Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Casper Dalhoff (arkiv)
Foto: Casper Dalhoff (arkiv)

Fældning? En læser er i tvivl om, hvorvidt han skal fælde sit gamle skovfogedæbletræ, der skygger for lyset inde i stuen.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryge: Man skal aldrig, aldrig fælde et gammelt træ

Medmindre det er til fare for hus og hjem, folk og fæ. Ryge fortæller historien om skovfogedæbletræet.

Søren Ryge
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Henning Sams:

Vi bor på en gammel gård med gamle frugttræer, bl.a. har vi et meget stort skovfogedæbletræ ved stuehusets gavl, som efterhånden skygger ret meget for lyset inde i stuen.

Vil det være synd og skam at fælde sådan et gammelt træ?

Søren Ryge Petersen:

Et kort og præcist spørgsmål, som får et lige så kort og præcist svar: Det gamle træ, oh, lad det stå! Man skal aldrig, aldrig fælde et gammelt træ, medmindre det er til fare for hus og hjem, folk og fæ. Og den med, at det skygger for lyset i stuen, er en af de værste begrundelser, der findes. Hvad ville I gøre uden træet i maj, når det blomstrer som en stor hvid sky lige uden for vinduerne? Hvad ville I gøre fra november til maj, når det absolut ikke skygger, men står derude med sit sprinkelværk af stammer, grene, knopper og vinterfugle?

LÆS OGSÅ

Klaus Rifbjerg beskrev det på det smukkeste i sit digt ’Det svævende træ’: »Naboen mente/ træet tog for meget lys./ Når han så på det/ så han ikke/ at det lyste«.

Jeg føler mig nu ret sikker på, at I lader træet være, for ellers ville I ikke have spurgt. Til gengæld vil jeg fortælle jer, at skovfogedæblet er en af de mange, gamle æblesorter, der opstod for flere hundred år siden ved et tilfælde. Der stod såmænd et selvsået æbletræ i et skovbryn i nærheden af Lov på Sydsjælland, og den lokale skovfoged, som havde lært at pode, satte en kvist fra træet på et andet lille vildæbletræ og fik det til at gro. Det fik nemlig nogle usædvanligt gode æbler, der modnede meget tidligt, allerede i august. De var søde og sprøde, og børnene var vilde med dem. Ganske vist holdt de ikke længe – allerede i september blev de overmodne og melede, men så kom der andre sorter til afløsning. Æbletræet blev så populært, at det blev spredt til hele landet og blev kaldt skovfogedæblet.

Selv om jeres æbletræ nok kun er 100 år gammelt, har det altså aner tilbage til 1830, til et helt bestemt træ i landsbyen Lov, som jeg kender, fordi min datter Signe boede der i de lykkelige år, da hun fødte mine første børnebørn. Endnu en grund til, at I ikke må fælde jeres smukke træ. Tak.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Søren Ryge Petersen, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden