Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Regeringen afsætter i sin sundhedsreform et tocifret millionbeløb til garantien.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen garanterer fødende to døgn på hospital eller barselshotel

Regeringen vil give førstegangsfødende en garanti for, at de kan være indlagt i to døgn, efter at de har født.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når en kvinde føder sit første barn, skal hun have ret til at være indlagt i op til 48 timer, efter at den lille ny er kommet til verden. Det mener regeringen, der som led i en reform af sundhedsvæsnet vil give førstegangsfødende garanti for, at de kan blive på hospitalet eller på et patienthotel to døgn efter fødslen. Dermed er regeringen helt på linje med Socialdemokratiet og SF, der i deres sundhedsudspil har stillet tilsvarende forslag.

»Med en særlig patientrettighed vil vi sikret en god og tryg start på livet for nye familier. Alle dem, der har behovet, skal have god tid til at få styr på amning, pleje og omsorg af barnet, inden de tager hjem«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Baggrunden for forslaget er, at en række fødeafdelinger har skåret ned på den tid, førstegangsfødende har på hospital eller barselshotel efter fødslen. Det skabte eksempelvis stor debat før jul, da Rigshospitalet valgte at lukke sin barselsgang på patienthotellet med den konsekvens, at nye mødre som udgangspunkt blev udskrevet, fire til seks timer efter at de mødte deres baby for første gang. Det gav anledning til en del utryghed, påpeger ministeren.

»Vores forslag skal ses i forlængelse af en række initiativer, vi tog på fødselsområdet for et år siden, hvor vi satte nationale mål for indsatsen og øremærkede 50 millioner kroner til fødselsområdet. Det handler blandt andet om, at gravide skal have skræddersyede forløb, da de har forskellige behov«, siger hun.

I 2017 kom godt 62.000 børn til verden i Danmark. Ifølge en prognose vil tallet stige til omkring 72.000 i år 2026. Det er glædeligt, siger Ellen Trane Nørby.

»Men det stiller også ekstra krav til, hvordan vi indretter svangreomsorgen. Vi har en særlig forpligtelse over for dem, som føder for første gang. Man kan have læst nok så mange bøger om at blive forældre, men det er først, når man står med et fantastisk lille væsen i sine arme, at man bliver ramt af den voldsomme sårbarhed, der også knytter sig til at have et lille barn«, siger ministeren.

Vil regeringen sætte ekstra penge af til opfyldelse af garantien?

»Vi kommer til at lave en økonomisk investering i fødeområdet som en del af sundhedsreformen. Specifikt til to-døgnsgarantien bliver der afsat et tocifret millionbeløb. Samtidig skal vi forebygge fødselsdepressioner og genindlæggelser kort efter fødslen ved at sikre et trygt miljø, så de nye forældre nemmere får hverdagen til at fungere«.

Socialdemokratriet og SF har foreslået det samme. Kommer I med jeres forslag, fordi valget til Folketinget er tæt på?

»Nej. Regeringen gør det i forlængelse af vores andre initiativer på fødeområdet«, siger Ellen Trane Nørby.

Med aftalen om finansloven for 2016 blev der afsat 50 millioner kroner årligt til at styrke indsatsen på landets fødeafdelinger. I økonomiaftalen med regionerne er pengene blevet øremærket til at øge bemandingen og sikre et sundt arbejdsmiljø på fødeafdelingerne i 2018, 2019 0g 2020.

Jordemødre er tilfredse, men...

Hos Jordemoderforeningen hilser formand Lillian Bondo det velkomment, at ministeren vil prioritere flere penge til området:

»Som det er nu, er der mange afdelinger, der løber meget stærkt og har virkelig travlt i forhold til antallet af opgaver. Det er ikke nok, at der er en seng. Der skal også være personale til at tage sig af den nybagte familie. Men de har i forvejen så travlt, at de løber fra den ene til den anden. Og hvor er kvadratmeterne? Det er ikke alle hospitaler, der har pladsen til de ekstra senge, det vil kræve. Disse ting skal afklares, før tilbuddet bliver holdbart ud over løfteafgivningen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dog er det ifølge Bondo en god idé at give familierne valgmuligheden:

»Hvis der stadig skal være sengepladser til de kvinder, der virkelig har brug for det, må de gøre det attraktivt for dem med ukomplicerede fødsler at gå hjem. Det betyder, der skal være bedre forberedelse i graviditeten og gode tilbud om hjemmebesøg. Ofte er der kun en times forberedelse i et auditorium med 100 mennesker. Jeg er sikker på, ministeren vil indse, at det skal der også sættes penge af til«.

Da Socialdemokratiet foreslog at give alle fødende en ret til at blive på hospitalet i to døgn efter fødslen, var kommentaren fra Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, at det ikke giver »mening at have hverken børn eller forældre liggende på fødegangen, hvis der ikke er et behov«.

Sundhedsministeren understreger, at »regeringen godt ved, at det langtfra er alle, der vil benytte sig af det«.

Rigshospitalet, som i december indførte ambulante fødsler for førstegangsfødende, havde mandag ikke mulighed for at kommentere regeringens udspil.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden