0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ryges klumme: Have-ejere, få nu dyrket noget grønkål!

Grønkål er det nemmeste at dyrke, er smækfuld af vitaminer og står i haven vinteren over.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Den vitaminrige grønkål kan stå i haven hele vinteren og bidrager til vitaminrige – og kødløse –måltider.

Haven

»Grønkål!«. Det siger Cathrine hver aften, når jeg serverer den varme aftensmad, kød, sovs og kartofler. Så tager jeg lommelygten, vandrer ned igennem haven med hunden, hører uglen og plukker tre blade grønkål, hakker dem, værsgo. Selv spiser jeg dem ikke, for det kradser i halsen.

Men jeg har dyrket grønkål hele mit lange haveliv, selvfølgelig. Grønlangkål med skinke og brune kartofler er helt fint.

Det er det nemmeste af alt – bare en pose frø i jorden og en smule gødning, så vokser de sikkert og stabilt og ender med at være en fin grøn hæk i køkkenhaven halvdelen af vinteren, når alt andet er falmet, visnet eller forsvundet. Ikke så mærkeligt, at grønkålen var noget af det første, mennesker dyrkede, da de fandt på at indhegne et lille stykke jord og bruge det dyrkede som menneskeføde.

De kaldte det ikke en have, men en kålgård, og da jeg var barn i Sønderjylland, var det stadig den gængse betegnelse for haven. »Hæ do væt i æ kalge?«, spurgte nabokonen Tinne Jepsen, når jeg kom forbi for at tigge en knepkach og havde sorte fingre.

Kartofler og grønkål er da mere ægte, sundt, bæredygtigt og oprindeligt end noget andet i haven og dertil kødløst

Og ja, jeg ved det godt. At man også kan dyrke hvidkål, savojkål og blomkål, men det gider jeg ikke, for de bliver ædt af larver. Jeg har også en række palmekål, mest til pynt, hvorimod brunkål er strengt forbudt.

Den ene gang, jeg har lavet det – til en jagtmiddag med gode venner – vendte Cathrine om i døren, spruttende af vrede, og truede med at flytte. Hun synes, at det stinker værre end både grisestald og gylle, men jeg elsker det.

De kloge er enige om, at grønkålen er den køkkenurt, der har været dyrket længst i Danmark – helt tilbage til oldtiden. Alle, selv de fattigste bønder, havde grønkål. Det smarte er jo, at den holder sig frisk det meste af vinteren, selv i frost og sne, og at den på forunderlig vis holder visse sygdomme fra døren, smækfuld som den er af mineraler og vitaminer.

Man kan købe grønkål overalt for ingen penge. Alligevel vil jeg opfordre alle danske haveejere til at bruge mindst 10 kvadratmeter af deres dyrebare jord til en række grønkål.

Det er fint nok med alle de smarte højbede med hele udtrækket af krydderurter, men en stribe jord for enden af græsplænen med kartofler og grønkål er da mere ægte, sundt, bæredygtigt og oprindeligt end noget andet i haven og dertil kødløst.

Det passer fint ind i den livsstil, der vistnok er ved at vinde indpas i bredere og især yngre kredse, og det kræver ingen særlige kundskaber. Dog skal jeg minde om, at den slags kun bliver til noget, hvis det vokser i fuld sol og får lidt godt at leve af.

Og at man skal kalde det kålgården. Æ kalge.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter