I en analyse af 168 dødsulykker i trafikken i 2014 peger Vejdirektoratet på, at 15 procent af ulykkerne kunne være undgået, hvis alle biler var udstyret med den mest moderne førerstøtteteknologi.
Foto: Jens Dresling

I en analyse af 168 dødsulykker i trafikken i 2014 peger Vejdirektoratet på, at 15 procent af ulykkerne kunne være undgået, hvis alle biler var udstyret med den mest moderne førerstøtteteknologi.

Biler

Slip rattet – det kan være mere sikkert

Vejdirektoratet peger på, at mere teknologi i bilerne kan reducere trafikdød. Potentialet er størst, hvis vi alle får førerløse biler.

Biler

I går blev der taget et historisk skridt i retning af en mere selvkørende biltrafik.

Folketinget stemte for at give kommunerne mulighed for at få lov til at gøre nogle af deres vejstrækninger til testzoner for selvkørende biler.

Både Rådet for Sikker Trafik og bilisternes interesseorganisation, FDM, har råbt op om behovet for et højt sikkerhedsniveau, når de første prøveordninger træder i kraft.

På langt sigt kan der dog være et stort potentiale for at øge trafiksikkerheden ved at overlade rattet til den kunstige intelligens. Sådan lyder det fra Vejdirektoratet, der i 2015 foretog en analyse af, hvor meget man kan nedbringe antallet af dødsfald på vejene ved at udstyre flere biler med moderne sikkerhedsteknologi.

Sammen med politiet har direktoratet gennemgået de 168 dødsulykker, der fandt sted i 2014. Derefter har det beskrevet det hændelsesforløb, der er gået forud for ulykken, og tilføjet disse tre stykker moderne færdselsteknologi: avanceret nødbremsesystem, aktiv linjevogter, som holder bilen på ret kurs, samt fodgænger- og cyklistgenkendelse.

Undersøgelsen viser, at hvis de involverede biler alle havde haft tre stykker teknologi installeret, kunne man sandsynligvis have undgået 25 af de 168 dødsulykker, mens 24 af dem vurderes til ’måske’ at kunne være afværget.

»Tvivlen om de 24 opstår, fordi udstyret måske ville have sænket bilens hastighed for at forsøge at undgå en cyklist, men at hastigheden muligvis ikke kunne sænkes nok til helt at undgå at ramme cyklisten«, siger Andreas Egense, som er afdelingschef i Vejdirektoratet.

Han forklarer, at de analyserede ulykker i 2014 nogenlunde repræsenterer det spektrum af trafikuheld med biler, som sker i Danmark. Dermed kan man ifølge Andreas Egense bruge undersøgelsen til at sige noget generelt om muligheden for at nedbringe antallet af ulykker.

»Dødsulykker er meget veldokumenterede. Vi kan ikke sige det præcist, men vi kan komme tæt på at sige, hvordan udfaldet af ulykkerne ville have set ud, hvis de havde haft det her sikkerhedsudstyr«, Andreas Egense.

Sikker trafik uden chauffører

Med den nye lov bliver der åbnet for, at både delvist og helt førerløse biler kan komme til at trille rundt i særligt afmærkede zoner. Og hvis vi en dag kan udskifte alle biler i Danmark med biler af den helt førerløse slags, er der et langt større potentiale for at reducere antallet af dødsfald, påpeger Vejdirektoratet.

Andreas Egense forklarer, at det er langt mere kompliceret at gennemgå dødsulykkerne med den teoretiske forudsætning, at bilerne havde været fuldstændig selvkørende.

»Vi har stadig til gode at lave en analyse af dødsulykkerne, hvor vi forestiller os fuldt automatiserede biler. Men potentialet er formentlig noget større. «, siger Andreas Egense fra Vejdirektoratet.

»Man kan forestille sig et scenarie, hvor alle trafikanter kan kommunikere med hinanden. Og det kan give en teoretisk mulighed for at afvikle trafikken utrolig smidigt, hvor den aldrig holder stille, men tilpasser hastighed og fletter ind. Men det forudsætter, at al trafik – som i al trafik – er forbundet. Og det kan være svært at forestille sig med fodgængere og cyklister, at de også kommunikerer med bilerne. Men det er en teoretisk mulighed«, siger Andreas Egense.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men selv hvis alle biler kommunikerer med hinanden gennem et finmasket net af algoritmer, sensorer og gps-signaler, som sørger for, at de placerer sig med perfekt afstand til hinanden og holder en konstant hastighed, kan det ikke fuldkommen undgås, at cyklister eller fodgængere kan komme i klemme mellem de kørende computere.

»Der vil selvfølgelig fortsat være en række ulykker, som vil opstå under alle omstændigheder. Der er nogle fysisk love, som gør, at selv om den registrerer og reagerer øjeblikkeligt, så kan den måske ikke undgå en cyklist, der svinger ud foran den meget pludseligt«, siger Andreas Egense fra Vejdirektoratet. Det er derudover svært at forestille sig, at motorcykler bliver selvkørende, fortæller han.

En teoretisk mulighed for at undgå kollisioner mellem de kunstigt intelligente og de menneskeligt intelligente bilister kan være, at man »simpelthen vælger at adskille dem engang i fremtiden«, siger Andreas Egense.

Men førend samtlige biler i vores trafikbillede er fuldt automatiske, er bilisten nødt til at være årvågen som altid. Og faktisk er der i overgangsfasen mulighed for, at der opstår helt nye typer bilulykker, hvis vi vænner os til at stole på computer-assistancen, forklarer Andreas Egense.

»En af udfordringerne er, at man får mere og mere førerstøtte, indtil de på et tidspunkt er fuldt automatiserede. Førerstøtten kan fungere under nogle forudsætninger, men ikke under alle. Så det kræver altså stadig, at man er en opmærksom bilist. Man må ikke blive doven, fordi bilen plejer at klare sig selv«, siger han og afslutter: »Under visse forhold kan det vise sig, at den ikke gør«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden