Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Lise Mogensen

Illustration: Lise Mogensen

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsstyrelsen: Transkønnede er ikke psykisk syge, men de har brug for en diagnose

Transkønnede skal anerkendes. Men det bør ikke ske med diagnosekoder, mener Sundhedsstyrelsens direktør.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Transkønnnede danskere skal ikke længere føle, at det danske sundhedsvæsen opfatter dem som psykisk syge.

Fra 1. januar 2017 er det slut med, at transkønnede, der ønsker sundhedsvæsenets hjælp til en kønsmodificerende behandling, får en diagnosekode, der hører til i psykiatrien.

Det har sundhedsminister Sophie Løhde i dag meldt ud via DR.

Enten skal verdenssundhedsorganisationen WHO til oktober i år ændre systemet, så de transkønnede ikke føler sig stigmatiseret og 'gjort til psykisk syge' på grund af diagnosekodens placering.

Eller også vil ministeren »gå dansk enegang« og selv ændre sygdomsdefinitionen.

Dermed kommer Danmark til at fjerne de transkønnede fra listen med psykiatriske diagnosekoder, sådan som Danmark omkring 1980 ligeledes fjernede homoseksualitet fra listen.

Sundhedsstyrelsen: De er ikke syge

Men trods koden opfattes transkønnede mennesker allerede i dag ikke som syge i det danske sundhedsvæsen, fastslår Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

»Sundhedsstyrelsen skrev for år siden, at transkønnethed ikke er en sygdom i vores verdensbillede. Sundhedsstyrelsen synes ikke, at det er en sygdom. Vi synes hverken, at det er en psykiatrisk eller en somatisk sygdom. Det er en tilstand«, siger Søren Brostrøm til Politiken.

Men Sundhedsstyrelsen anerkender, at nogle transkønnede har brug for det specialiserede sundhedsvæsens hjælp, hvis de selv ønsker lægehjælp til at ændre kønstræk, de er født med.

Foto: KÜHN HJERRILD MELISSA

Kønsmodificerende behandlinger sker ved hjælp af hormoner eller kirurgi. Og her kommer problemet med diagnosekoderne ind i billedet. Ingen diagnosekode, ingen lægehjælp.

Diagnosekoderne stammer fra verdenssundhedsorganisationens WHO's sygdomsliste, hvor lægehjælp af historiske årsager er inddelt i enten en enten en psykiatrisk eller somatisk (fysisk, red.) kode.

Diagnosekoden DF640, transseksualisme, findes i et kapitel, der handler om kønsindentitetsforstyrrelser inden for psykiatrien.

I 2015 var 11 personer indlagt med den diagnosekode, og 68 var i et ambulant forløb.

»Der er rigtig mange transpersoner, som ikke vil have den diagnose, da de ikke vil opfattes som syge. Og får de en diagnose, skal den ikke være i den psykiatriske kategori, da det er en stempling og stigmatisering, synes de. Men de har brug for sundhedsvæsenets hjælp til kønsmodificerende behandling. Og det skal de have«, siger Søren Brostrøm.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke kode, der stigmatiserer

Men forstår du, at nogle transkønnnede har følt sig stigmatiseret med en psykiatrisk diagnosekode?

»Desværre bliver transpersoner stigmatiseret i vores samfund. Jeg tror ikke, det skyldes diagnosekoden, men jeg forstår godt, at transpersoner kan se en ændring af kodeplaceringen som et symbolsk skridt væk fra stigmatisering. Det vigtigste for os i Sundhedsstyrelsen er at sikre gode behandlingstilbud. Sagen er bare, at man ikke kan komme i kontakt med det specialiserede sundhedstilbud, uden man får en kontaktkode. Og der må vi bruger det diagnosekodesystem, som vi har. Uanset hvor uperfekt det er« siger han.

Nu bliver det så ændret.

Transkønnede, der ønsker hospitalshjælp til kønsskifte, skal fortsat have en diagnosekode. Men hvis WHO ikke selv ændrer placeringen, vil Danmark lave lidt 'paragrafgymnastik', så koden ikke længere vil være i den psykiatriske kategori.

Det her handler om anerkendelse

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør handler den årelange strid om placeringen af diagnosekoder for de transkønnede reelt set ikke om placering, men anerkendelse.

»Det vigtigste er, at transpersoner bliver mødt med respekt og uden fordom af sundhedsvæsenet. Det handler om meget mere end diagnosekoder«, siger Søren Brostrøm og fortsætter:

»Vi skal lade være med at tro, at diagnosekoder skal være adgang til anerkendelse. Vi skal dekoble det. Vi skal lade diagnosekodesystemet været det, som det var tænkt som - et dumt, lille lægefagligt arbejdsredskab. ICD 10 (WHO's diagnosekodesystem, red.) er et uperfekt lille registreringsværktøj, der handler om at sikre dataopsamling og registrering med videre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Se på hjælpen i stedet for koder

Søren Brostrøm opfordrer derfor danskerne - transkønnnede eller folk med andre lidelser, der går meget op i, hvor præcis deres diagnosekode er placeret - til at se på lægehjælpen, fremfor kodernes placering:

»Hvis transkønnede skal have hjælp til at ændre de kønstræk, som de er født med, så skal vi hjælpe. Det er den italesættelse, der er den vigtige. Det skal ikke være styret af diagnosekoder. Det skal ikke være styret af, hvilket skilt der står på døren, hvor du går ind: Om der står psykiatrisk afdeling eller somatisk afdeling. Vi tænker nok for siloagtigt. Enten ender du på øre-næse-hals- eller børneafdelingen. Eller en psykiatrisk afdeling. Vi skal i virkeligheden tænke langt mere tværfagligt. Det er dét, vi skal hen imod«, siger Søren Brostrøm.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden