Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Foreløbig 30 danskere ligger under den fynske muld på Danmarks eneste skovbegravelsesplads i Odense. Kilde: politiken.tv / Foto og redigering: Peter Hove Olesen

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her kan du blive begravet i skoven

Foreløbig er 30 danskere stedt til hvile på Danmarks eneste skovbegravelsesplads.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige her midt i foråret kan man snildt forstå, at Danmarks eneste skovbegravelsesplads er blevet endnu mere populær end ventet:

Et hvidt tæppe af anemoner breder sig i en lysning – med lidt gul anemone og lilla skovviol i kanterne.

Rundt om står gamle, knortede egetræer, der godt kan leve i flere hundrede år endnu – og bøge, der er få dage fra at eksplodere i grønt.

LÆS OGSÅ

På jorden ligger døde grene og stammer, hvor insekter kan formere sig og skabe nyt liv, både for dem selv og for andre dyr og planter.

»Det er selvfølgelig livets henfald og genopståen, vi prøver at illustrere her – med en skov, der stort set passer sig selv«, forklarer Rasmus Dalhoff Skaar, teamleder i Odense Kommunes afdeling for Park og Kirkegårdsdrift.

Nede under det 10.000 kvadratmeter næsten uberørte område i Kohaveskoven sydøst for Odense by ligger allerede 30 danskere. Det er dobbelt så mange, som Dalhoff Skaar og andre involverede forventede, da pladsen åbnede i marts i fjor.

LÆS OGSÅ

Her er ingen gravsten, mindeplader eller andre markeringer af, hvor de jordiske rester præcis ligger. Dels fordi her skal være så uforstyrret og skovagtigt som muligt, dels fordi det kunne skade det ret mangfoldige dyre- og planteliv.

Kommunens folk sætter blot urnen ned på et sted, der er og forbliver hemmeligt – medmindre de efterladte senere finder papirer, der viser, at den døde reelt ikke ønskede at blive begravet i en skov. I så fald finder man urnen igen ved hjælp af et sindrigt system med målepunkter ud fra de gamle ege.

Kommunen vil heller ikke kontakte pårørende, så Politiken kan høre, hvorfor deres kære endte lige netop her – man »vil ikke vil risikere at støde de efterladte«. Men Rasmus Dalhoff Skaar fortæller, at der har været tre typer af bevæggrunde:

»Der er enkelte ateister, der bare ikke har villet ende i indviet jord. Så er der nogle lokale, der er vokset op i nærheden og måske har leget i skoven som barn. Men de fleste pårørende siger, at den døde bare har givet udtryk for, at han eller hun godt har villet ligge i naturen – og at kirkegården med det tætklippede græs og de stedsegrønne planter er for velpasset«, siger han.

Dalhoff Skaar angiver sin afdelings opbygning – med park, skov og kirkegårde samlet under én hat – som en af forklaringerne på, at det var Odense, der kom først herhjemme med skovbegravelser.

Lovligt siden 2008

Det var foreningen Løvfald – anført af pensionist, tidligere direktør for Sæby Fiskeindustri Preben Dalgaard – der fra 2004 løb Kirkeministeriet og Folketinget på dørene i forsøget på at få det offentlige til også at tilbyde denne form for sidste hvilested.

Dalgaard vidste, at skovbegravelser var et tilbud i blandt andet Tyskland, England, Holland og Schweiz.

Daværende kirkeminister Bertel Haarder (V) sagde i første omgang nej med henvisning til forarbejderne til begravelsesloven fra 1949.

Så havde Dalsgaard mere held med Socialdemokratiet, der stillede et lovforslag, som blev gennemført i 2008 – af et næsten enigt folketing, hvor kun Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var dog svært at finde en kommune, der ville lægge jord til – formentlig fordi der skal bruges rigtig mange mandskabstimer på at finde et egnet sted, udarbejde tillæg til kommuneplanen, tinglyse og så videre.

For eksempel var både Frederikshavn og Hedensted kommuner interesserede, men endte med at sige nej.

I Odense blev et par embedsmænd derimod enige om, at det passede godt til kommunens erklærede politik om at ville have mange tilbud på hylderne – ikke kun i livet, men også i døden. Her findes således også en muslimsk og en asa-gravplads – altså til dem, der tror på de gamle nordiske guder.

Tager imod fra hele landet

Kommunen havde i forvejen ret meget skov, så man behøvede ikke at lave aftale med en privat skovejer. Og så var der villighed til at afsætte en medarbejder til de 4-5 ugers formelt arbejde – og til alt det praktiske arbejde, som Rasmus Dalhoff Skaar og hans kolleger siden har udført.

»For eksempel har vi sat den her bænk op, så pårørende kan sidde i fred og ro og være tæt på stedet«, siger han – og får så pludselig øje på noget oppe i et egetræ.

»Og så kan jeg se, at vi skal ud og skære den der enke ned«, siger han og peger på en gren, der ser meget skrøbelig ud.

Enke?

»Ja, det kaldte man det i skovbruget i gamle dage. Det var sådan en, der kunne gøre en skovarbejderkone til enke, hvis den faldt ned«, siger han og fortæller Politikens fotograf, at han skal gå i en stor bue uden om det træ.

Prisen på en skovbegravelse er den samme som for en urnenedsættelse i en fællesgrav. Herude på skovarealet kan ligge 750 urner – der efterhånden også bliver ét med naturen, da de er udført i biologisk nedbrydeligt materiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Esbjerg og Rebild kommuner har de seneste par år talt en del om også at få en skovbegravelsesplads – i Esbjerg har en gruppe borgere opfordret til det, og i Rebild gik SF til valg på det. Men foreløbig er det ikke lykkedes at få de fysiske rammer, forvaltningen og politikerne til at spille tilstrækkeligt sammen.

»Men indtil videre er man da velkommen her. Vi tager imod folk fra hele landet«, siger Rasmus Dalhoff Skaar. Vel vidende, at han kan komme til at udvide begravelsespladsen tidligere end planlagt.

Men det formelle er gjort klart, så Odense kan skabe yderligere 10.000 kvadratmeter med gamle ege, døde grene og nye skud.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden