Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

PÅ. 9-årige Lasse Rysgaard har sin egen YouTube-kanal under navnet 'Drengesjov'. Her kan man blandt se en video, hvor han sammen med en veninde får flødeskum, oksekød og remoulade smurt i hovedet.
Foto: Joachim Adrian

PÅ. 9-årige Lasse Rysgaard har sin egen YouTube-kanal under navnet 'Drengesjov'. Her kan man blandt se en video, hvor han sammen med en veninde får flødeskum, oksekød og remoulade smurt i hovedet.

Familieliv

Helt små børn bliver stjerner på YouTube

Forældrene skal tage styringen og sætte sig grundigt ind i, hvordan mediet virker, mener eksperterne.

Familieliv

Han er ni år gammel og har rundet 200 følgere på YouTube. Under overskriften ’Drengesjov’ deler Lasse Rysgaard videoer fra villaen i Jyllinge uden for Roskilde. En video, hvor han sammen med en veninde bliver smurt ind i remoulade, flødeskum og oksekød, er blevet afspillet mere end 600 gange.

Og en anden, der viser Lasses computerskærm, mens han spiller, kommer op på mere end 2.000 afspilninger. Men det er ikke antallet af afspilninger, der motiverer hans lyst til at lægge videoer op.

»Det vigtigste er, at jeg hygger mig imens, og at jeg har det sjovt med dem, jeg laver videoerne sammen med,« siger han og afslører, at hans beskedne mål er at ramme 300 følgere. Til sammenligning har hans store forbillede, den 18-årige Morten Münster, mere end 60.000 følgere på det sociale medie. Og det er især de yngste børn, der trækker de nye videostjerners seertal op.

YouTube er yndlingsmediet

YouTube er nemlig de yngste seeres yndlingsmedie. Især blandt drenge. Hele 74 procent af de 8-12-årige drenge ser videoklip på YouTube, når de kommer hjem fra skole om eftermiddagen, mens 63 procent af pigerne i aldersgruppen gør det samme. Det viser TNS Gallups sidste BørneIndex, der er en årlig kortlægning af børns medievaner og interesser.

Falden på halen-humor og mennesker med imponerende færdigheder vækker størst genkendelse hos de små. Tips og tricks til at klare sig godt i computerspil er også et hit, især blandt drengene, viser en undersøgelse, som DR Medieforskning har fået lavet. Hvor mange der har deres egen kanal, melder tallene intet om, men tendensen er stigende, mener flere eksperter, der alle anbefaler forældrene at tage styringen.

»Selv om aldersgrænsen er 13 år på YouTube, hjælper det ikke at forbyde børnene at bruge mediet. Vi skal i stedet understøtte dem i det og sætte os ind i, hvad børnene laver på nettet. Forældrene er på Facebook, men de ved ikke meget om YouTube og andre populære medier,« siger medieforsker Stine Liv Johansen fra Aarhus Universitet, der også er medlem af Medierådet for Børn og Unge.

Hun opfordrer til, at alle forældre lærer sig op i mediet. Ligesom vi som forældre har ansvar for at få vores børn godt af sted til svømning eller fodbold, har vi ansvar for deres liv på de sociale medier.

»Vores undersøgelser viser, at de mindste børn har en meget abstrakt forestilling om, hvad internettet er som fænomen. Pornografisk og voldeligt indhold er kun ganske få klik væk, og børnene kan ikke selv styre kommentarfeltet på deres YouTube-kanal,« siger Stine Liv Johansen og tilføjer, at de fleste børn heldigvis vælger at slukke eller klikke videre, når de møder noget ubehageligt på nettet.

En form for social opdragelse

Hjemme hos niårige Lasse Rysgaard er det forældrene, der styrer kanalen. De optager mange af videoerne, og alle klip skal godkendes, før de bliver lagt ud til offentligt skue. Når der tikker kommentarer ind, får forældrene besked på mail. Optagelser med nøgenhed, bandeord eller private udsnit af hjemmet i Jyllinge bliver slettet med det samme, fortæller Lasses mor:

»I starten tænkte jeg meget over, at indholdet ligger på nettet til evig tid og er frit for alle, men jeg vil hellere være med ham fra starten, for jeg kan ikke forbyde ham at bruge medierne. Derfor bruger vi det til en form for social opdragelse på nettet«, siger Cammilla Rysgaard.

Når der kommer negative kommentarer på en video, træner de sønnen i at lade kommentarerne glide af i stedet for at gå i forsvarsposition. Og den guidende hånd er en nødvendighed, siger medieforsker Stine Liv Johansen og foreslår, at man for eksempel kun viser barnet et udvalg af de mest positive kommentarer hver uge.

»Hvis du først går i gang med opdragelsen, når barnet er blevet teenager, skal der arbejdes hårdt for at få lov til at kigge med«, siger hun og fremhæver, at styringen af barnets liv på nettet også kan give nogle stærke fælles oplevelser.

Vi skal bakke børnene op og gå åbent og interesseret til mediet

»Vi skal bakke børnene op og gå åbent og interesseret til mediet. Den fordømmende tone skal lægges væk, og hvis vi støtter vores børn, kan vi samtidig få nogle sjove fælles oplevelser«, siger hun.

Ser sig selv gennem andre

Børnerådet forholder sig mere kritisk til tendensen. De anbefaler, at vi som udgangspunkt overholder aldersgrænsen på alle sociale medier. Især er de bekymrede for børnenes privatliv og for de personer, børnene kan risikere at møde på nettet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De kan komme til at udlevere sig så voldsomt, at de senere vil fortryde det, nogle bliver mobbet, og videoerne kan blive downloadet og misbrugt på en måde, som vil overraske dem bagefter«, siger Per Larsen, formand for Børnerådet. Alligevel åbner han døren på klem for, at børn under 13 år i særlige tilfælde får lov at bruge mediet.

»Nogle børn er så modne, at vi ikke behøver at overholde aldersgrænsen. Du skal hellere engagere dig i dem end at komme med forbud, som de alligevel ikke overholder. Men ingen børn under ti år er efter min mening modne nok«, siger han.

Også foredragsholder og forfatter Katrine K. Pedersen bakker op om den holdning. Hun har undersøgt de mindstes brug af sociale medier i bogen ’Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed’ og opfordrer kraftigt forældrene til at overholde mediernes aldersgrænse.

»Når børnene får et publikum – det kan i princippet bare være 50 – lærer de at se sig selv gennem andres øjne. De lærer at blive strategiske i deres kommunikation for at få anerkendelse fra flokken af ukendte. Tidligere opstod blikket først, når kroppen ændrede sig i teenageårene. De burde i stedet have fokus på vennerne og de indre værdier«, siger hun og henviser til en amerikansk undersøgelse, der har kigget på, hvordan medieudviklingen har påvirket børn over de sidste 30 år.

Undersøgelsen viser en historisk stigning i narcissistiske personlighedsforstyrrelser hos unge, der allerede før puberteten begynder at have »et barnligt begær efter at blive berømt«. Og når de berømmelseshungrende børn for alvor får succes med deres kanal, bliver de fejret som små stjerner.

Upoleret børneliv

For et par måneder siden trådte en syvårig pige op på Forums store scene for at modtage prisen som Årets YouTuber til Zulu Awards. Naja Münster fulgtes med sin storebror, der har optaget mange af hendes små videoer, der i skrivende stund ses af mere end 122.000. Weber Grill og Volkswagen er nogle af de annoncører, der popper frem på kanalen, og derfor kan det kaldes for børnearbejde, mener medieekspert Katrine K. Pedersen.

»I Danmark er det ulovligt at lade børn under 13 år arbejde. Sammenligner vi med børn, der medvirker i film- og tv-produktioner kræver det særlige hensyn og tilladelse fra politiet. Hvis youtuberne var ansat i mediebranchen ville de have en ansættelseskontrakt og et sikkerhedsnet. På YouTube er de både deres egen personaleansvarlige, pressechef, redaktør og vært«, siger hun og understreger, at markedet for kommercielle aftaler er uigennemskueligt. Firmaet SPlay forbinder de mest populære børn med virksomhedsbrands, men ingen ved, hvor meget skjult reklame der også gemmer sig på kanalerne.

For en helt gennemsnitlig youtuber med ganske få følgere skal vi dog holde fast i de positive aspekter af udviklingen, mener medieforsker Stine Liv Johansen, der taler om en »demokratisering af teknologien«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For et par generationer siden var det kun de særligt udvalgte, der fik adgang til DR’s afdeling for børn og unge. De kom på skærmen som stjerner og fik en grundig oplæring i, hvordan de skulle opføre sig, når kameraerne kørte. I dag har alle adgang til teknologierne, og selv naboens søn eller datter kan blive den næste stjerne på nettet.

»Den positive udlægning af udviklingen er, at selv ganske små børn kan få en stemme og fortælle om, hvordan det er at være barn i Danmark i 2016. Børnene kan ytre sig på egen hånd, uden DR som mellemled, og andre børn kan nemt spejle sig i indholdet og bruge det til at danne deres egen identitet«, siger Stine Liv Johansen og forklarer, at de mange videoklip af rokketænder, skoleliv og kammerater kan vække særlig genkendelse hos jævnaldrende, fordi de ikke er blevet poleret af voksne.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Katrine Nadia Jørgensen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce