0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SIMON FALS
Foto: SIMON FALS

fest. Det 'spion-anklagede' kinesiske IT- og telefirma Huawei holder et brag af en jubelfest for at fejre deres fem år i Danmark. Fra venstre: Den kinesiske ambassadør Mr. Liu Biwei, Huaweis europæiske direktør, Victor Wang og Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FE advarede mod kinesisk it-gigant

I 2011 var Forsvarets Efterretningstjeneste i en hemmelig rapport stærkt bekymret over firmaet Huaweis leverancer til det danske mobilnet.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kinesiske it- og teleselskab Huawei skal fra 1. marts 2014 og seks år frem drive Danmarks største mobilnetværk for TDC.

En aftale til 4 mia. kr. og blåstemplet af både regeringen og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Men for bare to et halvt år siden advarede selv samme tjeneste i en hemmeligstemplet rapport kraftigt om sikkerhedsrisikoen ved at give det kinesiske firma adgang til kritisk dansk infrastruktur.

En rapport, der blev diskuteret intenst blandt embedsmænd på højeste niveau. Det oplyser centrale kilder til Politiken.

Skiftende holdninger


En af de personer, der var centralt placeret i beslutningerne omkring Huawei, undrer sig over ændringerne i FE’s holdning til det kinesiske firma:

»I dag henholder TDC sig til, at Center for Cybersikkerhed under FE finder aftalerne med TDC uproblematiske. Men det står i stærk kontrast til FE’s tidligere vurdering. Der er væsentlige penge på spil, og det civile og økonomiske aspekt har tilsyneladende vundet over det militære og sikkerhedsmæssige «, siger kilden.

I begyndelsen af 2011 var FE især bekymret over risikoen for at gøre Danmark sårbart i forhold til spionage og overvågning ved at overlade kontrollen med store dele af rigets mobile netværk til en kinesisk it-gigant.

Men sidst på året, da TDC indgik den første af to aftaler med Huawei, havde efterretningstjenesten skiftet holdning til det kinesiske firma.

Udelukket i USA og Australien
Politiken skrev forrige søndag, at Huawei i forbindelse med den seneste aftale med TDC fra september blev blåstemplet på anbefaling af FE i regeringens sikkerhedsudvalg trods flere internationale advarsler om it-firmaet.

Den amerikanske Kongres har forment selskabet adgang til USA’s vitale infrastruktur af sikkerhedsmæssige årsager.

I Australien er selskabet udelukket fra at byde på opbygningen af et nyt bredbåndssystem, mens der i Storbritannien er rejst alvorlig kritik af sikkerheden omkring firmaets rolle i landets mobilnet.



Hverken forsvarsminister Nicolai Wammen (S) eller FE vil kommentere oplysningerne om tjenestens advarsler i 2011 mod Huawei, eller hvorfor efterretningstjenesten ændrede holdning til firmaet og igen i år har sagt god for en miliardaftale mellem TDC og Huawei.

Valget mellem vækst og sikkerhed

Ifølge lederen af Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, Peter Lauritzen, handler det om et sammenstød mellem ønsket om økonomisk vækst og national sikkerhed: »Det er rigtig svært at beskytte infrastruktur og interesser, når vi samtidig er dybt vævet ind i en globaliseret teknologisk verden. Jo mere, man inviterer udenlandske virksomheder indenfor, des større er risikoen for, at de sender data hjem på en måde, som vi ikke har bedt om«.

Ifølge aftalerne mellem TDC og Huawei skal prototyper af det kinesiske udstyr og software sikkerhedsgodkendes i Storbritannien i en særlig afdeling af firmaet kaldet cellen.

De ansatte er lønnet af Huawei, men skal være sikkerhedsgodkendt af briterne og melde mistænkelige fund til den britiske efterretningstjeneste.

Modellen er et godt eksempel på det kompromis mellem hensynet til vækst og det private erhvervsliv og hensynet til Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, siger lederen af Forsvarsakademiets Institut for Strategi, Peter Kim Laustsen:

»Da vi i 90’erne privatiserede, vidste vi ikke, hvad det ville føre til, og hvor kritisk en del af infrastrukturen de områder ville blive. Ikke bare i krisesituationer, men også for danskernes hverdag. Det har man så fundet ud af nu«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?