Hen over nytår var jeg i Athen med min mand og mine forældre. Min mormor var græsk, så min mor har været meget i Athen som ung, og hun viste os nogle af de steder, hun havde været. Den gade, hvor hendes mormor boede, den kirke, hun plejede at gå i, og af og til dukkede der steder op, som hun genkendte, og andre steder var hun tydeligvis stedkendt.

Da vi stod på Akropolis, fortalte hun, hvordan man, da hun var der i 1960’erne, kunne gå rundt alle steder. Også inde i Parthenontemplet. Så blegnede min benovelse over, at vi stort set var der alene, lidt.