Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed i København er steget med knap 4.000 kroner på et år. Trods byggeboom.
Foto: Finn Frandsen

Kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed i København er steget med knap 4.000 kroner på et år. Trods byggeboom.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: De skyhøje boligpriser i København skal ned. Sæt byggeriet fri

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) beder ekspertgruppe om at vurdere mulighederne for at få flere og billigere boliger i hovedstaden.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er én simpel nøgleforklaring på, at de københavnske boligpriser er så høje og boligmanglen så stor: Der er for få boliger.

Selv om København ligner én stor byggeplads, er landets transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), utilfreds med tempoet, og han mener, at bystyret reelt spænder ben for et øget og mere varieret udbud af boliger.

I de næste 10 år er der over 100.000 flere mennesker, der vil efterspørge en bolig i København, men der er kun planer om 45.000. Det går jo ikke op

Ministeren sætter nu en ekspertgruppe til at udpege barrierer for boligbyggeri:

»Masser af private entreprenører vil gerne bygge, men antallet af grunde, der bygges på, og antallet af boliger på de enkelte grunde er begrænset af kommunen«, siger ministeren og remser op:

»Der må ikke være ret mange etager, især hvis der er lavt byggeri i forvejen. Der må ikke bygges mange små boliger. Og kommunen sætter ikke gang i nok planer om at indvinde jord i havnen«.

Derfor lyder ministerens krav:

Giv private boligudviklere friere tøjler, lad dem bygge højere, tættere, billigere.

Byg en ø med 5.000 boliger

Som et eksempel på en ny vision nævner Ole Birk Olesen en idé, som et privat firma fremsatte forleden om at anlægge en kunstig ø med 5.000 boliger mellem nybyggerområdet Nordhavn og Refshaleøen.

Men altså ... i Nordhavn bygges der da voldsomt ud i Øresund, og bydelen Enghave Brygge bygges også ud i havnevandet ...

»Det er ikke nok. I de næste 10 år er der over 100.000 flere mennesker, der vil efterspørge en bolig i København, men der er kun planer om 45.000. Det går jo ikke op«.

Der bor vel mere end én i hver bolig?

»Det er spørgsmålet. Rigtigt mange københavnere er singler. Jeg konstaterer bare, at boligpriserne stiger, fordi udbuddet ikke følger med«.

Er det ikke en naturlov, at når en stor by vokser, vokser priserne også?

»Nej. Se på Houston i Texas, en international by, hvor man har meget liberale regler for at få lov at bygge nyt og højere. Man har en stor tilstrømning fra resten af USA til Houston, fordi der er en stærk erhvervs- og kulturudvikling. Uden markant stigende boligpriser«.

Du forestiller dig skyskrabere på Strøget?

»Jeg er ikke dogmatisk og hverken for eller imod skyskrabere. Men der har været en tendens til, at når noget ragede i vejret, kiggede kommunen ikke på byens interesser i helhed og landets interesser, men mere på de nære naboers og de højtråbende modstanderes interesser«.

»Men København er hovedstad for hele Danmark, og ikke kun for dem, der bor der i øjeblikket. København har en pligt til at være vækstmotor og sikre en mere levende og dynamisk by ved at give endnu mere plads til, at flere kan bo her«.

Et stort byggeprojekt med høje huse er på vej ved den gamle godsterminal. Du vil kunne se det fra dit ministerium, hvis du er minister til den tid. Den slags sker da ...

»Jeg siger ikke, at København ikke gør noget, men det er ikke nok. Og det handler ikke nødvendigvis om 50 etager, men om at noget, der nu er 4 etager, i stedet kan bygges i 7 eller 8 etager. Det handler for eksempel også om at tillade, at villaejere ved S-tog-stationer kan få lov til at sælge deres huse til udviklere, der vil bygge højt«.

Der er en hovedregel i København om, at boliger i et udviklingsområde i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter – er det den slags regler, du er ude med riven efter?

»Ja, 95 kvadratmeter-kravet er klart medansvarligt for, at de boliger, der bygges i dag, kun i ringe grad efterkommer efterspørgslen på mindre boliger«.

»For nylig var der en entreprenør, der ville bygge ungdomsboliger i Nordhavn på et sted, hvor der i lokalplanen var åbnet for 100 af dem. Men han ville gerne bygge 280. Det kunne han blandt andet gøre, fordi der ikke nødvendigvis skal være køkken i hvert studieværelse, der godt kan være små, men med store fællesarealer. Men det kan han ikke få lov til på grund af lokalplanen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Naboerne i Nordhavn har vel købt lejlighed med tiltro til, at lokalplaner holder, og at man ikke tredobler antallet af unge?

»Det forstår jeg ikke. At bo i en by som København er vel tillokkende på grund af det liv, der er. Det er vel også derfor, at Carlsbergbyen (nyt byudviklingsområde, red.) har indkalkuleret en række uddannelsesinstitutioner, fordi unge trækker butikker og cafémiljøer med. Og der er en grund til, at boliger er dyrere i City end i Ørestad: Folk er villige til at betale meget for at bo i det myldrende liv«.

Men forstår du Københavns behov for at begrænse antallet af små boliger, som hidtil har udgjort hovedparten, for at trække børnefamilier i stedet?

»Jeg forstår tankerne bag. Men jeg er sikker på, at hvis der havde været mere frie forhold for byggeriet, havde der også været udviklere, der for flere år siden tænkte i at tilbyde boliger til børnefamilier. Og så havde man ikke behøvet at forbyde små boliger«.

Ole Birk Olesen mener også, at kravet i København om, at 25 procent af alt nybyggeri skal være almene lejeboliger, hæmmer mobiliteten og er med til at presse boligpriserne op.

»Et generelt problem med stigende boligpriser bliver ikke mindre af, at man udpeger særlige reservater til offentligt støttede almene boligbyggerier, hvor prisniveauet sættes et godt stykke under markedsprisen«.

»De fleste skal jo stadig finde en andelslejlighed, en privat udlejningsbolig eller en ejerlejlighed. Forsyningen af almene boliger matcher overhovedet ikke den ekstra efterspørgsel. De er mere udtryk for, at skiftende overborgmestre fra Socialdemokratiet gerne vil vifte med en lodseddel og sige: Stem på os, så kan det være, at I får en almen bolig prissat under andre boliger. Men når det kommer til stykket, har man bare opbygget meget lange ventelister til almene boliger, mens andre boliger stiger og stiger i pris«.

Andelsbyen København

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, er enig i, at der ikke bygges boliger nok i København.

Men han afviser, at de kommunale kvoter for almene boliger presser boligpriserne op. Faktisk har København en relativt lav andel af almene boliger.

»Det særlige ved København er andelsboligernes dominerende antal. Men de er på grund af prisstigninger ikke længere det, de var engang: en billig indgang til boligmarkedet«.

Priserne på ejerlejligheder er høje, fordi der ikke er nok af dem.

»Men København er ikke en ejerlejlighedsby, og de nye ejerboliger i havnen forslår som en skrædder i helvede«, siger Curt Liliegreen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener heller ikke, at bedre muligheder for at bygge i højden og tæt vil føre til lavere priser.

»Hvis man vil rumme mange flere mennesker, kan man godt bygge højere som i London. Men så bliver grundene også dyrere, og det kan presse priserne yderligere op. London er jo ikke blevet billig at bo i«, siger Curt Liliegreen.

Han kritiserer ligesom ministeren kommunens regel om, at boliger i nye områder i snit skal være 95 kvadratmeter. Og mener, at det vil være relevant med langt flere boliger fra 30-35 kvadratmeter op til 60-65 kvadratmeter.

»Hvis private investorer vil bygge meget små boliger, er de på grund af 95 kvadratmeter-kravet også tvunget til at bygge nogle meget store – og så dropper de det. Det siger sig selv, at der bliver plads til flere, hvis man bygger fire boliger på 50 kvadratmeter end én på 200«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden