0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens mål om flere hænder møder muren på hospitalet

Flere sygeplejersker skal arbejde på fuld tid, lyder et centralt mål i regeringens sundhedsreform. Men hver tredje jobopslag er deltid, og vagtplanen kan slet ikke gå op uden mange på deltid, siger fagfolk.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver anden sygeplejerske arbejder på deltid, og der mangler varme hænder til at pleje stadig flere ældre borgere og kronisk syge. Derfor skal flere sygeplejersker arbejde på fuld tid, lyder en central del af regeringens udspil til sundhedsreform.

Men planen møder en mur i praksis. For selv om regionerne siden 2013 har arbejdet for flere fuldtidsstillinger, er hvert tredje jobopslag til sygeplejersker en deltidsstilling, viser tal fra Jobindex, som Dansk Sygeplejeråd har analyseret.

Og ude på hospitalsgangene er deltidsansatte også helt nødvendige for at få vagtplanerne til at hænge sammen, siger fagfolk. Et hårdt arbejdspres og mange vagter om natten og i weekender tvinger de lokale ledelser til at have flere hænder at fordele arbejdet imellem. Et eksempel er Rigshospitalets Hjertecenter.

»Jeg vil gerne have flere sygeplejersker ind, men jeg er ikke nødvendigvis enig i, at der skal flere på fuld tid. Der er personale, som vælger at arbejde på deltid for at kunne trives med at arbejde i det danske sundhedsvæsen«, siger oversygeplejerske Pernille Preisler.

Hun har sammen med den øvrige ledelse på Hjertecentret per 1. februar implementeret en ny vagtplan, hvor sygeplejerskernes daglige vagter forkortes fra 8 til 7,5 timer – til gengæld skal de så arbejde 13 dage mere om året, hvilket kan anspore endnu flere til at vælge deltid.

»På den måde kan vi sikre at få det fremmøde, vi har brug for«, siger Pernille Preisler.

I Dansk Sygeplejeråd er arbejdsgivernes behov for deltidsansatte velkendt.

»Jo flere hoveder du har ansat, jo mere kan du jonglere rundt med dem, så den enkelte ikke oplever den samme vagtbyrde weekend, aften og nat. Så arbejdsgiverne er selv medvirkende til, at der er kommet så mange deltidsstillinger«, siger formand Grete Christensen.

Ifølge Danske Regioner skyldes de mange deltidsansatte nærmere en kultur blandt sygeplejerskerne. Og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau (S), siger:

»Vi har brug for 6.000 flere sygeplejersker, og der er ikke andre løsninger, end at flere af dem, vi har, arbejder fuld tid«.

Kühnau er skuffet over, at hvert tredje jobopslag er deltid, men mener ikke, at man kan diktere de enkelte arbejdsgivere, at de ikke må slå deltidsjob op.

»Det er vigtigt, at man opslår stillinger i fuld tid, men der kan være gode grunde til, at man ikke gør det«, siger han.

Minister: Skyldes dårlige rammer

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, vurderer, at det er op ad bakke at satse på at konvertere deltids- til fuldtidsansatte.

»Med de arbejdstider og ufleksible vagtplaner, de har, er deltid et naturligt valg«, siger professoren.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er ikke i tvivl om, at de mange på deltid i høj grad skyldes dårlige rammer.

»Her må regionerne som driftsherrer og arbejdsgivere stramme op, for vores sundhedsvæsen hviler i høj grad på de dygtige medarbejdere, vi har ansat, ligesom patienternes behandling afhænger af, at medarbejderne har ordentlige forhold og tid til den enkelte patient«, siger ministeren og tilføjer, at regeringen er klar til dialog med parterne i forbindelse med sundhedsreformen:

»Det er ikke nogen nem opgave at få flere sygeplejersker til at gå op i tid. Men vi må tage fat, for det er i hvert fald ikke en løsning ikke at gøre noget«.

Foruden målet om at få flere sygeplejersker på fuld tid vil regeringen også øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen med 150 pladser hvert år frem til 2022.

Hvert år forlader 150-200 uddannede sygeplejersker deres fag, viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Lige nu arbejder knap 7.400 ikke inden for faget.

Læs mere:

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden