Online. Forældrenes sendes uden for den virtuelle dør, når søskende bindes sammen gennem sociale medier, fortæller ph.d.-stipendiat Mads Middelboe Rehder, som er medforfatter til en ny bog om søskende.
Foto: Peter Hove Olesen

Online. Forældrenes sendes uden for den virtuelle dør, når søskende bindes sammen gennem sociale medier, fortæller ph.d.-stipendiat Mads Middelboe Rehder, som er medforfatter til en ny bog om søskende.

Familieliv

Sociale medier binder adskilte søskende sammen

Mange opbygger deres søskendeskab i cyberspace, fortæller antropolog.

Familieliv

»Inden vi lagde os til at sove, plejede vi at banke godnat til hinanden på væggen mellem vores værelser«.

Sådan fortæller Frederikke om sit ritual med sin storebror August, da han stadig boede hjemme. Nu er han flyttet hjemmefra, og deres banken på væggen er afløst af små skriftlige hilsener på Facebook.

Eksemplet er taget fra bogen ’Hvad er søskende?’, der udkommer tirsdag på Akademisk Forlag.

Bogen konkluderer blandt andet, at mange søskende, der ikke bor sammen mere, bruger sociale medier til fortsat at være en del af hinandens hverdagsliv.

LÆS ARTIKEL

»Det er et meget betydningsfuldt redskab for de søskende, vi har talt med. De har en overraskende massiv tilstedeværelse i hinandens liv via disse medier. De kan sende små beskeder til hinanden 15-20 gange om dagen, som ofte har karakter af rutinemæssige samtaler med godmorgen- og godnathilsener. Det har overrasket mig, at den kontakt er så integreret en del af deres hverdagsliv«, siger antropolog og ph.d.-stipendiat Mads Middelboe Rehder, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Mads Middelboe Rehder er forfatter til bogens kapitel om ’medieret samvær’ mellem søskende.

Uafhængige af fysisk samvær
Det faktum, at søskende skriver og chatter så meget sammen via Skype, Viber, Facebook, Snapchat, HeyTell, Vine, Instagram m.m. betyder, at de bevarer en intimitet og en nærhed med hinanden, som ikke er afhængig af fysisk samvær.

»Mange af dem reflekterer ikke over det. De tager kontakten via de sociale medier for givet og bibeholder en god kontakt med hinanden, også hvis de kun ses sjældent face to face«, siger Mads Middelboe Rehder.

Det er ikke kun biologiske søskende, som er vokset op sammen, der lever et såkaldt syncline liv. Det gælder også sammenbragte søskende og søskende med stor aldersforskel.

»Søskende, som ikke er vokset op sammen og derfor ikke har en fælles historik, bruger Facebook til at skabe en historik og en fælles fortælling. På de sociale medier kan de vise omverdenen meget tydeligt, at de vil hinanden og vil søskendeskabet. De kan simpelthen opbygge søskendeskabet der«.



Modsat en telefonsamtale, som kræver begge parters opmærksomhed på samme tid, har denne asynkrone form for kommunikation den fordel, at parterne kan læse hinandens beskeder, når det passer dem, uden at det griber forstyrrende ind i, hvad de ellers er i gang med.

Et eksempel fra bogen er den 19-årige dreng Ari, som har ældre søskende både i København og Island. Han bruger Skype til at videosamtale med sin storebror i Island på den måde, at de bare »hænger ud« sammen i lang tid, uden at det koster noget. Desuden skriver Ari sammen med sin storesøster i København via diverse apper. Det bliver til mellem 500 og 700 beskeder om måneden.

»De skriver sammen hver dag via specifikke apper, som de begge har adgang til, fordi de har den samme slags smartphone«, fortæller Mads Middelboe Rehder.

Hvor meget betyder det for søskendes kontakt, at de har adgang til samme slags medier?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er centralt, at de har adgang til samme medier og samme abonnementer. Hvis nogle bruger apper på iPhone, som ikke kan bruges på Android, er det en hindring. Det er det også, hvis en i flokken har et mobilabonnement uden fri data, mens de andre har fri data«.

Hvordan det?

»Den søskende, der ikke har fri data, kan kun kommunikere hjemme fra computeren, mens de andre er på hele tiden. Det samme gælder, hvis en har en gammel mobiltelefon, der ikke kan køre apper, mens de andre har smartphones«. Alder og udstyr har betydning

Det er meget almindeligt, at mindre søskende ikke har det samme udstyr som ældre søskende. Skal forældre lade være med at skele til alder?»Det har jeg ikke nogen mening om. Jeg kan bare se i min undersøgelse, at mindre søskende ofte bliver ekskluderet fra fællesskabet, fordi de ikke har adgang til de samme medier som de ældre søskende. Der er nogle forældre, der giver de yngste søskende en mobil eller adgang til Facebook, så de kan være med i alt det spændende, som de store søskende har sammen«. Man skal som regel også have en vis alder for at være på de sociale medier. Virker det også ekskluderende?



LÆS OGSÅ »Generelt er søskende under 13 år ekskluderet, fordi de ikke er gamle nok til at have adgang til Skype og Facebook. Men en del af disse søskende ved slet ikke, at de går glip af noget, for de ved jo ikke, hvad der foregår blandt de andre søskende. De sociale relationer i familien, som praktiseres via de sociale medier, er sjældent synlige, heller ikke for forældrene«. Kan du uddybe det?»I kraft af disse nye medier er der åbnet nogle muligheder for søskende for at være at sammen, som ikke udelukkende ligger inden for de rammer, forældrene giver. Forældre er ofte ekskluderet fra disse sociale interaktioner, fordi de foregår uden for deres synsfelt. Nogle søskende kategoriserer resten af familien i grupper, der ikke har tilladelse til at se, hvad de skriver med hinanden. En overraskende stor del af kontakten foregår faktisk på de private chatfunktioner«, siger Mads Middelboe Rehder. Som led i det samlede forskningsmateriale til bogen har de fire forskere fulgt i alt 94 børn og unge.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

8 af disse unge bliver fulgt særlig tæt på Facebook samt via weblogs og videokameraer af Mads Middelboe Rehder frem til sommeren 2015, hvor han forventer at afslutte sit ph.d.-projekt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden