Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet kinesiske it- og teleselskab Huawei skal fra 1. marts 2014 og seks år frem drive Danmarks største mobilnetværk for TDC.
En aftale til 4 mia. kr. og blåstemplet af både regeringen og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Men for bare to et halvt år siden advarede selv samme tjeneste i en hemmeligstemplet rapport kraftigt om sikkerhedsrisikoen ved at give det kinesiske firma adgang til kritisk dansk infrastruktur.
En rapport, der blev diskuteret intenst blandt embedsmænd på højeste niveau. Det oplyser centrale kilder til Politiken.
Skiftende holdninger
En af de personer, der var centralt placeret i beslutningerne omkring Huawei, undrer sig over ændringerne i FE’s holdning til det kinesiske firma:
»I dag henholder TDC sig til, at Center for Cybersikkerhed under FE finder aftalerne med TDC uproblematiske. Men det står i stærk kontrast til FE’s tidligere vurdering. Der er væsentlige penge på spil, og det civile og økonomiske aspekt har tilsyneladende vundet over det militære og sikkerhedsmæssige «, siger kilden.
I begyndelsen af 2011 var FE især bekymret over risikoen for at gøre Danmark sårbart i forhold til spionage og overvågning ved at overlade kontrollen med store dele af rigets mobile netværk til en kinesisk it-gigant.
Men sidst på året, da TDC indgik den første af to aftaler med Huawei, havde efterretningstjenesten skiftet holdning til det kinesiske firma.
Udelukket i USA og Australien
Politiken skrev forrige søndag, at Huawei i forbindelse med den seneste aftale med TDC fra september blev blåstemplet på anbefaling af FE i regeringens sikkerhedsudvalg trods flere internationale advarsler om it-firmaet.
Den amerikanske Kongres har forment selskabet adgang til USA’s vitale infrastruktur af sikkerhedsmæssige årsager.
I Australien er selskabet udelukket fra at byde på opbygningen af et nyt bredbåndssystem, mens der i Storbritannien er rejst alvorlig kritik af sikkerheden omkring firmaets rolle i landets mobilnet.
Hverken forsvarsminister Nicolai Wammen (S) eller FE vil kommentere oplysningerne om tjenestens advarsler i 2011 mod Huawei, eller hvorfor efterretningstjenesten ændrede holdning til firmaet og igen i år har sagt god for en miliardaftale mellem TDC og Huawei.
Valget mellem vækst og sikkerhed
Ifølge lederen af Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, Peter Lauritzen, handler det om et sammenstød mellem ønsket om økonomisk vækst og national sikkerhed: »Det er rigtig svært at beskytte infrastruktur og interesser, når vi samtidig er dybt vævet ind i en globaliseret teknologisk verden. Jo mere, man inviterer udenlandske virksomheder indenfor, des større er risikoen for, at de sender data hjem på en måde, som vi ikke har bedt om«.
Ifølge aftalerne mellem TDC og Huawei skal prototyper af det kinesiske udstyr og software sikkerhedsgodkendes i Storbritannien i en særlig afdeling af firmaet kaldet cellen.
De ansatte er lønnet af Huawei, men skal være sikkerhedsgodkendt af briterne og melde mistænkelige fund til den britiske efterretningstjeneste.
Modellen er et godt eksempel på det kompromis mellem hensynet til vækst og det private erhvervsliv og hensynet til Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, siger lederen af Forsvarsakademiets Institut for Strategi, Peter Kim Laustsen:
»Da vi i 90’erne privatiserede, vidste vi ikke, hvad det ville føre til, og hvor kritisk en del af infrastrukturen de områder ville blive. Ikke bare i krisesituationer, men også for danskernes hverdag. Det har man så fundet ud af nu«.
