0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opsvingets vindere: Husejere vinder den store gevinst i formuelotteriet

Danske familiers formuer vokser meget mere end priser og løn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Familiernes formue vokser i disse år hjulpet godt på vej af .stigende boligpriser, som navnlig gavner boligejere i Københavns- og Aarhus-området.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det går godt i Danmark. Flere års uafbrudt økonomisk opsving kan nu aflæses i statistikkerne.

Familieformuerne er vokset med 16,5 procent på blot 5 år, viser nye tal fra Danmark Statistik.

En gennemsnitlig familie havde i 2018 en formue på knap 2 millioner kroner, når værdien af fast ejendom, pension, indestående i bank og værdi af aktier og obligationer lægges sammen. Og gæld og lån i hus og lejlighed trækkes fra. I 2014 var gennemsnitsformuen på 1,7 millioner kroner.

Dem, der bor til leje, får ikke del i de stigende boligpriser

Det er godt, at formuerne er blevet større under opsvinget, vurderer en økonom.

»Der har været behov for at konsolidere økonomien i de danske husholdninger. Opsvinget i nullerne var præget af en enorm gældsætning«, siger cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Det opsving, som begyndte i 2014, har været usædvanligt, fremhæver han.

»Vi har bragt vores gæld ned, hvor vi i tidligere opsving har set gælden vokse. Det har også været påkrævet med påholdenhed, fordi gælden før krisen var blevet meget stor og fortsat er ret stor. Og så har vi oplevet, at renten fortsætter med at falde og er usædvanlig lav for tiden, hvor renten normalt stiger i et opsving«, siger Las Olsen, der spår, at formuerne vil vokse mindre i de kommende år.

Samtidig med at formuerne er vokset med 16,5 procent, er forbrugerprisindekset blot steget med 2,6 procent. Formuerne er også vokset betydeligt mere end familiernes indkomst. Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat steg fra 2014 til 2018 med 9,2 procent.

Formuer skævt fordelt

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hæfter direktør Lars Andersen sig ved, at langt den største del af formuerne er bundet i fast ejendom.

»Når formuestigningerne i høj grad er et resultat af stigende priser på huse og lejligheder, bliver den voksende formue også mere og mere ulige fordelt. De stigende formuer øger simpelthen uligheden. Dem, der bor til leje, får ikke del i de stigende boligpriser«, siger Lars Andersen, der peger på, at det ikke er ligegyldigt, hvor ens hus eller lejlighed ligger.

»Hvis vi piller tallene fra hinanden, vil vi se, at formuerne er vokset mere nogle steder i landet end andre«, siger Lars Andersen og uddyber: »Det er jo navnlig i og omkring København og i det østjyske omkring Aarhus, at priserne på huse og lejligheder er steget markant, her er formuerne vokset mere end gennemsnittet, mens priserne har stået mere stille i andre dele af landet. Derfor er formuerne dér heller ikke vokset så meget«.

I flere år har beskatningen af ejendomme ligget underdrejet på grund af problemer med ejendomsvurderingssystemet.

»Det bliver godt, når vi får gang i et nyt vurderingssystem, så vi kan få beskattet de stigende boligformuer, som har været beskyttet af skattestoppet«, siger Lars Andersen.

I Nordea advarer privatøkonom Ann Lehmann Erichsen om, at det kan være risikabelt at have en stor del af sin formue bundet i fast ejendom.

»Hvis du har hele din formue bundet i fast ejendom, risikerer du, at formuen bliver mindre, hvis priserne på boligmarkedet falder. Så bliver din friværdi mindre og dermed dine muligheder for at låne i den«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun peger også på, at pensionister kan have svært ved at låne i friværdien.

»Derfor er det en god idé at lægge en plan for pensionistøkonomien, inden man går på pension. Vil man flytte eller blive boende, hvad skal der i givet fald sættes til side til vedligeholdelse. Der er kommet 30-årige afdragsfrie lån, som kan være en måde at ’spise af murstenene’ på, men det kan være en god idé at sikre sig sådan et lån, inden man bliver pensionist«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts