Når langt flere børn får medicin mod psykiske lidelser i dag end for tyve år siden, skyldes næppe, at ungdommen i dag er tynde træer, der i langt højere grad knækker ved den mindste storm i livet end tidligere.
Det mener professor i mental børnesundhed ved Aarhus Universitet Carsten Obel:
»Vi har ikke baggrund for at sige, at børn og unge i dag generelt er mindre robuste end tidligere. Men vi sætter i dag flere ord på, hvis livet ikke er ideelt. Og dermed får vi også fokus på alle de børn og unge, der ikke trives af forskellige grunde, sådan som det altid har været. Og det kan så føre til, at nogle ender i medicinsk behandling«, siger han.
Udmeldingen kommer samme dag, som et studie fra SDU har vist, at antallet af børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med mere end 60 procent fra 2005 til 2012.
11.774, eller 1 procent af børn og unge under 20 år, fik ifølge undersøgelsen i 2012 antidepressiv medicin.
Selvom de seneste tal viser, at antallet af børn og unge, der medicineres mod depression i 2014 er faldet til 9.019, så kan de mange medicinerede børn og unge være tegn på, at de er pressede.
Det mener flere eksperter, Politiken har talt med.
Presset øges
Jens Christian Nielsen, lektor i ungdomsforskning på DPU, Aarhus Universitet, pointerer, at unge i dag er underlagt et større pres end tidligere generationer.
»De bliver bedt om i højere grad at tage ansvar for eget liv, vælge den rette uddannelse med det samme, dygtiggøre sig. Mange klarer det flot, men ikke alle unge har ressourcerne. For alle kan ikke få gode job, de gode karakterer, være populær, have den rigtige krop, og det øger presset«, siger han.
Samtidig bliver de unge i dag konstant overvåget og lader sig fremvise på sociale medier på en måde, som ingen tidligere har prøvet, pointerer han.
»Da jeg var ung havde jeg kun adgang til mine venner, når jeg var i skolen eller hjemme ved fastnettelefon. I dag har de deres venner i mobiltelefonen i lommen hele tiden. Derfor er de meget mere opmærksomme, når deres mobil er stille. Når ingen inviterer dem med ud at shoppe, til fodbold, til sociale aktiviteter. Det øger potentialet for at føle sig ekskluderet«, siger han.
Professor: Voksnes bekymringer skal ikke overføres
Professor Carsten Obel mener rent faktisk, at dagens ungdom har »potentiale til at blive om end meget robuste«:
»Overordnet er jeg ikke pessimist på ungdommens vegne. For jeg ser en kraft i ungdommen til at finde løsninger, til selvrefleksion over vej i livet og et stort gå-på-mod«, siger han.
Han opfordrer de voksne til i højere grad at lytte til de unge i stedet for at presse deres bekymringer - om de unge nu vil klare sig godt i et hastigt skiftende samfund - ned over hovedet på dem.
»Vi skal passe på, at vores bekymringer ikke bliver til deres«, siger han.
