Børn kan tage varig skade, hvis de vokser op i et hjem med alkoholmisbrug.
Arkivfoto: Joachim Adrian/POLFOTO

Børn kan tage varig skade, hvis de vokser op i et hjem med alkoholmisbrug.

Sundhed

Forældres alkoholmisbrug præger børn resten af livet

Hvis mor eller far drikker, får børnene ofte massive problemer som voksne.

Sundhed

Lige nu lever 122.000 danske børn fra alle sociale lag i et hjem, hvor enten den ene eller begge forældre drikker for meget, anslår Sundhedsstyrelsen.

Alkoholen har fået overtaget i familien, og mens mor eller far tømmer flaske efter flaske, tager børnene så meget skade, at de kan få svært ved at leve et almindeligt liv, når de bliver voksne.

»Mennesker, som er vokset op med forældre, der drikker for meget, har en øget risiko for en lang række lidelser«, siger ph.d. i psykologi Helle Lindgaard.

Hun har arbejdet med voksne børn fra familier med alkoholproblemer i mere end 20 år, og undervejs har hun lavet adskillige forskningsprojekter, blandt andet for Sundhedsstyrelsen.

Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med at være vokset op i en familie med alkoholproblemer

Helle Lindgaard nævner i flæng: angst, depression, stress, selvmordstendenser, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, svære søvnproblemer, koncentrationsproblemer og lavt selvværd.

Halvdelen af dem, hun har undersøgt i forbindelse med sin forskning, lider af posttraumatisk stress, og mange har svært ved at gennemføre en uddannelse og fastholde et arbejde. De har typisk også problemer med nære relationer.

»Mange isolerer sig og bliver ensomme, fordi de ikke tør risikere, at en kollega eller en studiekammerat finder ud af, hvem de i virkeligheden er. Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med at være vokset op i en familie med alkoholproblemer«, forklarer hun og peger på, at der også er stor risiko for, at de ender med selv at dulme tilværelsen med alkohol eller andre rusmidler.

Ingen kan trække på skuldrene og regne med, at en anden tager affære

Hele 67 procent af drengene og 24 procent af pigerne i Helle Lindgaards undersøgelser angiver som voksne selv at have misbrugsproblemer, mens i alt 36 procent lever sammen med en partner, der har et misbrug.

»Når de får børn, bliver det ofte rigtig svært. De er rædselsslagne for at føre arven videre, men alligevel hører de sig selv råbe ad børnene og sige og gøre det samme, som deres egne forældre gjorde. De ved godt, hvordan de ikke vil være, men hvordan så? Hvordan er man en god forælder, når man aldrig selv har haft en?«.

Foreningen Tuba tilbyder rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med misbrug.

»Vi har god succes med at hjælpe dem til at få et bedre liv, men de vil for altid være mærket, og vi kan aldrig give dem deres tabte barndom tilbage. Derfor er det så vigtigt, at så mange som overhovedet muligt af de 122.000 børn, der lige nu lever med fulde forældre, får hjælp i tide«, siger landslederen i Tuba, Henrik Appel.

To tredjedele af dem, der som unge eller voksne søger hjælp hos Tuba, kommer fra middelklassen eller de øvre sociale lag. De er særligt svære at opdage, fordi kommunen som regel ikke har nogen kontakt med familien, og derfor er de afhængige af, at en voksen omkring dem opdager, at den er gal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) opfordrer til, at alle borgere underretter kommunens socialforvaltning, hvis man har mistanke om, at et barn mistrives på grund af druk i familien.

»Vi har alle sammen et ansvar, og det appellerer jeg inderligt til i den her sag. Ingen kan trække på skuldrene og regne med, at en anden tager affære«, siger hun og pointerer, at man ikke kan stole på, at barnet selv beder om hjælp. Tværtimod.

»De her børn er som små voksne, der beskytter deres forældre«.

Hjælpen kan bestå i, at kommunen tilbyder familieorienteret alkoholbehandling til den misbrugende forælder og resten af familien, eller i de meget alvorlige tilfælde i, at barnet fjernes og kommer i familiepleje. I 2015 modtog kommunerne underretninger om i alt 58.616 børn. Det var en stigning på knap 9 procent i forhold til året før, viser tal fra Ankestyrelsen. Det er især skoler, der underretter, mens børnehaver, vuggestuer og dagplejer halter væsentligt bagefter.

For at rette op på den forskel er Børne- og Socialministeriet ved at søsætte et projekt med at tilknytte socialrådgivere og sundhedsplejersker til daginstitutioner.

»Jo tidligere, de her børn får hjælp, jo større er chancen for, at de slipper uden betydelige mén«, siger Mai Mercado (K).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce