Pas på-budskaber skader ryggen mere, end de gavner

Ryggens synderegister er langt. Lændesmerter er ifølge WHO den absolut største årsag til, at danskerne taber sunde leveår.

Rygsmerter koster årligt det danske samfund 13 milliarder kroner, hvoraf 7,3 milliarder skyldes sygefravær, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Samtidig vurderes det af eksperter, at antallet af sygedage på grund af rygbesvær er eksploderet siden 1980’erne.

Men så skidt behøver det slet ikke at stå til, lyder det fra nogle af Danmarks fremmeste rygeksperter. De mener, det er på høje tid at aflive en række myter om ryggen, der er dyre for samfundsøkonomien og livskvaliteten.

»Modsat alt, hvad vi hører om flere sygedage og funktionsnedsættelse, er der ingen grund til at tro, at vi har mere ondt i ryggen end tidligere. Vi takler det bare på en anden måde nu. Der har spredt sig en grundlæggende forkert tankegang om, at ryggen er skadet, hvis man har ondt i den. Og når man tror, man har en skade i ryggen, bliver man selvfølgelig hjemme fra arbejde«, lyder det fra professor og overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.

Enighed om mytedannelse Budskabet gentager sig klokkeklart hos professor i rygsygdomme Tom Bendix på Glostrup Hospital:

»Jeg vil gerne sende al snak om varige rygskader og slidgigt i ryggen hen, hvor peberet gror. At ryggen kan blive slidt eller tage skade, har stort set intet videnskabeligt hold i virkeligheden og er kun relevant for ganske få procent af danskere med rygsmerter«.

Også ledende overlæge Henrik Røgind fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital stemmer i:

»Det er et mytebefængt område, det her. Desværre har vi læger været meget tilbøjelige til at sige til vores patienter, at de skulle passe på ryggen. Derfor opstod der en masse snak om ergonomi, løfteteknik og rygskoler, hvor man lærte at være forsigtig. Vi ser nu, at det i virkeligheden ikke var så klogt«, forklarer Henrik Røgind. Modsat den folkelige opfattelse af, at ryggen har taget skade, når den gør ondt, er over 90 procent af danskernes rygsmerter faktisk ufarlige, forstået på den måde at der ikke er noget alvorligt biologisk i vejen.

Selvfølgelig har danskerne ondt
Man kalder dem ’uspecifikke lændesmerter’. De gør ondt, ja, og for cirka halvdelen af dem, der får ondt i ryggen, vender smerterne tilbage inden for nogle år. Men mange af smerterne kan lindres med almindelige smertestillende piller, og de akutte smerter går oftest over af sig selv igen.

»De fleste mennesker bliver også forkølede en gang imellem. Det er ikke noget at være bange for. Det ved alle, for vi har erfaring for, at det går væk igen. Den tankegang skal man også have med ryggen. Ondt i ryggen er stort set så almindeligt som forkølelse – og lige så ufarligt, når vi taler om den almindelige form for ondt i ryggen«, forklarer rygforsker og professor i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen.

Rygforskere i Aarhus, Gentofte, Herning og Odense, som Politiken har talt med, har alle det samme budskab om, at rygsmerter ikke er farlige.

Siger I dermed, at den lidelse, der koster flest sunde leveår og rammer hver anden dansker, bare er udtryk for en pylrethed?

»Der er ingen tvivl om, at det gør ondt. Når man har spurgt patienter, der søger behandling, hvor ondt det gør på en skala fra 0 til 10, ligger rygsmerter omkring 6. Det er altså temmelig ondt. Men det er vigtigt at vide, at din ryg ikke er ved at falde fra hinanden. Ryggen er stærk, også når den har ondt«, understreger professor i kiropraktik Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.

Er man bange for eller utryg ved sine rygsmerter, fokuserer man mere på smerten, end hvis man har tillid til, at ryggen ikke tager skade af at blive brugt, lyder budskabet fra rygforsker Tom Bendix:

»Der er noget, der opfører sig tosset i ryggen, når den gør ondt. Men vi må erkende, at der også er noget andet, der skal med i det her. Det, der foregår oppe i hovedet. Den del af rygproblematikken har vi overset i alt for mange år«.

Så siger I jo alligevel, at danskernes rygsmerter i virkeligheden ’sidder mellem ørerne’?

»Nej, smerten sidder ikke mellem ørerne, den starter i ryggen. Men den opfattes mellem ørerne. Så snart du fokuserer på din ryg og er bange for smerten, forstærkes den«, siger rygforsker og professor Tom Bendix. Bungeejumping med ondt i ryggen


Eksperterne kan faktisk takke sig selv for danskernes frygt for rygsmerter. Den er nemlig forstærket af misvisende budskaber gennem årtier.

»Man har igennem en årrække lært folk en masse frygtelige ting om, at trykket stiger, når du bøjer dig fremad og så videre. Det værste, der er sket for ryggen, er alle pas på-budskaberne i 1980’erne. De har ødelagt meget. Det er derfor, vi stadig i dag ser så mange sygemeldinger på grund af ondt i ryggen. Vi har gjort folk skrækslagne for rygsmerter«, mener Tom Bendix.

Derfor er det nye mantra i rygvidenskaben, at vi skal have tillid til vores ryg. Ryggen er et af de stærkeste organer i kroppen.

»Du skal bruge din krop, tro på din ryg. Jeg plejer at sige, at du må alt, når du har ondt i ryggen – også bungeejumping«, lyder det klare budskab fra ledende overlæge på Glostrup Hospital Henrik Røgind.

Skannede man ryggen på alle danskere, ville man hos langt de fleste se forandringer, som eksperterne ikke længere kalder slid, men i stedet ’rynker’ eller ’grå hår’ i ryggen. For de få, der har reelt slid i ryggen, vil der som regel være tale om en arveligt betinget tilstand.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi ikke kan ødelægge vores ryg?

»Ryggen kan udsættes for ekstreme belastninger. Løft og vrid kan godt give rygsmerter, men de går over igen. Der er sjældent tale om skader. Almindelige unge mænd i et motionscenter kan på 20-25 minutter flytte over 10 tons.

Sådan er det også i virkeligheden. Al forskning tyder på, at vi ikke skal tage specielle hensyn til vores ryg«, siger professor i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen. Samtlige rygeksperter, Politiken har talt med, vurderer, at antallet af sygedage grundet rygsmerter er steget eksplosivt i løbet af de sidste 20-30 år.

Der findes ingen danske tal på stigningen, men rygforskerne forventer, at den danske udvikling ligner den britiske. Ifølge undersøgelsen ’Report on Back Pain’ er antallet af sygedage i Storbritannien tredoblet på 15 år på grund af lænderygbesvær. Udviklingen underbygges også af, at lændesmerter er rykket fra en 105.-plads til en klar global førsteplads på Verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, liste over de sygdomme, der er årsag til størst sygdomsbyrde. Rygge skal raskmeldes


En førsteplads, der også gælder specifikt for Danmark, og som i følge Statens Institut for Folkesundhed koster os 7,3 milliarder om året i sygefravær.

»Alligevel har vi ingen grund til at tro, at flere har fået ondt i ryggen. Men det har været og er stadig meget udbredt at sygemelde sig, når man har rygsmerter. Også selv om det sjældent er nødvendigt. Arbejde er terapeutisk. Man bør vende tilbage hurtigst muligt«, understreger professor i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen.

Forskning viser, at efter bare 2-3 ugers sygemelding daler sandsynligheden for at komme tilbage på arbejde. Eksperterne ved i dag, at jo mere man lægger sig og er passiv på grund af rygsmerter, jo værre går det.

Der må da være situationer, hvor sengeleje og sygemelding er på sin plads?

»Vi ved ikke nok til at lægge det snit. Alle har ret til at tage den med ro en dag eller to, når ryggen gør meget ondt. Sådan er det. Men vi ved med sikkerhed, at de, der lader sig sygemelde, ikke klarer sig bedre. Måske endda dårligere end dem, der ikke sygemelder sig«, fortæller professor i kiropraktik Jan Hartvigsen.

At det er godt at gå på arbejde med rygsmerter, skyldes både, at bevægelse styrker ryggen, og at mental trivsel mindsker smerterne. Det har vist sig i en lang række undersøgelser, at psykosociale forhold betyder noget for smerter.

»Hvis man har et lortearbejde og bliver behandlet ad helvede til, vil man også have en større tendens til at fastholde sine smerter i ryggen. Og omvendt, jo højere jobtilfredsheden er, des mindre ondt i ryggen har man. Hvis vi skal finde en måde at forebygge rygsmerter på, er det over i den boldgade, vi skal«, vurderer arbejdsmediciner Johan Hviid Andersen.

Når du fremhæver den mentale trivsel på arbejdet, hvor efterlader det så hæve-sænke-borde og andre ergonomiske tiltag?

»Man kan ikke gå, stå eller sidde sig til ondt i ryggen. I takt med at vi har elimineret det tunge arbejde og indført løftegrej og ergonomiske kontormøbler, vil man jo forvente, at forekomsten af rygsmerter var faldet. Det er den ikke. At ergonomi skulle forebygge rygsmerter, er endnu en af de store myter på rygområdet«, konstaterer Johan Hviid Andersen, der dog understreger, at gode kontormøbler kan være ganske udmærkede, men kun for at gøre arbejdet så komfortabelt som muligt. Træning giver selvtillid

Det samme bekræfter Jan Hartvigsen, en af Danmarks få professorer i kiropraktik. En anden udbredt myte, han peger på, er, at bestemte træningsformer – for eksempel træning i vand – skulle være særligt effektive for ryggen. »Aktivitet og træning gør ryggen stærk og fleksibel. Men vi ved ikke i dag, hvilken form for træning og aktivitet der er bedst for ryggen. Her behøver vi meget mere forskning. En vigtig effekt af træning er dog, at personen får tillid til, at ryggen er stærk og kan klare daglige belastninger«.

LÆS OGSÅ

At få aflivet alle myterne på rygområdet bliver et langt sejt træk, vurderer eksperterne. Ledende overlæge Henrik Røgind fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme:

»Det er jo ikke kun hos patienterne, at budskabet skal ud. Ansvaret ligger både på hospitaler, hos speciallæger, praktiserende læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og patientforeninger. Det er 20-30 års kultur, der skal ændres. Men det er der, vi skal hen«.