Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny dansk forskning slår fast: Fedmeepidemien vejer tungt i klimaregnskabet

Ifølge en ny analyse fra Københavns Universitet udleder svært overvægtige mennesker over 1 ton CO2 mere om året end normalvægtige. Forskerne er selv bekymrede for, at det vil stigmatisere overvægtige yderligere.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere på Københavns Universitet og det amerikansk tidsskrift Obesity har i de sidste par måneder vendt og drejet, hvordan de på den bedste måde kunne offentliggøre et nyt kontroversielt studie. Studiet risikerer at stigmatisere en befolkningsgruppe, der i forvejen er hårdt ramt: de svært overvægtige.

I det nye studie har forskere fra Københavns Universitet opgjort, hvor meget mere klodens 600 millioner svært overvægtige borgere belaster klimaet i sammenligning med normalvægtige. Den større CO2-udledning stammer hovedsageligt fra, at de spiser mere mad, udleder mere fra deres transport og sågar udånder mere CO2 end normalvægtige.

Resultatet er markant: En svær overvægtig person udleder 1,1 ton klimagasser mere om året end et normalvægtig menneske. Som det hedder i rapporten, svarer den samlede ekstra klimaudledning fra overvægtige til 1,6 pct. af klodens udledninger. Det er det samme som udledningen fra Mexico og Canada til sammen.

BMI over 30

Svær overvægt er defineret som en BMI på mere end 30. For eksempel en mand af normal højde, der vejer over 100 kilo, eller en kvinde af normal højde, der vejer over 85 kilo.

»Lige nu arbejder forskerhold og myndigheder i hele verden – også Københavns Universitet – på kost, der skal være mere klimavenlig. Derfor er det nærliggende at finde ud af, hvor meget det betyder for CO2-udslippet, hvis vi bekæmper den stigende forekomst af overvægt«, siger institutleder Arne Astrup og fortsætter:

»Den beregning sad jeg og manglede. Betyder det overhovedet noget? Er det en promille? Er det en procent?«.

Beregningen skal bruges af forskersamfundet, når der skal forskes i klimarigtige fødevarer og kostformer, og til meningsdannere, der skal tage beslutninger om for eksempel afgifter på fedende fødevarer.

Den nye viden sætter nemlig streg under, at en klimavenlig kost samtidig skal være en kost, man kan holde vægten på.

Åh nej, ikke det

Men budskabet kan hurtigt blive udlagt som, at overvægtige er mere skyldige i klodens klimakrise end andre. Et budskab, der ifølge Landsforeningen for Overvægtige er det værst tænkelige.

»Min umiddelbare reaktion er »åh nej, nu skal vi også have det stempel på, ud over alle de andre stempler om, at vi er viljesvage, dovne, spiser for meget og ikke kan få et job. Nu er vi også medskyldige i klimakrisen«. Jeg tænker: Hvornår stopper det? Nu må det snart være nok«, siger formand Per Nielsen.

»Hvis det ikke bruges til noget fornuftigt, så er det et problem. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt i forhold til den her gruppe, der i forvejen har det rigtig svært«, siger han.

Det er nogle af de samme overvejelser, Arne Astrup og Københavns Universitet har gjort sig op til publiceringen.

»Jeg er bekymret over, hvordan det kan blive udlagt både i visse medier, og på de social medier, hvor man ofte ser meget stigmatiserende udtalelser om overvægtige mennesker. Typisk fra personer, der aldrig selv har oplevet et vægtproblem i deres liv og er uforstående over for, at andre kan have det«, siger Arne Astrup.

»Men omvendt kan det aldrig blive et mål at holde resultaterne hemmelige. Opgaven er at sørge for, at det ikke bliver fejlfortolket eller fordrejet til nogle konklusioner, vi ikke kan stå inde for«, siger han.

Mad og transport vejer tungt

Den øgede CO2-udledning fra overvægtige skyldes i analysen to primære årsager: Det første er et øget behov for ’benzin’ til cellerne i form af mad.

Det estimeres, at en svært overvægtig skal bruge 30 procent mere energi fra mad og drikke end en normalvægtig, og det svarer til omkring 593 kilo CO2 om året i ekstra udledning.

Det andet er transporten, hvor antagelsen er, at det kræver mere brændstof at transportere tungere mennesker. Samtidig antages det, at overvægtige kører i lidt større biler og i højere grad dropper korte gåture til fordel for bilen eller bussen. I alt giver det 476 ekstra kilo CO2 om året.

Annonce

Professor i fødevareproduktion Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har kigget på tallene for, hvor meget overvægtige udleder mere fra deres madforbrug, og siger, at beregningerne ser korrekte ud – om end meget grove. Men han siger, at det nemt bliver absurd, når man begynder at opdele befolkninger i individer.

»Hvis man skulle lege Djævlens advokat, kunne synsvinklen lige så godt være, at svær overvægt fører til for tidlig død, og dermed har du sparet klimaet, fordi folk, der lever længere, belaster klimaet mere. Det viser, hvilke problemer der kan opstå, når man går ned ad den vej. Der er så mange sammenspil i det her, der påvirker folks belastning«.

Formanden for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk har svært ved at se formålet med beregningen.

»I Danmark er vi blandt dem, der udleder mest CO2 – i forhold til den gennemsnitlige verdensborger udleder vi, som om vi var 18 millioner mennesker. Det er da langt vigtigere, end om tykke udleder en anelse mere«, siger han.

Læs studiet her.


Læs mere:

Læs mere