Der kom helt nye regler 1. april for forældre, som skal skilles. Efter flere års kritik af de gamle regler, som var med til at optrappe konflikter mellem forældrene, skulle barnet nu i centrum og skånes for forældrenes skænderier. Men den foreløbige erfaring hos Mødrehjælpen er, at en del af systemet virker modsat.
»Det, vi ser, er, at perioden med bekymringer, usikkerhed og konflikt forlænges for barnet«, siger vicedirektør i Mødrehjælpen Trine Schaldemose.