Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sofia Wraber
Foto: Sofia Wraber

Fælles for de unge landet over er, at de typisk har job efter skoletid i butikker, restauranter, cafeer og lignende.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge på landet fritidsjobber mest

Mens unge fra øerne og på landet er flittige til at tage et job efter skoletid, så er der langt mellem unge med fritidsjob i hovedstaden. Forskere vurderer, at forskelle i fritidstilbud, traditioner og normer er en del af forklaringen.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De helt unge fra Læsø, Samsø, Ærø, Fanø og flere jyske landkommuner arbejder på livet løs, mens de unge på mellem 13 og 15 år i storbyerne sjældent tager et fritidsjob efter skoletid.

På Læsø arbejder næsten seks ud af ti – 58,8 procent – af de unge mellem 13 og 15 år, viser en særkørsel, Danmarks Statistik har foretaget for Politiken.

Tallene tegner et billede af situationen i november 2016, så undersøgelsen er ikke præget af sæsonarbejde, hvor for eksempel sommerlandets isboder bemandes af skoleelever.

En af de unge, der gemmer sig bag tallene, er 13-årige Emma Nielsen, som både arbejder i en fiskebutik og på et hotel i Vesterø Havn på Læsø.

»Det er ikke så usædvanligt at have flere job. En af mine skolekammerater har tre: Han arbejder her i fiskebutikken, så arbejder han i Brugsen, og så er han ude at fodre dyr«, fortæller hun.

I den anden ende af landet i den nordsjællandske velhaverkommune Lyngby-Taarbæk er det blot 12,1 procent af de helt unge, som har et fritidsjob. Næsten lige så få unge på Frederiksberg, i Rudersdal, København og Ishøj har et fritidsjob.

Fælles for de unge landet over er, at de typisk har job efter skoletid i butikker, restauranter, cafeer og lignende.

En arbejdsmarkedsforsker vurderer, at der er et sæt af forklaringer på forskellene i, hvor mange der fritidsjobber forskellige steder i landet.

»Nogle steder har der været tradition for at give en hånd med på landet. Børnene har hjulpet til i høsten, eller når kutteren kom ind med fisk. Det kan have skabt forskellige normer for, hvor meget og hvornår børn skal begynde at arbejde. Der er formentlig også større behov for at tjene sine egne penge på øerne og landet, hvor indkomsterne typisk er lavere end i byerne«, siger postdoc Jonas Felbo-Kolding fra Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

»Det er nok også nemmere for de helt unge at finde et job på en ø som Læsø end i København og omegn. Vi har set østeuropæere overtage nogle af de jobs, som tidligere blev varetaget af de helt unge. Det har vi set med for eksempel omdeling af ugeaviser«, siger Jonas Felbo-Kolding.

En ungdomsforsker peger på, at der er stor forskel på et ungdomsliv på landet og i byen.

»Der er sikkert flere forklaringer på mønstret. Det er nok nemmere at finde et job på landet, og så er der ikke så mange fritidstilbud til unge på landet som i byerne. Døgnet har nu engang kun 24 timer, så hvis du har mange fritidsaktiviteter, er der jo ikke tid til at arbejde«, siger lektor Niels-Henrik Møller Hansen fra Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet.

Unge må udføre lettere arbejde

Organisationen Dansk Erhverv, som repræsenterer landets butikker, restauranter og cafeer, hvor de unge typisk arbejder, finder kortlægningen interessant.

»Det er nok i høj grad et spørgsmål om udbud og efterspørgsel«, siger arbejdsmiljøchef Anne-Marie Krag:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De fleste arbejdsgivere vil nok helst ansætte unge på 16-17 år. Der er nemlig snævre grænser for, hvilke typer opgaver de helt unge må løse. De må rydde af borde og lave lettere rengøring, men de må ikke arbejde ved kassebåndet eller i nærheden af en farlig maskine som for eksempel en pålægsmaskine – selv om den er slukket«.

De helt unge arbejder typisk inden for HK/Handels område, og i fagforeningen er man ikke begejstret.

»Vi skulle lade unge under 15 år være børn. Det er meget ungt at begynde sit arbejdsliv som 13-14-årig«, siger forhandlingschef Kim Jensen fra HK/Handel.

»Vi ved også, at mange af de store butikskæder slet ikke er interesseret i at ansætte de helt unge. Det kan være vanskeligt at få dem til at tage arbejdet helt alvorligt. De bliver skrevet i vagtplanen en lørdag, hvor det så viser sig, at familien skal på tur«, siger Kim Jensen, der ikke er overrasket over, at det er på landet, at flest af de helt unge fritidsjobbere findes.

»Hvis jeg havde en søn eller datter på 13 år, ville jeg aldrig lade ham eller hende arbejde i Netto på Vesterbro. Der kan jo ske voldsomme ting som væbnet røveri. Det er meget mere trygt at sende sin pode hen i Min Købmand på Læsø, hvor købmanden har kendt den unge, siden hun eller han gik med ble«, siger Kim Jensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden