Debat. Skal du ikke have en sygemelding?
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Debat. Skal du ikke have en sygemelding?

Sundhed

Chefer giver gravide syge en forsigtig opsang

På de danske arbejdspladser oplever vi i disse år en sand flodbølge af sygemeldinger fra gravide.

Sundhed

Selv om vi alle går rundt og siger, at graviditet ikke er en sygdom, har vi alligevel skabt en kultur, hvor vi bekræfter hinanden i, at det er hårdt at være gravid, og at det derfor er helt normalt og faktisk i orden, at man sygemelder sig ved de mindste symptomer.

Det er det kontroversielle budskab i et indlæg i Politikens debatsektion i dag fra en direktør i eget firma og en chef fra Dansk Erhverv.

Vi er som samfund »blevet lidt for god til at spørge: Skal du ikke have en sygemelding?«, skriver forfatterne Jean Vennestrøm, direktør i Conopor, og Rikke B. Ørum, chef for hr og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

LÆS OGSÅ

Tal viser, at gravide i gennemsnit har 48 sygedage, og at omkring to tredjedele af alle gravide har mere end 4 ugers sygefravær i løbet af graviditeten.

De to skribenter peger på, at sygemeldingerne kan skyldes, at gravide let bliver nervøse, fordi de har en meget sparsom kontakt til en jordemoder, men også på, at fraværet kunne minimeres voldsomt, hvis ledelserne på landets arbejdspladser var mindre berøringsangste og fokuserede på, hvordan den gravide kan være på arbejdspladsen med sine gener.

HK kender ingen, der 'gravidpjækker'

I fagforeningen HK, hvor mange af medlemmerne er kvinder, fremhæver næstformand Mette Kindberg, at gravide rent faktisk har en øget risiko for sygdom, fordi der er sygdomme, som er betinget af graviditeten.

Og så understreger hun, at de gravide, som bliver sygemeldt, ikke er pivede.

»Tallet er en tilkendegivelse af, at folk rent faktisk er syge, for alle vil helst passe deres arbejde. Og ingen sygemelder sig uden at være syge, for det kræver en lægelig begrundelse«, siger Mette Kindberg.

Hun mener samtidig, at en del af sygemeldingerne kan skyldes den arbejdssituation, de gravide har.

»Så skal man på arbejdspladserne blive bedre til at aflaste den gravide, så de ikke er så fysisk eller psykisk belastede«, siger Mette Kindberg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce