0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det danske sundhedsvæsen er fjerdebedst i Europa

Rygterne om det danske sundhedsvæsens snarlige kollaps er stærkt overvurderet, viser ny europæisk sammenligning af landenes sundhedsvæsener. Se, hvor Danmark ligger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Læger og sygeplejersker stopper i desperation. Klinikchefer ligger søvnløse og siger op i protest over besparelser. Der mangler tid til patienterne, der ofte ligger på gangene uden støtte og nærvær fra de varme hænder.

Fødende sendes hjem, næsten før navlestrengen er klippet, og patienter får ikke altid den nyeste, dyreste medicinske behandling, som centralistiske bureaukrater fratager dem.

Umiddelbart kan man let få det indtryk, at det danske sundhedsvæsen halter. Og i nogle tilfælde med rette.

Ikke desto mindre viser en ny sammenligning af 35 europæiske lande, som blev offentliggjort mandag, at Danmark har det fjerdebedste sundhedssystem i Europa. Målt på parametre som patientrettigheder, overlevelse efter operation, forebyggelse, brug af lægemidler, patientinformation og -rettigheder samt adgang til hospitaler.

»I Danmark elsker vi at fokusere på det negative – det er også kulturen inden for sundhedsvæsenet. Og selvfølgelig kan man altid gøre det bedre, men det her indeks viser, at det danske sundhedsvæsen i bund og grund klarer sig ret godt«, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi.

Hitlisten over de europæiske sundhedssystemer er udarbejdet af den private svenske tænketank Health Consumer Powerhouse. Den udkommer en gang om året, og selv om firmaet er kommercielt, består det af forskeruddannede medarbejdere og har ifølge professor Jes Søgaard efterhånden fået et godt ry som en valid temperaturmåling af de europæiske sundhedsvæsener.

»Det her indeks er en god pejling på, hvordan de enkelte landes sundhedssystem klarer sig, og hvordan de nogenlunde ligger i forhold til hinanden. Man må ikke se det som et endegyldigt svar, og det er ikke direkte handlingsanvisende, men det kan pege på områder, som kræver ekstra stor opmærksomhed«, siger han.

Schweiz ligger på 1.-pladsen, Holland er nummer 2, og Norge indtager 3.-pladsen i indekset, der blandt andet viser, at det danske sundhedsvæsen særligt udmærker sig på områderne for patientrettigheder og -information, hvor kun Norge og Holland klarer sig bedre.

»Hvis du rejser i lande som England og Skotland, er der altså ikke meget at skrive hjem om for at sige det mildt, men de er enormt stolte af deres sundhedsvæsen. Det er vi ikke herhjemme – vi har en tendens til at fokusere på det negative«, siger Jes Søgaard.

Tænketanken måler de europæiske sundhedsvæsener på 46 indikatorer.

Det er godt, ja, men holder det

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, glæder sig over den flotte danske placering og et sundhedsvæsen, »vi godt kan være stolte af«.

»Grundlæggende har vi et godt og fagligt stærkt sundhedsvæsen, vi har velkvalificerede medarbejdere, der er gode til at tage nye behandlinger i brug, og vi har et effektivt sundhedsvæsen generelt. Men vi er i Lægeforeningen også bekymrede for – og det hører vi også fra andre organisationer – at det er svært for medarbejderne at få det til at hænge sammen. Vi kæmper eksempelvis med overbelægning og en psykiatri, der ikke har kapacitet nok til at behandle alle patienterne godt nok. Så det er også, uanset den danske placering, et presset sundhedsvæsen«, siger han.

Ifølge lægernes formand er der siden finanskrisen ikke blevet tilført midler i samme omfang som antallet af patienter, og behandlinger er steget. Det har hospitalerne i flere år kunnet effektivisere sig ud af, men det er snart ikke muligt længere.

»Så uanset den danske placering er der altså et misforhold mellem antal patienter og ressourcerne, som sundhedsvæsenet får. Jeg tror ikke, vi på sigt kan opretholde den høje patienttilfredshed og kvalitet i behandlingen, hvis ikke der fremover investerer endnu mere i sundhed. Det er jo også derfor, vi råber op i forhold til reformer og økonomiske rammer«, siger han.

Annonce

Startede på 2.-pladsen

I 2008 kom den første måling fra tænketanken, og da indtog Danmark en 2.-plads. Sidste år lå vi nummer 3 og er nu rykket endnu en plads ned ad listen.

»I mange år har Danmark haft et efterslæb, som især har skyldtes, at Danmark har været og stadig er svage på forebyggelse. Det betyder, at alt andet lige så er en kræftsyg patient sygere i Danmark end i for eksempel Sverige. Så det har været op ad bakke, men vi har virkelig fået løftet det, og det synes jeg faktisk, at vi skal være stolte af i det danske sundhedsvæsen«, siger Jes Søgaard.

»I forhold til de øvrige vesteuropæiske lande har Danmark de seneste 10-15 år haltet efter på den strukturelle forebyggelse, såsom afgifter, forbud, restriktioner og adgang til for eksempel alkohol og cigaretter. Der er danske politikere meget tilbageholdende. Og det ser jeg som en af grundene til, at Danmark halter bagefter på det her område – på stort set alle andre parametre ligger Danmark højt«.

Det er netop forebyggelse af sygdom og kampen for god folkesundhed, hvor Danmark klarer sig ringere end andre vesteuropæiske lande ifølge undersøgelsen. Folkene bag ser på rygning, alkoholforbrug, vaccinationsrater, blodtryk og fysisk aktivitet.

»Det er igen ærgerligt, at vi scorer så lavt på forebyggelse. Der er i den grad plads til forbedringer, og ønsker vi en bedre folkesundhedstilstand, skal der sættes ind med en bedre forebyggelse, eksempelvis færre rygere, og vi skal særligt sikre, at børn og unge ikke starter«, siger Andreas Rudkjøbing, Lægeforeningen.

Læs mere:

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?