Regeringen afsætter i sin sundhedsreform et tocifret millionbeløb til garantien.
Foto: Jens Dresling

Regeringen afsætter i sin sundhedsreform et tocifret millionbeløb til garantien.

Sundhed

Regeringen garanterer fødende to døgn på hospital eller barselshotel

Regeringen vil give førstegangsfødende en garanti for, at de kan være indlagt i to døgn, efter at de har født.

Sundhed

Når en kvinde føder sit første barn, skal hun have ret til at være indlagt i op til 48 timer, efter at den lille ny er kommet til verden. Det mener regeringen, der som led i en reform af sundhedsvæsnet vil give førstegangsfødende garanti for, at de kan blive på hospitalet eller på et patienthotel to døgn efter fødslen. Dermed er regeringen helt på linje med Socialdemokratiet og SF, der i deres sundhedsudspil har stillet tilsvarende forslag.

»Med en særlig patientrettighed vil vi sikret en god og tryg start på livet for nye familier. Alle dem, der har behovet, skal have god tid til at få styr på amning, pleje og omsorg af barnet, inden de tager hjem«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Baggrunden for forslaget er, at en række fødeafdelinger har skåret ned på den tid, førstegangsfødende har på hospital eller barselshotel efter fødslen. Det skabte eksempelvis stor debat før jul, da Rigshospitalet valgte at lukke sin barselsgang på patienthotellet med den konsekvens, at nye mødre som udgangspunkt blev udskrevet, fire til seks timer efter at de mødte deres baby for første gang. Det gav anledning til en del utryghed, påpeger ministeren.

»Vores forslag skal ses i forlængelse af en række initiativer, vi tog på fødselsområdet for et år siden, hvor vi satte nationale mål for indsatsen og øremærkede 50 millioner kroner til fødselsområdet. Det handler blandt andet om, at gravide skal have skræddersyede forløb, da de har forskellige behov«, siger hun.

I 2017 kom godt 62.000 børn til verden i Danmark. Ifølge en prognose vil tallet stige til omkring 72.000 i år 2026. Det er glædeligt, siger Ellen Trane Nørby.

»Men det stiller også ekstra krav til, hvordan vi indretter svangreomsorgen. Vi har en særlig forpligtelse over for dem, som føder for første gang. Man kan have læst nok så mange bøger om at blive forældre, men det er først, når man står med et fantastisk lille væsen i sine arme, at man bliver ramt af den voldsomme sårbarhed, der også knytter sig til at have et lille barn«, siger ministeren.

Vil regeringen sætte ekstra penge af til opfyldelse af garantien?

»Vi kommer til at lave en økonomisk investering i fødeområdet som en del af sundhedsreformen. Specifikt til to-døgnsgarantien bliver der afsat et tocifret millionbeløb. Samtidig skal vi forebygge fødselsdepressioner og genindlæggelser kort efter fødslen ved at sikre et trygt miljø, så de nye forældre nemmere får hverdagen til at fungere«.

Socialdemokratriet og SF har foreslået det samme. Kommer I med jeres forslag, fordi valget til Folketinget er tæt på?

»Nej. Regeringen gør det i forlængelse af vores andre initiativer på fødeområdet«, siger Ellen Trane Nørby.

Med aftalen om finansloven for 2016 blev der afsat 50 millioner kroner årligt til at styrke indsatsen på landets fødeafdelinger. I økonomiaftalen med regionerne er pengene blevet øremærket til at øge bemandingen og sikre et sundt arbejdsmiljø på fødeafdelingerne i 2018, 2019 0g 2020.

Jordemødre er tilfredse, men...

Hos Jordemoderforeningen hilser formand Lillian Bondo det velkomment, at ministeren vil prioritere flere penge til området:

»Som det er nu, er der mange afdelinger, der løber meget stærkt og har virkelig travlt i forhold til antallet af opgaver. Det er ikke nok, at der er en seng. Der skal også være personale til at tage sig af den nybagte familie. Men de har i forvejen så travlt, at de løber fra den ene til den anden. Og hvor er kvadratmeterne? Det er ikke alle hospitaler, der har pladsen til de ekstra senge, det vil kræve. Disse ting skal afklares, før tilbuddet bliver holdbart ud over løfteafgivningen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dog er det ifølge Bondo en god idé at give familierne valgmuligheden:

»Hvis der stadig skal være sengepladser til de kvinder, der virkelig har brug for det, må de gøre det attraktivt for dem med ukomplicerede fødsler at gå hjem. Det betyder, der skal være bedre forberedelse i graviditeten og gode tilbud om hjemmebesøg. Ofte er der kun en times forberedelse i et auditorium med 100 mennesker. Jeg er sikker på, ministeren vil indse, at det skal der også sættes penge af til«.

Da Socialdemokratiet foreslog at give alle fødende en ret til at blive på hospitalet i to døgn efter fødslen, var kommentaren fra Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, at det ikke giver »mening at have hverken børn eller forældre liggende på fødegangen, hvis der ikke er et behov«.

Sundhedsministeren understreger, at »regeringen godt ved, at det langtfra er alle, der vil benytte sig af det«.

Rigshospitalet, som i december indførte ambulante fødsler for førstegangsfødende, havde mandag ikke mulighed for at kommentere regeringens udspil.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce