Jeg har næsten altid haft stue, spisestue og køkken i ét stort rum. Hvis der har været vægge i vejen, har jeg brudt dem ned, for jeg kan godt lide at have gæster og kunne tale med dem før, under og efter maden. I denne lejlighed var der tre små rum og et køkken, og jeg fik det hele revet ned, så jeg fik et stort rum på cirka 90 m2 til spisestue, køkken og stue.

Dette er mit syvende køkken som voksen, og de seks andre har haft lyse eller hvide skabsfronter. Så jeg besluttede mig for, at det skulle være anderledes denne gang. Køkkenelementerne har matsorte overflader, og min tanke var, at det ville give en dramatisk effekt, når man befandt sig i køkkenet, men at det samtidig ville træde diskret i baggrunden, når jeg ikke lavede mad. Og sådan synes jeg, det er – det føles, som om det trækker sig tilbage, når det ikke er i brug.