Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Forældre, hvis børn tager stoffer, tumler alt for ofte med udfordringerne i ensomhed.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forældre oplever en sindssyg magtesløshed, som de ikke kan håndtere

Der er et stort, udækket behov for hjælp til forældre, hvis store børn tager stoffer, påpeger fagfolk. Mange lever med angst, skam, social fordømmelse, trusler samt overgreb fra den unge.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere unge tager illegale stoffer og udgør en stadig større del af borgere i stofmisbrugsbehandling. Men mange forældre står rådvilde tilbage og savner hjælp. De aner ikke, hvordan de skal håndtere situationen, som er stærkt belastende og i nogle tilfælde kan traumatisere forældrene.​​​

»Det er en klar mangel i vores behandlingssystem, når forældre ikke er berettiget til nogen som helst hjælp til trods for, at de nære relationer er så betydningsfulde for et godt resultat«, siger psykolog Helle Lindgaard, der forsker i misbrug og pårørende.​​​

Forældrene kan opleve magtesløshed, skyldfølelse, overbebyrdelse, utryghed, voldsom adfærd fra den unge, isolation samt tab af støtte fra omgivelserne.

»Konsekvenserne viser sig blandt andet i form af angst, depression, koncentrations- og søvnbesvær, ukontrollabel vrede, grådlabilitet, stress, skilsmisse og problemer i de nære relationer, herunder til andre børn«, siger Helle Lindgaard.

Behovet for tilbud til forældrene trænger sig på, hvis de skal klædes på til at hjælpe deres unge. 6 procent af unge i alderen 16-24 år havde i 2017 et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash. Det er en signifikant stigning sammenlignet med 2013, hvor dette gjaldt for 4 procent, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og unge i alderen 18 til 25 år udgør en markant stigende del af de borgere, der indskrives i stofmisbrugsbehandling. På 10 år voksede den fra 25 procent i 2006 til 45 procent i 2016, hvor 7.450 i aldersgruppen var i behandling, viser en rapport lavet af KL.​​​

Der er helt klart behov for, at forældre også kan få hjælp. De oplever en sindssyg magtesløshed i en situation, som de ikke har redskaber til at håndtere

Et øget antal kommuner inddrager da også forældre i deres tilbud til unge. En halv snes kommuner fik i 2016 støtte fra Socialstyrelsen til at implementere et par veldokumenterede modeller til behandling af stofmisbrugere under 26 år. Det drejer sig om U18 fra Aarhus Kommune og U-turn fra Københavns Kommune, som begge tager afsæt i hele den unges livssituation og inddrager forældre og andre pårørende efter behov.​​​

»Der er helt klart behov for, at forældre også kan få hjælp. De oplever en sindssyg magtesløshed i en situation, som de ikke har redskaber til at håndtere«, siger ph.d., adjunkt Sheila Jones, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Hun har bidraget til en endnu ikke færdiggjort evaluering af projektet med at udbrede de to behandlingsmodeller og konkluderer, at der forskningsmæssigt er gode grunde til at inddrage forældre. Undersøgelser viser, at effekten af behandlingen holder bedre blandt unge, hvor forældrene har været involveret, end hvor det ikke er tilfældet.

Forældrene lærer blandt andet at sætte grænser for deres unge og at kommunikere bedre med dem. Men, påpeger hun, der er også brug for tilbud, som ikke afhænger af, om den unge er i behandling. ​

Skyld og skam fylder

»Forældre kan blive ekstremt stressede af at have børn, der tager stoffer. Det kan være så belastende, at de er nødt til at sygemelde sig, og det er tit forbundet med meget skyld og skam, så det kan betyde rigtig meget at mødes med andre i samme situation«, siger Sheila Jones fra Center for Rusmiddelforskning.

Det kan psykolog Helle Lindgaard bekræfte. Ud over at forske i emnet har hun i sin praksis specialiseret sig i at rådgive pårørende til misbrugere. ​

»De har virkelig brug for hjælp. Både i form af fællesskaber, hvor de kan snakke om deres situation uden at frygte fordømmelse, og rådgivning til at overkomme de belastninger, der er en direkte følge af deres børns stofmisbrug. Der mangler i udpræget grad viden om, hvor svært livet er for dem«, siger Helle Lindgaard.

Hvor slemt det står til, belyste hun via forskning fra blandt andet Danmark og Norge i rapporten ’Afhængighed og relationer – de pårørendes perspektiv’ fra Center for Rusmiddelforskning i 2008.

»Og billedet er fuldstændig det samme i dag. Det bekræfter ny international forskning, og min kliniske praksis bekræfter tyngden i forældrenes vanskeligheder«.

Annonce

Et liv med voldsomheder

Helle Lindgaards rapport viser, at 75 procent har været udsat for verbale overgreb fra barnet, 45 procent har været vidne til barnets trusler om eller forsøg på selvmord, 43 procent har oplevet skam, 39 procent har været udsat for trusler om vold fra barnet, 23 procent har mistet venner, 23 procent har oplevet social fordømmelse, 16 procent har oplevet andre krænkelser, 14 procent har været udsat for vold fra barnet, 5 procent har oplevet, at deres barn døde som følge af misbrug, og 2 procent har været udsat for seksuelle overgreb fra barnet.

Hun efterlyser en kampagne, der synliggør tilbud til forældre om gratis rådgivning eller selvhjælpsgrupper, der måtte findes ud over kommunale tilbud. De kan være svære at få øje på, og de kan være eneste mulighed for forældre, hvis behandlingen af den unge ikke falder positivt ud, og hvis de ikke har råd til at betale for professionel hjælp.

Unge pårørende til stofmisbrugere kan i dag få hjælp i behandlingstilbuddet Dit Rum, der henvender sig til børn og unge under 25 år, som lever med misbrug i nærmeste familie. Tine Lydolph, der leder tilbuddet og hele sit jobliv har arbejdet med misbrug og familiebehandling, siger på baggrund af erfaringerne herfra:

»Når det drejer sig om et ungt menneskes stofmisbrug, er der utvivlsomt brug for at inddrage de nærmeste og derfor også understøtte disses behov. Hjælpen til familien skal være uafhængig af, om den unge er i misbrugsbehandling – og forældrene skal have støtte på egne præmisser, sådan at de ikke alene skal understøtte den unges vej ud af misbruget, men også får hjælp til at passe på sig selv«, siger Tine Lydolph.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden