Konstant. Unge føler sig i højere og højere grad stresset af deres forbrug af smartphones.
Foto: Martin Lehmann(Arkiv)

Konstant. Unge føler sig i højere og højere grad stresset af deres forbrug af smartphones.

Forbrugerelektronik

Mobilen stresser i biffen og på toilettet

Unge der bruger deres smartphone mest, har også mest stress og koncentrationsbesvær.

Forbrugerelektronik

De snakker i den, skriver på den, hører musik på den og tager billeder med den.

De bruger den, når de har undervisning, når de ser fjernsyn, når de er sammen med andre, og når de ligger i sengen. Cirka tre ud af fire danske gymnasieelever har en smartphone, og den gør dem tilgængelige for kontakt i en grad, så det tilsyneladende virker stressende.

LÆS OGSÅ

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 538 gymnasieelever, som indgår i et speciale fra Syddansk Universitet. De 15-19-åriges mobilvaner er sammenholdt med deres trivsel, og undersøgelsen viser en statistisk sammenhæng mellem et højt mobilforbrug og oplevelsen af stress og koncentrationsbesvær.

Nonstop kontakt
Blandt dem, der bruger deres smartphone, mens de laver andre ting, føler mere end 34 procent sig stresset, mens andelen er under 15 procent blandt dem, der ikke multitasker.

Og spørger man dem, der har mobilen indstillet til at bippe eller vibrere ved både opkald, sms, spil, Facebookbesked, Facebooknotifikation og e-mail, siger over 73 procent, at de generelt har svært ved at koncentrere sig. I den samlede gruppe svarpersoner har knap 47 procent svært ved at koncentrere sig.

LÆS OGSÅ

Cand.public. Søren Hebsgaard, som har lavet undersøgelsen, konkluderer selv, at brugen af smartphones har taget overhånd. I hvert fald for de unge, han har spurgt, men sandsynligvis også for mange af os andre.

»De unge bruger især deres mobil til at holde kontakt med vennerne, og det er bare nonstop. De føler sig forpligtet til at være tilgængelige og vende tilbage meget hurtigt, når de får en besked, og det betyder, at deres hverdag bliver hakket i småstykker. Nogle af dem svarer på henvendelser og kommentarer, uanset hvad de laver, så de konstant zapper ud og ind af situationer og slet ikke får tid til at koncentrere sig eller slappe af«, siger Søren Hebsgaard, som også er journalist og foredragsholder.



Sms’en er ifølge Søren Hebsgaard blevet et medie, hvor man forventer svar med det samme. 72 procent af gymnasieeleverne i undersøgelsen svarer da også generelt på sms’er i samme øjeblik, de tikker ind, eller inden for fem minutter. 30 procent synes, det er »dårlig stil«, hvis de har sendt en sms og får svar senere end efter fem minutter.

Anbefaler retningslinjer
Flertallet af de unge siger, at smartphonen gør deres liv nemmere, men en del er samtidig bevidst om, at der er ulemper ved den. Hver fjerde siger selv, at de bruger deres telefon for meget. Og de fleste bliver irriteret, hvis en ven sidder og bruger sin telefon, mens de to snakker sammen.

Der er jo ingen, der sætter en pistol for de unges tinding og tvinger dem til at være på hele tiden. Er de ikke selv ude om, at de bliver stresset?

LÆS OGSÅ

»Jo, der er faktisk en pistol, for det allervigtigste for teenagere er at være accepteret og ikke at gå glip af noget. Konsekvenserne af ikke at svare hurtigt kan være uoverskuelige. Måske bliver du ikke inviteret med på cafe næste gang. Eller måske synes din veninde, du er en idiot. Der er et krav fra flokken om, at man skal stå til rådighed«, siger Søren Hebsgaard.

Han anbefaler derfor, at skoler laver retningslinjer for, hvornår telefonen må være tændt. Og at både unge og voksne erkender, at vi skal lette på kravene til hinanden om, hvor tilgængelige vi skal være på mobilen.

Ikke i mål endnu
Forfatter og foredragsholder Søren Schultz Hansen, som har skrevet en bog om de unge såkaldt digitale indfødte, der er vokset op med smartphones og Facebook, er ikke helt enig. Jo, det er problematisk, hvis mobilen giver de unge stress, men man kan ikke vende tilbage til gamle dage.

»De nye medier giver nye måder at være sammen på, og det er ikke en realistisk løsning at beskytte sig mod at blive ’prikket på skulderen’, som på en måde er det, der sker, når vi får en besked«, siger Søren Schultz Hansen.

LÆS OGSÅ

Han tror på, at vi vil blive mindre og mindre forstyrret, i takt med at der kommer nye, diskrete måder at kommunikere på, og at vi vænner os til den brummende lyd af telefonen, der vil fortælle os noget.

»Det ser ud til, at vi langsomt bliver bedre til at håndtere og somme tider ignorere kommunikationsstrømmen, men vi er slet, slet ikke i mål endnu«, siger Søren Schultz Hansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce