Ryggens synderegister er langt. Lændesmerter er ifølge WHO den absolut største årsag til, at danskerne taber sunde leveår.
Rygsmerter koster årligt det danske samfund 13 milliarder kroner, hvoraf 7,3 milliarder skyldes sygefravær, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Samtidig vurderes det af eksperter, at antallet af sygedage på grund af rygbesvær er eksploderet siden 1980’erne.
Men så skidt behøver det slet ikke at stå til, lyder det fra nogle af Danmarks fremmeste rygeksperter. De mener, det er på høje tid at aflive en række myter om ryggen, der er dyre for samfundsøkonomien og livskvaliteten.
»Modsat alt, hvad vi hører om flere sygedage og funktionsnedsættelse, er der ingen grund til at tro, at vi har mere ondt i ryggen end tidligere. Vi takler det bare på en anden måde nu. Der har spredt sig en grundlæggende forkert tankegang om, at ryggen er skadet, hvis man har ondt i den. Og når man tror, man har en skade i ryggen, bliver man selvfølgelig hjemme fra arbejde«, lyder det fra professor og overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.
Enighed om mytedannelse Budskabet gentager sig klokkeklart hos professor i rygsygdomme Tom Bendix på Glostrup Hospital:
»Jeg vil gerne sende al snak om varige rygskader og slidgigt i ryggen hen, hvor peberet gror. At ryggen kan blive slidt eller tage skade, har stort set intet videnskabeligt hold i virkeligheden og er kun relevant for ganske få procent af danskere med rygsmerter«.
Også ledende overlæge Henrik Røgind fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital stemmer i:
»Det er et mytebefængt område, det her. Desværre har vi læger været meget tilbøjelige til at sige til vores patienter, at de skulle passe på ryggen. Derfor opstod der en masse snak om ergonomi, løfteteknik og rygskoler, hvor man lærte at være forsigtig. Vi ser nu, at det i virkeligheden ikke var så klogt«, forklarer Henrik Røgind. Modsat den folkelige opfattelse af, at ryggen har taget skade, når den gør ondt, er over 90 procent af danskernes rygsmerter faktisk ufarlige, forstået på den måde at der ikke er noget alvorligt biologisk i vejen.
Selvfølgelig har danskerne ondt
Man kalder dem ’uspecifikke lændesmerter’. De gør ondt, ja, og for cirka halvdelen af dem, der får ondt i ryggen, vender smerterne tilbage inden for nogle år. Men mange af smerterne kan lindres med almindelige smertestillende piller, og de akutte smerter går oftest over af sig selv igen.
»De fleste mennesker bliver også forkølede en gang imellem. Det er ikke noget at være bange for. Det ved alle, for vi har erfaring for, at det går væk igen. Den tankegang skal man også have med ryggen. Ondt i ryggen er stort set så almindeligt som forkølelse – og lige så ufarligt, når vi taler om den almindelige form for ondt i ryggen«, forklarer rygforsker og professor i arbejdsmedicin Johan Hviid Andersen.
Rygforskere i Aarhus, Gentofte, Herning og Odense, som Politiken har talt med, har alle det samme budskab om, at rygsmerter ikke er farlige.
Siger I dermed, at den lidelse, der koster flest sunde leveår og rammer hver anden dansker, bare er udtryk for en pylrethed?
»Der er ingen tvivl om, at det gør ondt. Når man har spurgt patienter, der søger behandling, hvor ondt det gør på en skala fra 0 til 10, ligger rygsmerter omkring 6. Det er altså temmelig ondt. Men det er vigtigt at vide, at din ryg ikke er ved at falde fra hinanden. Ryggen er stærk, også når den har ondt«, understreger professor i kiropraktik Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.
Er man bange for eller utryg ved sine rygsmerter, fokuserer man mere på smerten, end hvis man har tillid til, at ryggen ikke tager skade af at blive brugt, lyder budskabet fra rygforsker Tom Bendix:
»Der er noget, der opfører sig tosset i ryggen, når den gør ondt. Men vi må erkende, at der også er noget andet, der skal med i det her. Det, der foregår oppe i hovedet. Den del af rygproblematikken har vi overset i alt for mange år«.
Så siger I jo alligevel, at danskernes rygsmerter i virkeligheden ’sidder mellem ørerne’?
»Nej, smerten sidder ikke mellem ørerne, den starter i ryggen. Men den opfattes mellem ørerne. Så snart du fokuserer på din ryg og er bange for smerten, forstærkes den«, siger rygforsker og professor Tom Bendix. Bungeejumping med ondt i ryggen
Eksperterne kan faktisk takke sig selv for danskernes frygt for rygsmerter. Den er nemlig forstærket af misvisende budskaber gennem årtier.
»Man har igennem en årrække lært folk en masse frygtelige ting om, at trykket stiger, når du bøjer dig fremad og så videre. Det værste, der er sket for ryggen, er alle pas på-budskaberne i 1980’erne. De har ødelagt meget. Det er derfor, vi stadig i dag ser så mange sygemeldinger på grund af ondt i ryggen. Vi har gjort folk skrækslagne for rygsmerter«, mener Tom Bendix.
Derfor er det nye mantra i rygvidenskaben, at vi skal have tillid til vores ryg. Ryggen er et af de stærkeste organer i kroppen.
»Du skal bruge din krop, tro på din ryg. Jeg plejer at sige, at du må alt, når du har ondt i ryggen – også bungeejumping«, lyder det klare budskab fra ledende overlæge på Glostrup Hospital Henrik Røgind.
Skannede man ryggen på alle danskere, ville man hos langt de fleste se forandringer, som eksperterne ikke længere kalder slid, men i stedet ’rynker’ eller ’grå hår’ i ryggen. For de få, der har reelt slid i ryggen, vil der som regel være tale om en arveligt betinget tilstand.
Kan det virkelig være rigtigt, at vi ikke kan ødelægge vores ryg?
»Ryggen kan udsættes for ekstreme belastninger. Løft og vrid kan godt give rygsmerter, men de går over igen. Der er sjældent tale om skader. Almindelige unge mænd i et motionscenter kan på 20-25 minutter flytte over 10 tons.
