Vi flytter konstant rundt i hjemmet - og lægger billeder af det på Facebook og Instagram

Mine underboere er pænt trætte af mig og har spurgt, hvor mange gange jeg skal flytte rundt«.

Mette Helena Rasmussen har svært ved at sidde længe ad gangen. Hendes hjem bliver løbende lavet om. Ikke sådan at forstå, at hun høvler gulve af og bygger nyt badeværelse i en uendelighed. Men farverne på væggene bliver løbende ændret, nips bliver flyttet rundt, og hun er konstant i gang med at opgradere sin lejlighed, så den bliver stadig hyggeligere og præcis, som hun har drømt om.

»Siden jeg flyttede ind for 2 år siden, har stuen været hvid, så blev den lyserød, mørkeblå og bordeaux. Spisestuen er nok det eneste rum, jeg ikke har ændret, i den tid jeg har boet her. Bortset fra billederne på væggene – dem flytter jeg jævnligt på«.

Mette Helena Rasmussen er så optaget af boligindretning, at hun lever af det. Hun er boligstylist og har flere gange medvirket på tv, hvor hun hjælper folk med at finde fornuftige indretningsløsninger til deres hjem – senest som dommer i ’Nybyggerne’ på TV 2. Hun er uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet, men har siden studietiden drevet sin egen lille butik, Retro Villa, i København, hvor hun sælger gamle tapeter.

»Det her med at male stuen om en aften, fordi jeg har lyst, og de gentagne bevægelser i malerarbejdet, der tømmer ens sind ... det er enormt godt. Det kan måske sammenlignes med, hvad andre oplever ved at have en urtehave«, siger Mette Helena Rasmussen, der bor i en stor lejlighed på Amager med sine 2 børn.

At være optaget af hjemmets indretning og hele tiden være på jagt efter tips til nye farver på væggene, stole til spisestuen og være i gang med omfattende gør det selv-projekter er Mette Helena Rasmussen ikke alene om. Vi bygger om, flytter rundt på møblerne og køber nips til boligen som aldrig før. På Facebook er der utallige grupper, hvor folk deler billeder af deres boligindretning og nye tiltag. På Instagram har de mest populære boligstylister tusindvis af følgere, og enhver tv-kanal med respekt for sig selv har næsten dagligt et boligprogram på fladen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er vores udgifter til møbler siden 1994 steget med 27 procent. Godt nok skifter vi i dag ikke køkken helt så ofte som før finanskrisen, hvor køkkenet røg ud efter 5,7 år mod i dag hvert 14. eller 15. år, men en hel del af de køkkener, der bliver udskiftet, bliver det af æstetiske grunde. Møbler, tapeter og tæpper udskifter vi heller ikke, fordi det er nødvendigt, men fordi vi har lyst til det.

»Vi bliver konstant bombarderet med trends og tendenser for boligindretningen på de sociale medier og på tv og i magasiner, og det har helt klart sat gang i en bølge, hvor mange hele tiden er i gang med at ændre på deres hjem«, fortæller reklamemanden Flemming Møldrup, der også er kendt fra tv-programmet ’Kender du typen’.

»Vores hjem er ikke længere så statiske, og især de yngre generationer bruger meget energi på at finde nye møbler og give væggene andre farver. Det behøver jo ikke være særlig besværligt eller dyrt«, siger Flemming Møldrup, der også ser tendensen på andre områder.

»De unge har ikke helt samme forhold til ting som os, der er lidt ældre. Så de sælger jo deres brugte tøj på Trendsales og skifter jævnligt deres retromøbler ud. Ting er ikke længere noget, man skal holde fast i igennem hele livet«.

Køkkenets mange liv

Et af de rum, som Mette Helena Rasmussen har ændret flest gange, er køkkenet. »Det er faktisk det samme hvide køkken, som jeg hele tiden har haft, men jeg har langsomt ændret på detaljerne«, fortæller hun.

»Selv om jeg som boligstylist kommer i mange hjem og skal træffe mange beslutninger, er det svært, når det kommer til mit eget hjem. Så jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, da jeg flyttede ind her. Men jeg linede alle mulighederne op, og så besluttede jeg at tage dem fra en ende af«, griner hun og fortæller videre:

»Jeg begyndte med at male køkkenet hvidt, og så lavede jeg en hel reolvæg af fyrretræskasser, fordi jeg gerne ville lege med et nordisk look. Senere malede jeg væggen mørkegrå derude og hængte nogle andre lamper op«, fortæller Mette Helena Rasmussen, der har boet i lejligheden, samtidig med at hun har gået og sat den i stand.

Efter en kort pause fik køkkenet atter en omgang. Reolerne blev malet hvide og med den mørke væg fik køkkenet et helt nyt udtryk. »Ved at male fik jeg gjort køkkenet mørkere og mere dramatisk. Det tog jo ikke særlig lang tid«, siger den energiske boligindretter, der dog ikke stoppede der.

»Det seneste jeg har gjort, er at få sat fliser op i et sildebensmønster, for noget af det, jeg godt kunne have ønsket mig, er et smukt sildebensparketgulv. Det fik jeg ikke, men så tænkte jeg, at det kunne jeg jo så få på væggen ude i køkkenet. Så har jeg igen hængt andre lamper op og har malet endevæggen grøn«.

Bliver du nogensinde færdig?

»Hmm nej, det tror jeg ikke. Men hvad er målet? Jeg tror, det er en proces, og man kommer vel til at føle sig mere og mere hjemme. Der er også ting, jeg ikke flytter rundt på. Men jeg tænker på mit hjem som en legeplads, og sådan var det, da jeg overtog de her 150 kvadratmeter – her er jo fyldt med muligheder«.

Fra arv til design

Tendensen med at ændre på hjemmets indretning, farver på væggene og møblerne var slet ikke så udbredt før i tiden som i dag, fortæller museumsinspektør fra Den Gamle By i Aarhus Anna Wowk Vestergaard. Trangen til at bygge og møblere om er først opstået i takt med de generelle velstandsstigninger i samfundet. Tidligere levede man med de ting, man havde. Og tapet og farver på væggene udskiftede og ændrede man i et meget langsommere tempo end i dag.

»Kigger man på hjem fra 1920’erne og 30’erne, er møblementet i mange tilfælde noget, man har anskaffet sig, da man stiftede hjem, og arvestykker«, fortæller Anna Wowk Vestergaard. »Når man først havde indrettet sig, holdt man ved tingene«.

Mange unge par, der skulle indrette deres første hjem, brugte store summer på at få bygget møbler hos den lokale møbelsnedker. Det kunne være hele sæt til soveværelset – senge, et stort klædeskab, måske en kommode og et toiletbord, eller det kunne være en spisestue med skænk, spisebord og stole. Møbler, det var dyrt at investere i, og som derfor skulle holde for evigt.

»Mange tænkte i at få møbler, der passede sammen, og fik så nogle gange forkøbt sig. De små toværelseslejligheder kunne godt være ret proppet, og i nogle hjem syntes man, at møblerne i stuen var så pæne, at de ikke skulle bruges for meget, og så sad man i køkkenet i stedet og brugte kun ’den fine stue’, når der kom gæster«.

At man selv havde investeret i sine møbler og måske sparet op til dem i mange år, mens man var forlovet, betød også, at man i vores bedste- og oldeforældres generation holdt fast i møblerne og var mere nøjsomme. Møblerne behøvede ikke blive skiftet ud, for dem havde man jo selv købt. På samme måde passede man på arvestykkerne i de kredse, hvor fine møbler gik i arv.

»Med arvede møbler som et herreværelse eller en mahognispisestue kunne man i de bedrestillede kredse vise sit tilhørsforhold til tidligere generationer«, fortæller Anna Wowk Vestergaard, der qua sit arbejde i Den Gamle By har været med til at besøge hjem, hvor meget har stået, præcis som da ægteparret etablerede sig mange årtier tidligere.

»Vi har genindrettet en lejlighed i Den Gamle By fra 1974, hvor det par, der har boet der, købte møblerne, da de blev gift i 1940’erne. Dem levede de så med til slutningen af 1960’erne, hvor de fik lidt bedre økonomi og tid. Det er virkelig vidne om en nøjsomhed, som vi ikke rigtig kender til i dag. Hvis det gamle bord virkede, var der jo ingen grund til at skifte det ud«, fortæller Anna Wowk Vestergaard.

Hun møder stadig par, der er blevet gift i 1960’erne, og som lever med nogle af de samme møbler, som da de blev gift, men ellers har tendensen siden 1970’erne været, at vi langsomt er gået mere og mere op i vores hjem.

»I 1970’erne begyndte yngre mennesker at afsyre de gamle arvestykker og male ølkasser i skrappe farver. Man brugte altså stadig fortidens møbler, men nu gav man dem et mere personligt udtryk, og mange byggede deres egne møbler«. Ideen om at opfatte sine møbler som en investering, som var så udbredt før i tiden, ser man i et eller andet omfang stadig, mener Anna Wowk Vestergaard. I dag er det blot arkitekttegnede møbler, som folk holder fast i – til et vist punkt.

»Mange investerer i dyre designermøbler, men de har en mere seriel tilgang til dem. Så hvis møblerne bliver skiftet ud efter temperament og mode, så kan de sælges videre, og der kan købes nye. Så her er møblerne altså også investering«.

Kvinder får stress

Mette Helena Rasmussen er selv aktiv på sociale medier som Instagram og Facebook, hvor hun gerne deler ud af billeder fra sit eget hjem, når hun har foretaget sig noget nyt. Og hun får mange likes – især fra kvinder.

»Jeg oplever, at det især er kvinder, der interesserer sig for indretning, og det er jo lidt paradoksalt, at kvinder i Danmark har kæmpet for at indføre stemmeret og komme på arbejdsmarkedet og få ligestilling, og så er det stadig dyder omkring indretning, kogekunst og børnepasning, som bliver sådan nogle værdier, vi går op i, og hvor vi samler på andres anerkendelse og likes på de sociale medier«, siger Mette Helena Rasmussen.

»Det giver stress, og det kan jeg jo se, når jeg er rundt at besøge bloggere og folk, der går op i indretning. De er lige ved at omkomme, og der kan være en rigtig dårlig stemning i den der bloggerlejr over, at man gerne vil være til inspiration, men andre må ikke stjæle for meget«. Mette Helena Rasmussen prøver selv at være ret afslappet omkring de sociale medier og har fundet en ny strategi, når hun deler billeder fra sit hjem.

»Jeg har selvfølgelig en Instagram-profil, og her har jeg en oplevelse af, at jo mere ærlig jeg er – for eksempel når jeg viser, hvor meget jeg og mine unger roder lørdag formiddag – jo mere gensynsglæde oplever jeg. Jeg tror, at ærlighed er ved at blive en ny tendens, som vi synes er i orden«, fortæller hun og indrømmer, at hun selv svælger i billeder og opdateringer på de sociale medier.

»Vi afprivatiserer, vi er til skue, vi bytter ting, bor i andres hjem, når vi er på ferie, køber brugt tøj, vi inviterer folk ind i vores private hjem. Det med at være voyeur er blevet helt accepteret. Folk bruger Instagram som godnatlæsning, hvor man skøjter igennem siderne. Og jeg er pjattet med det. Jeg sluger det råt«.

Reklamemanden og livsstilseksperten Flemming Møldrup oplever også, at interiørbloggere spiller en markant rolle og sætter gang i vores trang til at lave om.

»Hvis man ser 20 sider på nettet, hvor alle har malet med en svag grå farve, så får man måske selv lyst til at male sine vægge grå. Det er ikke de store revolutioner, man foretager, men små ændringer som farver på væggene, puder og små sideborde«, siger Flemming Møldrup, der er enig i, at det primært er kvinder, der interesserer sig for boligindretning, men at mændene også er ved at komme på banen.

»Tidligere var det nok, at man som mand var well-groomed og havde en pæn bil og en plakat med Marilyn Monroe, men jeg oplever, at flere og flere mænd interesserer sig for deres hjem«.

Når både mænd og kvinder i dag går op i deres hjem og løbende flytter rundt og skifter farve på væggen, handler det om omskiftelighed, siger Flemming Møldrup.

»Vi lever i en tid, hvor især de yngre er meget omskiftelige. Det er først for nylig, at skilsmisseraterne er begyndt at falde, men ellers er vi jo både omskiftelige på boligfronten, i kærlighedslivet og på jobområdet. Det er ikke længere en værdi, at ting er statiske. Med jævne mellemrum må der gerne ske noget nyt«.

Et hjem er en hule

For Mette Helena Rasmussen handler boligindretning dog ikke kun om stil og overflade, men især om at skabe et hjem.

»For mig handler det at føle sig hjemme om at efterlade sig spor. At indrette og føle sig hjemme er jo en måde at skabe identitet på. Det, man samler på, bliver et billede af en selv, og det bliver en fortælling, det at høre til – man er ikke en nomade, man er en ræv, der vender hjem til sin hule, og man har retten til at efterlade bunker af sig selv, og de er der, når man vender tilbage. Så mit hjem er bundet op omkring mine ting og sager, og ja, der er en del udskiftning, men der er også ting, der bliver«.

Ifølge Mette Helena Rasmussen handler boligindretning ikke om at have mange penge, men om at have en god fantasi.

»Det med at indrette sig handler jo ikke om, man har råd til at købe en Kubus-stage. Man får meget mere indretning ved at købe en bøtte maling«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bolig, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.