Hjemmet skal være en bastion, hvor familien kan lade batterierne op. Sammen. Men i stedet sidder forældre med hovedet i en skærm uden at tale med ungerne. Det har konsekvenser, siger familievejleder Lola Jensen. Kilde: politiken.tv / Anders Legarth Schmidt, producer: Henrik Haupt

Familieliv

Spil på iPad kan bremse børns udvikling

Når iPad'en er babysitter, kan det bl. a. gå ud over indlæringsevnen og empatien.

Familieliv

Hjemme hos familien Tram i Gentofte blander lyden af fnisende pigelatter sig med duften af hjemmebagte chokolade macarons. Begge dele flyder ud fra køkkenet, hvor 11-årige Alberte er ved at bage sammen med en veninde. Imens bygger hendes bror Buster på syv år en robot med en laserpistol ud af en stor bunke legoklodser inde på sit værelse.

Sådan er eftermiddagene tit. Andre eftermiddage og i weekenderne er hele familien samlet om at spille Afrikas Stjerne, Uno, Ludo eller om at lægge et puslespil. Nogle gange kryber de to søskende tæt sammen og sidder og læser i Guinness Rekordbog i timevis, eller de tager alle fire på museum, i skoven eller på andre udflugter.

GUIDE

Alt det er der blevet meget mere af, siden familien indførte restriktioner for både børn og voksnes brug af tablets, smartphones og andre digitale medier.

Mor: Buster var som en narkoman

Nina og Kenneth Tram lod ellers ligesom flertallet af danske småbørnsforældre deres børn bruge iPad’en ofte. En undersøgelse lavet af YouGov for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev ’Momentum’ i 2014 viser, at 91 procent af danske børn under syv år bruger tablet, smartphone, computer eller spillekonsol inden for hjemmets fire vægge, og næsten halvdelen af dem gør det dagligt.

Men sådan er det ikke længere i familien Tram. Nu må der kun spilles iPad om fredagen.

»Det har gjort en kæmpe forskel for os som familie. Vi er kommet tættere på hinanden, fordi vi lige pludselig har fået meget mere tid sammen. Det er virkelig dejligt«, fortæller Nina Tram, 37.

Det er halvandet år siden, at hun og manden Kenneth Tram besluttede, at nok kunne være nok, når det gjaldt iPad’ens indflydelse på deres familieliv. Dengang var Buster seks år og efter sine forældres overbevisning decideret afhængig af at spille iPad.

»Han var fuldstændig narkoman-agtig. Det er den måde, jeg bedst kan beskrive det på«, siger Nina Tram, der er folkeskolelærer og relationskonsulent.

»Hans humør var drastisk påvirket af, om han måtte spille eller ej. Når vi sagde stop, fik han voldsomme, aggressive raserianfald, hvor han sparkede og slog. Han nægtede at slippe iPad’en, og når vi endelig fik den vristet fra ham, kunne han finde på at snuppe enten min eller sin fars telefon og løbe af sted for at gemme sig, så han kunne spille videre på den«.

Nina Tram skutter sig ved tanken om de mange konflikter, der opstod hver eneste dag.

»Vi kunne faktisk ikke genkende vores egen søn. Før, han begyndte at spille meget, var han rigtig god til at finde på forskellige lege, og han brugte masser af tid på at lege med biler eller bygge Lego og store togbaner. Nu var det som om, han slet ikke kunne finde ud af at lege mere. I de tidsrum, hvor han ikke måtte spille, gik han hele tiden og spurgte, hvornår han måtte spille. Igen og igen og igen, spurgte han«, husker Nina Tram.

I løbet af de to år før, forældrene sagde stop, var Busters fascination af iPad’en gradvist taget til. Han blev vild med spil som Hay Day og Dragonville, hvor han skulle passe afgrøder og dyr, og han brugte også rigtig meget tid på konstruktionsspillet Minecraft og Bloons, hvor spilleren skyder balloner ned.

»Spillene er bygget op sådan, at han følte, han hele tiden SKULLE være der. For at høste eller fodre sine dyr, eller for at tage sig af en nyudklækket drage. Det var det eneste, han kunne tænke på«, fortæller Nina Tram.

Kold tyrker

I sommerferien før, Buster skulle begynde i 0. klasse, blev det så grelt, at forældrene fra den ene dag til den næste besluttede, at fra nu af, så var der iPad-fri zone seks ud af ugens syv dage. Reglen gjaldt både Buster og hans søster Andrea på dengang ni år, og forældrene lovede også hinanden at minimere deres eget forbrug af smartphone og computer, når børnene var i nærheden.

»De første to uger var helt forfærdelige! Andrea tog det fint nok, men Buster var mere rasende og aggressiv end nogensinde før. Han fik de sindssygeste raserianfald - jeg kan bedst sammenligne det med en narkoman, der tager en kold tyrker«, fortæller Nina Tram.

Men parret holdt stædigt fast og tilbød i stedet Buster alternativer som for eksempel prik-til-prik-tegninger, eller familien tog på tur sammen for at distrahere sønnen. Fjernsyn var der ikke noget af.

»I de første to uger brugte han timevis på at sidde og tegne fra prik til prik - jeg tror, han fyldte omkring 30 hæfter. Det var som om, han havde brug for noget, der var lige så passivt og ikke-frustrerende som iPad-spillene, og som også gav hurtige resultater«, forklarer Nina Tram.

Mor: »Det er skræmmende og uhyggeligt«

I processen blev hun så interesseret i, hvad intensiv brug af tablets og smartphones egentlig gør ved børn, at hun i dag har tilegnet sig en stor mængde viden på området og har skåret en dag om ugen af sit lærerjob for at skrive en bog om emnet.

Hun tager også ud på biblioteker og i institutioner og holder foredrag under overskriften ’Når iPad’en ikke spiller’.

»Det, jeg efterhånden har fundet ud af om iPads, er skræmmende og uhyggeligt. De spil, mindre børn bliver afhængige af, er som regel spil, der er nemme og ikke spor frustrerende, og som hele tiden belønner for en meget lille indsats. Men børn har brug for at blive frustrerede for at udvikle sig og lære nyt. Ligesom når en baby skal lære at kravle - så giver vi dem heller ikke straks det farvestrålende legetøj, de rækker ud efter. Vi venter, til de har anstrengt sig for at prøve at kravle«, siger Nina Tram.

Hun understreger, at det især er den store mængde tid, nogle børn bruger med den lille skærm, der er problemet.

»For når de sidder fuldstændig opslugt af den fiktive verden, der giver hurtige fix, hvornår skal de så udvikle alle de vigtige menneskelige egenskaber, som det er meningen, de skal lære i årene op mod seks-syv års alderen? Det er ting, de ene og alene kan lære i samspillet med andre mennesker«.

Sociale kompetencer påvirkes

Psykolog med speciale i børns udvikling og relationer Camilla Carlsen Bechsgaard er enig med Nina Tram i, at tablet’en i mange småbørnsfamilier står i vejen for almindelig leg og den vigtige én-til-én voksenkontakt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er her, børnene skal lære at indgå i sociale relationer og lære at føle empati. Det er her, deres sprog for alvor rykker, og det er her, de udvikler både fin- og grovmotorik. Leg og intens kontakt med andre mennesker er fundamentet for alt i et barns udvikling«, konkluderer hun og henviser til en amerikansk bog ’The Big Disconnect’ skrevet af psykolog Catherine Steiner-Adair.

Bogen dokumenterer ifølge Camilla Carlsen Bechsgaard, at den nuværende generation af tablet-brugende småbørn har sværere ved at:

  • finde på noget at lege alene
  • arbejde sammen i en gruppe om at opfinde lege
  • bruge deres fantasi helt frit (de leger ting fra spil eller film)
  • tåle frustrationer - det skal være let, hurtigt og til at finde ud af med det samme
  • forstå de andre børns følelser (hvorfor reagerer han/hun sådan nu?)
  • vente på tur og acceptere kedsomhed imens

»Jeg oplever ofte, at iPad’en bliver en sovepude for forældrene. Det er jo så nemt lige at stikke dem den. Så er alle glade. Men de færreste ville vel give deres barn toastbrød med syltetøj morgen, middag og aften, hvis det plagede om det. Børnene ved ikke, at det er usundt for dem at sidde alene med en iPad flere timer dagligt. Det er de voksnes opgave at sortere for dem«, understreger Camilla Carlsen Bechsgaard.

iPad kan gå ud over indlæringsevnen

Udviklingspsykolog og lektor på Aarhus Universitet Osman Skjold Kingo er også bekymret over, at så mange små børn i dag bruger hovedparten af hverdagens få hjemmetimer med en tablet, fordi det kan bremse deres udvikling.

»I stedet for, at de via relationer lærer at indgå i fællesskaber, så lærer de, at verden hele tiden handler om mig, mig, mig, og at de altid kan få det, de gerne vil have lige med det samme. Hvis et spil eller en film keder dem, så skifter de jo bare lynhurtigt til noget andet underholdning i deres lille, isolerede verden. De skal ikke tage hensyn til andre«, forklarer han.

Osman Skjold Kingo er specialist i børns hukommelse, og han advarer mod, at langtidseffekterne af børns intensive brug af iPad og andre tablets ikke er undersøgt endnu. Naturligt nok, da de små skærme kun har eksisteret siden 2010.

»Men selv om det ikke er dokumenteret, så er det nærliggende at tro, at det kan gå ud over evnen til at huske de ting, de har oplevet. Vi ved fra anden forskning, at børn, der taler meget med voksne, er langt bedre til at huske deres barndom, når de selv bliver voksne. Men børn, der spiller meget iPad, går jo glip af mange samtaler med voksne«, pointerer Osman Skjold Kingo og påpeger, at evnen til at huske hænger tæt sammen med indlæringsevnen, og derfor er den formentlig også i fare.

Osman Skjold Kingo understreger, at han finder det naturligt og potentielt også givtigt, at børn lærer at bruge en iPad, fra de er små. Det er den overdrevne brug, han opponerer imod.

I familien Tram oplever de, at de har fundet den gode balance ved at skrue effektivt ned for forbruget. Buster er blevet sit gamle, glade jeg, og der er kommet godt gang i legen igen.

»Det har betydet rigtig meget for Buster socialt, at han er stoppet med at spille iPad hver dag. I børnehaven ventede han tit bare på at komme hjem at spille i stedet for at lege med de andre børn. Nu leger han løs både med andre og med sig selv eller sin søster, når han er herhjemme«, fortæller Nina Tram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fremmer lykkefølelsen

Hun er lykkelig for, at de som familie besluttede sig for at trække grænsen for spilleriet, og hun glæder sig over, at der for dem alle fire er blevet mere tid til det, hun kalder ’hverdagens poesi’.

»Mange, både børn og voksne, oplever slet ikke hverdagens små pauser længere, fordi de straks hiver en smartphone eller en tablet frem til at udfylde tiden, når de for eksempel står og venter på bussen eller kører i den. De der jag af lykke, man kan opleve, når man får øje på en flok fugle på himlen, en flot farve på en husmur, eller digter en historie om et menneske, man ser på gaden; de jag går man glip af, når man hele tiden er optaget af et digitalt medie«.

Om det ligefrem er hverdagens poesi, Buster er bevidst om, når han sidder ved skrivebordet på sit værelse og bygger Lego og ind imellem falder i staver, mens han kigger ud over Gentoftes villahaver, tør han ikke rigtig sige. Men han tør godt slå fast, at han er glad for, at han ikke længere kun har lyst til at spille iPad konstant.

»Det er en god regel, at jeg kun må spille om fredagen, for så er jeg ikke så sur mere. Og jeg bliver heller ikke stenet. Jeg gider ikke at være en stenet dreng. Nu synes jeg, det er meget sjovere at bygge Lego end at spille iPad«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce