Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

70.000 danskere får hvert år rørskader, som typisk er meget omfattende. Familien Thorup Jensen har boet i skurvogn i 8 måneder og håber at flytte 'hjem' i næste måned.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bombe under dit hus: Skjulte vandrør i titusindvis springer i huse fra 60'erne og 70'erne

Vandskader fra lækager i skjulte vandrør rammer over 7o.000 hjem og virksomheder hvert år.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du et parcelhus fra 1960’erne eller 70’erne, så bor du med stor sandsynlighed oven på et gennemtæret rørsystem, der før eller siden springer læk og sender kaskader af vand ud over dine trægulve, møbler, fotoalbum, bøger, lofter og elinstallationer.

Mere end 70.000 borgere oplevede sidste år, at et skjult vandrør sprang læk og gav skader på bygninger og løsøre. Det samme var tilfældet de to foregående år, viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, mens det i 2013 var knap 50.000 familier, som havde rørskade.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er det en »naturlig udvikling«. Administrerende direktør Thorkild Ærø siger:

»Der var byggeboom i 1960’erne og 70’erne, så vandrørene kan være modne til udskiftning. Det er ikke overraskende, at der går nogle vandrør i disse år«.

Vandskaderne er et dyrt bekendtskab. I 2016, 2017 og 2018 løb de samlede erstatninger op i mere end 1,5 milliarder kroner årligt. Den gennemsnitlige erstatning er ifølge Forsikring & Pension på 22.500 kroner for skader på bygninger og 14.000 kroner på løsøre.

De seneste 4 år har vandskader kostet Topdanmark op i mod en halv milliard kroner i udbetalte skadeserstatninger, mens selskabets kunder i samme periode har betalt over 20 millioner kroner i selvrisiko på deres vandskader.

Næsten 60 procent af rørskaderne sker i huse, der er bygget mellem 1960 og 1979.

»Der er så mange af de her huse over hele landet, at det ikke er nogen overdrivelse at kalde de her vandskader en plage«, siger Thomas Enna, direktør i Topdanmark.

Kunderne får typisk dækket skaderne på det gennemtærede rør og de følgeskader, som vandet har forårsaget, forklarer ingeniør Tine Aabye fra Forsikring & Pension:

»Hvis en meter af et rør er tæret igennem, og du har fået ødelagt et loft, bliver det skadede erstattet, men det er kun den lille stump rør, som er tæret, der bliver erstattet og så følgeskaderne, som det udsivende vand har forårsaget, der bliver dækket«, siger hun.

Tine Aabye undrer sig over, at der er så ringe opmærksomhed på de gamle slidte rør fra 60’erne og 70’erne.

»Men det er jo nok ikke det, købere af huse er mest optaget af, når de handler hus«, siger hun og opfordrer til, at man som husejer påregner udskiftning af rør, hvis man køber et ældre hus:

»Der er jo blevet investeret i nye køkkener og badeværelse for milliarder af kroner de seneste år. Og det kunne have været en passende anledning til at få tjekket og udskiftet rørsystemet«.

I de seneste år er der opfundet forskellige former for vandalarmeringssystemer, der bygger på trådløst internet og apps på smartphones. Med den type systemer forsøger forsikringsselskaberne nu at begrænse vandskaderne i kølvandet på lækager for skjulte rør.

Hos Boligejernes Videncenter Bolius kalder fagekspert Tine Nielsen det en god idé med en elektronisk vandsladrehank:

»Men man skal ikke stole blindt på en alarm. Er der et gammelt rørsystem i ens hus, så er det klogt at få det tjekket af en vvs’er«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden