Foto: DRESLING JENS
Sundhed

Hækkerup afviser eksperters kritik af sundhedstjek

Selv om forskningen siger det modsatte, fastholder sundhedsministeren, at regeringens helbredstjek får folk til at leve længere.

Sundhed

Det kan godt være, at førende eksperter afviser, at de nye helbredstjek, som regeringen vil indføre til udsatte danskere, vil forlænge levetiden.

Men sundhedsminister Nick Hækkerup (S) føler sig overbevist om, at systematiske besøg hos lægen for eksempelvis kortuddannede mænd i længden vil betyde flere leveår. Noget skal gøres, og det nye tiltag er i hvert fald forsøget værd, mener ministeren.

»Vi har en situation, hvor folk med kort uddannelse har markant mere sygdom end folk med lang uddannelse. Og som samfund har vi interesse i at løfte folkesundheden. Her er der et område, hvor der er grund til at tage fat«.

I forhold til det hårde endemål – dødelighed – findes der ikke dokumentation for, at de her sundhedstjek hjælper. Hvorfor vil du så alligevel indføre dem alligevel?

»Der er i hvert fald én undersøgelse, som er en evaluering fra Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning, red.) af et sundhedsprojekt i Ebeltoft, som kom tidligere på året, hvor hovedkonklusionen er, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme er reduceret signifikant for mænd med kort uddannelse. Så der er dokumentation for, at det virker, og …«.

Men den undersøgelse bygger på omkring 1.000 personer. Den seneste danske Inter99-undersøgelse på området bygger på mere end 60.000 personer og påviser ingen effekt på dødeligheden.

»Ja, men man kan altid sige, ’at det tror jeg ikke på, fordi det ikke passer ind i den historie, jeg vil skrive’. Denne her undersøgelse dokumenterer, at denne her systematiske tilgang har haft en effekt i Ebeltoft«.

Men det her er ikke et spørgsmål om noget, der ikke passer ind i en historie, jeg vil skrive. Det er et spørgsmål om, at der er en metaundersøgelse, som sammenligner en lang række undersøgelser, som er lavet af sundhedstjek af en befolkning – og som påviser, at der ikke er nogen effekt. De forskere siger nu, at sundhedstjek i specifikke sårbare målgrupper, som du henviser til, heller ikke har nogen effekt.

»Så din pointe er, at det her projekt i Ebeltoft skal man bare se bort fra?«.

Det er i hvert fald et meget lille projekt i modsætning til meget store projekter på området, som har påvist, at der ikke er nogen effekt. Der er en forskel.

»Jo, jeg synes bare ikke, at der er nogen grund til at se bort fra Ebeltoft-projektet«.

Okay. Men hvis man så ser på Ebeltoft-projektet, bygger det på omkring 1.000 mennesker. Er det dem, som udgør grundlaget for det sundhedstjek, som du vil indføre nu?

»Det er ikke Ebeltoft-projektet, det står på for mig. For mig at er det vigtigste at samle en håndfuld af elementer, som kan hjælpe med at løse det problem, at kortuddannede lever markant kortere og lever markant dårligere, end langtuddannede gør. Og det at få fat i dem, som er eller bliver syge, tidligere, vil hjælpe«.

»Jeg er enig i, at hvis man bare gav sundhedstjek til hele befolkningen, kunne man diskutere, om indsatsen står mål med outputtet, men vi kan bare se her, at der er en gruppe, som lever dårligere og lever kortere. At acceptere, at en del af befolkning har en ringere livskvalitet og kortere levetid, alene fordi de tilhører en gruppe kortuddannede, det synes jeg ikke passer til et solidarisk samfund. Så derfor synes jeg, vi skal gøre noget. Og det er et blandt flere elementer«.

Det er jeg med på, men nu er det det her element, vi taler om. Cochrane-centeret har lavet et metastudie over næsten alle de studier, der er på området, og de siger fuldstændig entydigt, at der ikke er nogen effekt på dødeligheden. Altså lever folk ikke flere år, efter at man har indført sundhedstjekkene. Du siger, at det handler om at få folk til at leve længere.

»Men alene hvis de lever bedre, er meget nået«.

Så det er tilstrækkeligt, at folk lever bedre?

»Nej, jeg føler mig overbevist om, at hvis vi gør det her fornuftigt og rigtigt, vil folk også komme til at leve længere«.

Men det er der jo bare ingen evidens for?

»Nu er jeg jo heller ikke videnskabsmand. Jeg er politiker«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du må vel støtte dig op ad videnskaben?

»Næh … jeg er jo holdningsmenneske«.

Så på trods af at forskere ikke mener det, så mener du, at man kan komme til at leve længere, hvis man indfører sundhedstjek?

»Jeg synes, at man – dels med Ebeltoft-undersøgelsen, dels med at prøve at gribe det her an på en anderledes måde – kan lægge til grund, at folk lever bedre. Og også, at folk lever længere …«.

Men Ebeltoft-undersøgelsen viser ikke, at folk lever længere. Ebeltoft-undersøgelsen viser, at sundhedstjek kan hjælpe i forhold til eksempelvis at sænke kolesteroltallet. Men hvis man ser på de hårde endemål, er dødeligheden ikke forbedret i undersøgelsen.

»Men jeg synes stadigvæk, at når man tager et initiativ som det her og gør de ting, som vi gør, er der begrundet håb om, at det vil hjælpe«, siger Nick Hækkerup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce