0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forældre oplever en sindssyg magtesløshed, som de ikke kan håndtere

Der er et stort, udækket behov for hjælp til forældre, hvis store børn tager stoffer, påpeger fagfolk. Mange lever med angst, skam, social fordømmelse, trusler samt overgreb fra den unge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Forældre, hvis børn tager stoffer, tumler alt for ofte med udfordringerne i ensomhed.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Flere unge tager illegale stoffer og udgør en stadig større del af borgere i stofmisbrugsbehandling. Men mange forældre står rådvilde tilbage og savner hjælp. De aner ikke, hvordan de skal håndtere situationen, som er stærkt belastende og i nogle tilfælde kan traumatisere forældrene.​​​

»Det er en klar mangel i vores behandlingssystem, når forældre ikke er berettiget til nogen som helst hjælp til trods for, at de nære relationer er så betydningsfulde for et godt resultat«, siger psykolog Helle Lindgaard, der forsker i misbrug og pårørende.​​​

Forældrene kan opleve magtesløshed, skyldfølelse, overbebyrdelse, utryghed, voldsom adfærd fra den unge, isolation samt tab af støtte fra omgivelserne.

»Konsekvenserne viser sig blandt andet i form af angst, depression, koncentrations- og søvnbesvær, ukontrollabel vrede, grådlabilitet, stress, skilsmisse og problemer i de nære relationer, herunder til andre børn«, siger Helle Lindgaard.

Behovet for tilbud til forældrene trænger sig på, hvis de skal klædes på til at hjælpe deres unge. 6 procent af unge i alderen 16-24 år havde i 2017 et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash. Det er en signifikant stigning sammenlignet med 2013, hvor dette gjaldt for 4 procent, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og unge i alderen 18 til 25 år udgør en markant stigende del af de borgere, der indskrives i stofmisbrugsbehandling. På 10 år voksede den fra 25 procent i 2006 til 45 procent i 2016, hvor 7.450 i aldersgruppen var i behandling, viser en rapport lavet af KL.​​​

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere