Lyseblå er Cathrines yndlingsfarve; det er derfor.
At jeg har købt 2.000 lyseblå perler og skal lægge dem i jorden i næste uge. De hedder også perlehyacinter og plejer at være mørkeblå, men der findes altså en lyseblå sort, og nu skal det være. Jeg har ryddet og renset et bed (25 m2) for bregner og skvalderkål på gårdspladsen lige uden for stuevinduerne og med direkte kig fra hendes skrivebord.
Der vil jeg lægge perlerne i 100 store klumper med 20 i hver, og så kan hun kigge på dem hver dag i april-maj næste år, og så længe hun lever, for perlehyacinter holder i mange år. Mine krokus bliver altid ædt af mosegrisene, men vintergækker, dorotealiljer, scilla og perlehyacinter holder længe. Narcisserne også.
Men ikke tulipanerne. De bliver syge af svamp, langt de fleste. Jeg har derfor også købt 3.000 tulipaner i blandede farver og gør det én gang til. Fylder den sorte firkant (144 m2) med tivoli og vil glæde mig hele vinteren til, at det bliver maj, og jeg atter skal plukke, plukke, plukke tulipaner til kvinder i nær og fjern, ligesom jeg nu i 2½ måned har plukket georginer. Det stoppede brat natten til søndag. 2 graders frost, så blev der georginefred.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her