Politiken Guider: Sådan dør du på internettet Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Digitalt

Døde Facebook-profiler lever videre som selvkørende reklamesøjler

Afdøde personer kan blive ved med at dukke op med links-reklamer på vennernes Facebook-profiler. Ekspert kalder fænomenet ’digitale zombier’.

Digitalt

Måske har du også stor glæde af at lade Facebook-profilen på en afdød ven eller familiemedlem leve videre som en digital gravplads, hvor du kan klikke dig ind, når du har brug for at sørge og mindes.

Men du risikerer, at de døde profiler bliver brugt som reklamesøjler for netfirmaer og forretninger, der kan fortsætte med at dukke op i de afdødes vennekredse med links på alt fra computerspil til koncerter; vel at mærke, med de døde som afsendere.

Pas på digitale zombier

It-sikkerhedseksperten Peter Kruse kalder fænomenet ’digitale zombier’:

»Det her er nogle apps, som de døde selv har sagt ja til at få installeret, da de var i live. Men de har samtidig givet firmaerne bag de her apps, retten til at bruge deres Facebook-profiler på den måde, at de med jævne mellemrum deler et link til firmaets hjemmeside eller produkter«, siger Peter Kruse, der er partner i it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

»Man kan sige det på en måde, at de døde profiler bliver selvkørende reklamesøjler, hvis man ikke lukker dem ned. For de her apps kan ikke registrerer når folk dør, de kører bare videre, hvis profilerne får lov at leve videre. De er så at sige designede til at vågne op en gang imellem og gøre opmærksom på sig selv«.

Facebookprofiler kan spøge efter døden Kilde: Politiken / Emilie Thejll-Madsen

Peter Kruse er ikke i tvivl om, at de digitale zombier er vidt udbredte, og at rigtig mange efterladte familiemedlemmer har fået ubehagelige hilsner fra døde familiemedlemmer og venner.

»Får vi ikke profilerne lukket, jamen så risikerer vi midt i sorgen, at vi får links og anbefalinger fra de døde. Og det er jo ikke nogen ubetinget rar oplevelse«.

Vi dør i digitalt kaos

Peter Kruse mistede selv for nylig en god ven, der især var glad for computerspil, og som efter sin død har været afsender på adskillige digitale anbefalinger af nye og gamle computerspil blandt sine Facebook-venner.

Som Politiken kunne fortælle lørdag hører det til de absolutte sjældenheder, at vi opretter digitale testamenter eller planlægger, hvad der skal ske med vores stadig mere omfattende digitale aktiviteter, når vi dør.

De fleste efterlader deres Facebook-profiler, mail, digitale fotoalbums, personlige dokumenter og sms’er - og meget af det er låst inde bag private koder og brugernavne, som de døde tager med sig i graven.

I en ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har udarbejdet for Politiken, svarer 85 procent af danskerne nej på spørgsmålet om de har lagt en plan for, hvad der skal ske med deres digitale liv, når de dør.

89 procent ved slet ikke, hvordan man lukker en profil ned. Og kun fem procent har oprettet et digitalt testamente.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Link fra afdød lillebror

Dermed er vejen banet for et digitalt og følelsesmæssigt kaos, når efterladte skal forsøge at rydde op i de dødes digitale efterliv.

For Lisbet Mynster ramte det som en knytnæve midt i sorgen, da hendes lillebror Allan via sin egen Facebook-profil delte et link og anbefalede en fotoside på nettet - en god måned efter sin død.

Og det er sket flere gange siden, at Lisbet Mynsters afdøde lillebror har linket venner og familie til anbefalelsesværdige TV-kanaler, musiktjenester, koncerter og fotosider.

»Det giver et stik i hjertet hver gang, jeg får et link fra Allan, og jeg fatter ikke, hvordan det kan lade sig gøre, at kommercielle firmaer på den måde kan udnytte en afdøds profil i reklameøjemed«, sagde Lisbet Mynster til Politiken lørdag.

Ifølge Peter Kruse er det altså Facebook-brugerne selv, der giver netfirmaerne lov til at reklamere. Spørgsmålet er så bare om brugerne altid ved, hvad de giver firmaerne ret til.

Nye regler for samtykke

Forbrugerrådet Tænk tvivler på, om Facebooks brugere er klar over, hvad de er gået ind til:

»Det her er et meget fint eksempel på at vi tilsyneladende går og siger ja til noget, vi ikke helt kender konsekvensen af. Som forbrugere siger vi ja til rigtig meget uden at vi helt kan overskue konsekvensen. Derfor har vi store forventninger til den nye dataforordning, der træder i kraft i foråret 2018 og som i grove træk slår fast, at når vi giver samtykke til noget, så skal vi altså forstå fremadrettet, hvad det er, vi samtykker til«, siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk

»Der nytter det ikke noget at kreative reklamebureauer, netfirmaer eller Facebook lægger nogle betingelser ind med småt på side 14 når vi siger ja til en app. Med de nye dataregler bliver det dyrt i bøder at skjule betingelserne. Og sker det alligevel vil vi grave de her sager frem og finde ud af hvem, der står bag de her vilkår, for her bliver reglerne strammet ganske betydeligt«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facebook vil hjælpe brugerne

Facebook har ikke ønsket at kommentere sagen direkte. Men på spørgsmålet om, hvad Facebook gør for at håndtere brugenes digitale arv, siger firmaets nordiske kommunikationsdirektør Peter Münster:

»Det er noget vi hos Facebook gerne vil kunne hjælpe folk med. Det er ved at være nogle år siden, at de første profiler blev omdannet til mindesider, og senest er vi begyndt at tilbyde folk, at de kan udpege en eftermælekontakt, som kan forvalte nogle grundlæggende ting ved profilen efter ens død«.

»Det er vigtigt at huske på, at der både skal være plads til at nogen ønsker at bruge den afdødes profil til at mindes og bearbejde sorgen på, mens det for andre kan være forbundet med stor sorg, at en afdød så at sige lever videre på Facebook. Det, der er vigtigt for os, er, at folk har mulighed for at træffe beslutning om det, mens de er i live«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden