Jeg har været lidt sen til at opdage, hvordan det egentlig føles, at krigen er rykket ind på vores eget kontinent, nærmest i vores egen baghave. De seneste tre år har jeg boet i USA og følt mig geografisk beskyttet fra den lurende trussel af et kæmpe ocean. Nu er den anderledes tæt på, efter jeg er rykket hjem. Vores illusion om evig fredstid er smadret, og af samme årsag blev der for nylig oprettet et beredskabsministerium og opfordringer til at have forsyninger til tre dage, hvis nu ...
Det er en helt ny virkelighed, og vores tidsalder kan kaldes for truslernes tid. Hvis ikke det er krig, er det klimakatastrofer, der hver dag gør os tydeligt bevidste om, at vi ikke kan fortsætte ud ad det samme spor, som vi plejer.


























