Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pres. Unge føler et langt større pres på susses end tidligere. Det normale er ikke længere godt nok. Det kan være årsag til, at flere unge medicineres mod depression.
Foto: FINN FRANDSEN

Pres. Unge føler et langt større pres på susses end tidligere. Det normale er ikke længere godt nok. Det kan være årsag til, at flere unge medicineres mod depression.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Unge er ikke blevet mere skrøbelige, de er blot pressede

Flere børn medicineres for psykiske lidelser. Men de unge er ikke mindre robuste end tidligere, mener eksperter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når langt flere børn får medicin mod psykiske lidelser i dag end for tyve år siden, skyldes næppe, at ungdommen i dag er tynde træer, der i langt højere grad knækker ved den mindste storm i livet end tidligere.

Det mener professor i mental børnesundhed ved Aarhus Universitet Carsten Obel:

»Vi har ikke baggrund for at sige, at børn og unge i dag generelt er mindre robuste end tidligere. Men vi sætter i dag flere ord på, hvis livet ikke er ideelt. Og dermed får vi også fokus på alle de børn og unge, der ikke trives af forskellige grunde, sådan som det altid har været. Og det kan så føre til, at nogle ender i medicinsk behandling«, siger han.

Udmeldingen kommer samme dag, som et studie fra SDU har vist, at antallet af børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med mere end 60 procent fra 2005 til 2012.

11.774, eller 1 procent af børn og unge under 20 år, fik ifølge undersøgelsen i 2012 antidepressiv medicin.

Selvom de seneste tal viser, at antallet af børn og unge, der medicineres mod depression i 2014 er faldet til 9.019, så kan de mange medicinerede børn og unge være tegn på, at de er pressede.

Det mener flere eksperter, Politiken har talt med.

Presset øges

Jens Christian Nielsen, lektor i ungdomsforskning på DPU, Aarhus Universitet, pointerer, at unge i dag er underlagt et større pres end tidligere generationer.

»De bliver bedt om i højere grad at tage ansvar for eget liv, vælge den rette uddannelse med det samme, dygtiggøre sig. Mange klarer det flot, men ikke alle unge har ressourcerne. For alle kan ikke få gode job, de gode karakterer, være populær, have den rigtige krop, og det øger presset«, siger han.

Samtidig bliver de unge i dag konstant overvåget og lader sig fremvise på sociale medier på en måde, som ingen tidligere har prøvet, pointerer han.

»Da jeg var ung havde jeg kun adgang til mine venner, når jeg var i skolen eller hjemme ved fastnettelefon. I dag har de deres venner i mobiltelefonen i lommen hele tiden. Derfor er de meget mere opmærksomme, når deres mobil er stille. Når ingen inviterer dem med ud at shoppe, til fodbold, til sociale aktiviteter. Det øger potentialet for at føle sig ekskluderet«, siger han.

Professor: Voksnes bekymringer skal ikke overføres

Professor Carsten Obel mener rent faktisk, at dagens ungdom har »potentiale til at blive om end meget robuste«:

»Overordnet er jeg ikke pessimist på ungdommens vegne. For jeg ser en kraft i ungdommen til at finde løsninger, til selvrefleksion over vej i livet og et stort gå-på-mod«, siger han.

Han opfordrer de voksne til i højere grad at lytte til de unge i stedet for at presse deres bekymringer - om de unge nu vil klare sig godt i et hastigt skiftende samfund - ned over hovedet på dem.

»Vi skal passe på, at vores bekymringer ikke bliver til deres«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Carsten Obel mener, at forældre og samfund skal se på de unges forskellighed og på den baggrund finde individuelle løsninger for deres vej i livet.

»Der er en tendens til, at vi ofte tænker one size fit all, når det handler om ungdoms- og uddannelseslivet. Men det passer kun rigtig godt til midterfeltet«, siger Carsten Obel.

Han forstår eksempelvis ikke, hvorfor den unge skoletrætte knægt, der helst vil i gang på arbejdsmarkedet og køre lastbil ned gennem Tyskland, først skal igennem en flerårig boglig uddannelse.

»Hvor er er anerkendelsen af den visuelle, den musiske eller den kreative begavelse blevet af? Meget tyder på at disse evner er mindst lige så vigtige i fremtidens samfund. Vi fokuserer alene på boglige 12-taller, og overser alle de mange unge, der kan så meget andet«, siger han.

Han kritiserer også det, han kalder en »fejl i den uddannelseskonstruktion«, hvor den enkelte geares og presses til at præstere optimalt hele tiden.

»Det kan ingen leve op til, heller ikke de unge. Forældre, samfund og de unge skal forstå, at livet er kontrastfyldt, at livet går op og ned, og at man ikke nødvendigvis behøver at behandle det, bare fordi det i en periode ikke er helt tip-top. For sådan er der ingen, der har det«, siger han.

Det normale rykker mod taberfeltet

Niels Ulrik Sørensen, souschef, forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener, at området for, hvad der er normalt, og hvordan det er normalt at have det, er blevet mere snævert.

»Det fører til selvkritik og bebrejdelse. Det kan vi se i ungdomskulturen«, siger han.

De unge føler selv, at de i højere grad end tidligere skal skabe deres fremtid på godt og ondt. Derfor er de meget opmærksomme på at træffe de rette valg, der gør, at de kan nå deres mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derfor føles det også ekstra godt for de unge, der så når målene. Og klarer sig godt. De kan sole sig i den succes, som de føler, at de selv står bag. Men de unge, der ikke klarer det så godt, vil jo skyde skylden på sig selv. Derfor er der et stort pres fra dem selv på, hvordan de klarer sig«, siger Niels Ulrik Sørensen.

For de unge i konkurrencesamfundet handler det om at være en vinder, påpeger lektoren.

»Det er som om, at alle mellempositionerne, altså det at være nummer 2, 3, 4, 5, er ved at blive en usynlig gråzone. Det øger faren for, at det normale rykker ned mod taberpositionen, fordi der er så meget fokus fra de unge og samfundet på at være vindere. Men de fleste af os tilhører jo midterfeltet – det gælder børn, unge og voksne. Og når man føler, at man har ansvaret for at skabe sig selv og hele tiden knokler for at være en vinder, fordi 4. pladsen er blevet ufedt, så kommer der altså et pres på de unge«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden