Vi arbejder hjemme igen, og det hader jeg så meget, at jeg tænkte, jeg måtte få en belønning for det, som samtidig kunne bruges til det, der er allersværest for mig ved hjemmearbejde: effektivt at få skilt arbejdstid og fritid ad. Så jeg ville købe to krus, som skulle bruges i arbejdstiden hjemme ved spisebordet.
Et lille puf til min hjerne, der skulle minde om, at hey, nu arbejder vi. Du er Politiken-Sarah lige nu, ikke blødt tøj-Netflix-hov-er-der-ikke-en-vask-der-skal-ordnes-og-har-vi-egentlig-noget-interessant-jeg-skal-spise-til-frokost-nå-men-så-må-jeg-i-Irma-Sarah. Noget, der fysisk kunne signalere arbejde.


























