Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kirurgi. En knæoperation er ikke bedre end et intensivt træningsforløb, men dobbelt så dyr.
Foto: Finn Frandsen (Arkiv)

Kirurgi. En knæoperation er ikke bedre end et intensivt træningsforløb, men dobbelt så dyr.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af årlige knæoperationer har ingen effekt

Nyt studie viser ingen nævneværdig effekt af meniskoperationer i forhold til fysisk træning. Operationen er den hyppigst udførte operation i Danmark.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Almindelige knæoperationer udført som kikkertoperationer har ingen beviselig effekt i forhold til intensiv fysisk træning.

Det er konklusionen i et stort studie, der i dag bliver offentliggjort i et af verdens mest anerkendte lægetidsskrifter, British Medical Journal (BMJ).

Med de her konklusioner kan der ikke være megen tvivl om, at man bør gå væk fra operative indgreb

Konklusionerne vurderes at være så endegyldige, at BMJ i deres leder kalder studiet »det seneste søm i, hvad der bør være en forsegling af kikkertoperationernes ligkiste«.

»Hvordan kom vi ud i denne situation – en meget udbredt lægelig praksis uden nogen som helst støttende dokumentation for selv en moderat kvalitet«, spørger tidsskriftets lederskribenter.

Alene i 2014 fik 15.579 patienter en kikkertoperation for skader på menisken. Det viser tal fra Landspatientregistret.

Studiet, der er udarbejdet af danske og norske forskere, viser, at når en gruppe midaldrende og fysisk aktive knæpatienter fik et intenst træningsforløb, og en anden tilsvarende gruppe fik en almindelig kikkertoperation, så var der ingen målbar forskel på deres smerteniveau eller førlighed efter to år.

Studiet er det første, der sammenligner kirurgi alene med superviseret træning, og hvor patienterne er normalvægtige.

Undersøgelsen er foretaget på gruppeniveau, og selv om begge grupper oplevede forbedringer, så var der altså ingen forskel mellem grupperne, hvilket har ført til studiets endelige konklusioner.

Skrinlagte uenigheder

En af de danske forskere bag undersøgelsen, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Ewa Roos, er klar i mælet om konklusionernes betydning.

»Resultaterne viser tydeligt, at meniskoperationer ikke har nogen beviselig effekt ud over den, vi ser fra 3 måneders træning hos en fysioterapeut. Hverken på kort eller på langt sigt. De forskelle, vi kan se, er faktisk til fordel for mere træning. Denne gruppe oplever færre symptomer, og de er blevet stærkere og hurtigere. Det er bemærkelsesværdigt«, lyder det fra Ewa Roos.

Resultaterne viser tydeligt, at meniskoperationer ikke har nogen beviselig effekt ud over den, vi ser fra 3 måneders træning hos en fysioterapeut

Hun bemærker, at studiet skriver sig ind i mange års forskning, der afviser effekten af kikkertoperationer som foretrukne behandlingsform.

»Som sundhedsvæsenet ser ud i dag, så er det enormt vigtigt, at man overvejer, hvordan man bruger pengene bedst muligt. Kirurgi medfører desuden altid risici for patienterne. Med knæoperationer er den risiko meget lille, men i nogle tilfælde er patienter døde af operationerne. Det er ikke mange, men det er jo en høj pris at betale for en operation, der ikke har nogen beviselig effekt«, siger Ewa Roos:

»Med de her konklusioner kan der ikke være megen tvivl om, at man bør gå væk fra operative indgreb. Også til dem, der er mere fysisk aktive, eller folk med slidgigt«.

Tvivlen, som Ewa Roos omtaler, bunder i længerevarende faglige uenigheder om brugen af kikkertoperationer ved knæsmerter. Fagfolk har kæmpet om, hvorvidt det store antal knæoperationer hos midaldrende og ældre egentlig er en god løsning på problemet.

Særligt blandt ortopædkirurger, der blandt andet foretager knæoperationer, har der tidligere været kritik af den forskning, der har underkendt operationernes effekt.

Men til Politiken betegner formand for Dansk Ortopædisk Selskab, Klaus Hindsø, de nye forskningsresultater som opsigtsvækkende.

»Diskussionerne om træning versus operative indgreb har jo foregået i mange år, og det begrænser sig ikke kun til knæoperationer. Men det giver stof til eftertanke, når man ser på de her resultater, det gør det helt bestemt«, siger han og fortsætter:

»Det er interessant at se, at mange patienter kan klare sig med intensive træningsforløb frem for operation«.

Garanti udfordrer systemet

Klaus Hindsø peger desuden på, at Sundhedsstyrelsen ved årsskiftet kom med nye retningslinjer på området, og at man efterfølgende er begyndt at fokusere mere på det reelle behov for operationer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men i en praktisk hverdag kan der være problemer i overgangen mellem videnskabelige konklusioner og patienters krav, mener han.

Det er interessant at se, at mange patienter kan klare sig med intensive træningsforløb frem for operation

»Det, der er problemet i hverdagen for den enkelte læge, er, at der jo også er mange, der oplever at få det bedre efter en operation. Og så er spørgsmålet, hvor godt man kan genkende den enkelte patient, der kunne drage fordel af en operation«, siger han.

»Dertil kommer, at patienterne jo har rettigheder (behandlingsgarantien, red.), og dem bruger de flittigt. Det fører til et pres på systemet«.

Den betragtning deler Ewa Roos, der også ser patienternes behov for hurtige løsninger som en udfordring.

»Patienterne kommer med krav om at blive opereret, fordi det er en udbredt tanke, at det er den bedste behandling. Det udfordrer både praktiserende læger, ortopædkirurger og fysioterapeuter. Mange vil gerne have et quick fix, men forskningen viser gang på gang, at der ikke findes nogle quick fixes«, understreger Ewa Roos.

Hun efterlyser langt mere information fra Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner til læger såvel som patienter, så de kan træffe et behandlingsvalg baseret på aktuel forskningsbaseret viden.

Potentiale for besparelser

I forlængelse af den rent faglige vurdering ligger der også en betragtelig samfundsøkonomisk besparelse i at få flere patienter i styrketræning end under kniven, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

I dag viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at en almindelig knæoperation koster omkring 10.700 kroner, mens et intenst træningsforløb koster under 5.000 kroner.

Det er en no-brainer, da vi ved, at træning fungerer mindst lige så godt hvis ikke bedre end operationer, og at det også er væsentlig billigere.

»Det er en no-brainer, da vi ved, at træning fungerer mindst lige så godt hvis ikke bedre end operationer, og at det også er væsentlig billigere. Det ser vi i hvert fald, når vi analyserer på hofteoperationer, så der er god grund til at tro, at det samme er tilfældet for knæoperationer«, forklarer Jakob Kjellberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I virkelighedens verden trækker operationer på ekstraomkostninger. Et er selve indgrebet, men derudover kommer der en lang række afledte udgifter. Så prisen for en meniskoperation i dag er uden tvivl højere«, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.

Han peger blandt andet på, at sundhedssystemet i dag i høj grad er præget af aktivitetsbestemt finansiering, og at det skaber en skævhed til fordel for operationer.

Når det kommer til fysisk træning, så er det for det meste selvfinansieret.

I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det af underrubrikken, at studiet omfattede testpersoner med slidgigt. Det er upræcist. Forsøgspersonerne havde såkaldt degenerative eller slidte menisker i knæet og har lige præcis ikke problemer med slidgigt. Vi beklager fejlen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden