunderet.
»Kunderne risikerer at tabe hele det franarrede beløb, men vi ved, at en række banker refunderer nogle beløb per kulance«, siger Michael Busk-Jepsen.
Landets største bank, Danske Bank, mærker også, at kriminelle udser sig ikke mindst ældre borgere, som de tilbyder at være behjælpelige med at standse en større uautoriseret udlandsoverførsel. De går efter navne, som er almindelige blandt ældre som Bodil, Birte og Kirsten, mens det på herresiden er det blandt andet Poul og Børge, der er i farezonen.
»Jeg tror, at det bliver et stigende problem de kommende år«, siger Ketil Clorius, chef for global fraud management i Danske Bank, og han forklarer:
»Vi er blevet bedre til at bekæmpe svindel med betalingskort og på nettet. Der er også beløbsgrænser for, hvor meget kriminelle eventuelt kan hæve på et betalingskort. Der er mange flere penge at hente, hvis borgerne udleverer bankoplysninger i telefonen til én, som udgiver sig for at være fra banken, Nets, Skat eller politiet. Her kan kriminelle udnytte nordisk tillidskultur, hvor vi stoler på hinanden«.
Det franarrede beløb er i princippet tabt for kunden, forklarer Danske Bank-chefen, men i nogle tilfælde refunderer banken det franarrede beløb per kulance.
»Men det er en konkret vurdering fra sag til sag«, siger Ketil Clorius, og fortsætter: »Vi holder øje med mystiske transaktioner døgnet rundt. Og får stoppet størstedelen af dem, inden de kriminelle får fat i pengene«.
Med i det samlede tab på 7,8 millioner kroner er situationer, hvor familiemedlemmer, venner eller andre tiltvinger sig adgang til borgeres netbank, men de sager ikke så hyppige.
fortsæt med at læse
