Hvis du rejser dig op, mens du læser denne artikel, er du allerede godt i gang med at etablere en ny, sund livsstil, der ikke fokuserer på hård, sveddryppende motion, men på at få mere let aktivitet ind i hverdagen.
»Bare det at stå op i stedet for at sidde kan gøre en kæmpe forskel«, siger humanbiolog og ph.d. i sundhedsvidenskab Mikael Schneider fra Syddansk Universitet, hvor han er projektkoordinator i formidlingscentret Smag For Livet.
For mange er rutinen, at man rejser sig fra morgenbordet, sætter sig ud i sin bil, sidder otte timer på kontorstolen, tager bilen hjem for så - måske efter motion - at sætte sig i sofaen
Humanbiolog Mikael Schneider
For nylig udgav han 'Op af stolen! Gode råd til at undgå stillesidning'. Målet er at få folk til at fokusere på IKKE at sidde stille i stedet for på rekordtider og kalorieforbrænding på løbeturen. Bogen, som er en gennemgang af eksisterende forskning, konkluderer, at virkningerne af at sidde meget stille kan være livstruende.
»Eksperterne kalder vores mangel på bevægelse i dagligdagen for 'det stillesiddende dødssyndrom'. Det er relativ ny viden, at vi forkorter vores liv og øger risikoen for sygdomme markant, hvis vi - selv om man løber en tur efter arbejdstid og dermed følger sundhedsanbefalingen om en halv times daglig motion - hver dag tilbringer mange timer på bagdelen«, siger han.
Voldsom stigning
Men vigtig viden, for det står grelt til. Vi sidder mere stille end nogensinde før. Næsten halvdelen af alle erhvervsaktive voksne har stillesiddende arbejde og er typisk vågne, men aldeles passive 11 timer om dagen. Teknologi betyder, at dagligdagen både på job og hjemme stiller færre krav til, at vi bevæger os. Gulerødder kan købes vasket, skrællet og sågar revet. Robotter klarer støvsugning og græsslåning. Venner kan sågar passes via Facebook.
(Artiklen fortsætter under afstemningen)
»Udviklingen går skræmmende hurtigt. I 2010 sad voksne københavnere stille en halv time mere om dagen end blot tre år tidligere i 2007, og de cykler endda mere end andre. Det er altså voldsomt. For mange er rutinen, at man rejser sig fra morgenbordet, sætter sig ud i sin bil, sidder otte timer på kontorstolen, tager bilen hjem for så - måske efter motion - at sætte sig i sofaen«, siger Mikael Schneider.
Læs også:
Han understreger, at motion altid er godt, men at det ikke løsning på de negative virkninger på helbredet, som de mange timer på ballerne kan medføre.
En dødsensfarlig stilleleg
»Dødeligheden blandt mennesker, der sidder meget stille, er 24 procent større end blandt dem, der kun sidder lidt stille. Den øges med 5 procent for hver time ud over 7 timer om dagen, vi i vågen tilstand bruger på at sidde stille«, sammenholder Mikael Schneider.
Hans gennemgang af eksisterende studier viser blandt andet, at stillesiddende adfærd fordobler risikoen for at få type 2-diabetes og øger risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom eller visse kræftformer med henholdsvis 18 procent og 16 procent.
»Det viser sig, at det at sidde stille i sig selv har en negativ virkning på kroppen. Det starter nogle skadelige processer, der især handler om regulering af blodsukker og blodfedt. Stofskiftet falder, blodet er langsommere til at komme af med sukker og fedt, vores organer bliver sløve, muskler slappes, og knogler svækkes«, fortæller humanbiologen.
Den gode nyhed er, at der ikke skal så meget til at ændre situationen. I princippet skal man bare rejse sig op.
»Vejen frem er at bevæge sig så meget med jævne mellemrum, at man aktiverer de processer, der sørger for, at kroppen fungerer, som den skal. Det gør man groft sagt, så længe man ikke ligger eller sidder«, siger Mikael Schneider.
Læs også:
